Hvorfor får man altid de bedste idéer, når man skal til at sove?

Når dag bliver til nat, og Ole Lukøje melder sin ankomst ved at drysse sit søvndyssende sand i vores øjne, sker det som oftest:

Vi får gode og kreative idéer!

Men når man får en fix idé eller finder en kreativ løsning på en af hverdagens problematikker, kan det være frustrerende, at idéen er svær at huske, når vækkeuret ringer efter nattens dybe søvn.

Det har fået Irene til at skrive til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, ‘Spørg Videnskaben’:

»Jeg vil gerne vide, hvorfor kreativiteten bobler lige inden sengetid? Og er der noget, man selv kan gøre for at få opnå den kreative idégenerering på mere hensigtsmæssige tidspunkter?«

For at besvare spørgsmålet har Birgitte Rahbek Kornum stillet sin viden til rådighed.

Hun er søvnforsker og professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

Og for at starte med den sidste del af spørgsmålet, om man kan få den kreative idégenerering på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt, er svaret et rungende ‘ja’.

Men det kommer vi til om et øjeblik.

En enkeltbillet til Drømmeland

Det er rigtig nok, at der er skruet op for idégenereringen, når hovedet rammer puden, og vi skal til at sove.

Men hvorfor idéerne rammer, lige inden vi stiger ombord på ‘Drømmelandsekspressen’, ved vi faktisk ikke, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

»Men man får gode idéer, og det har noget at gøre med den meget lette søvn, lige inden man falder i søvn,« forklarer hun.

Altså lige, når den såkaldte 'non-REM-søvns' første fase, N1, indtræffer.

»Hvis man kun når at sove den lette søvn og så vågner igen, så er det bevist, at man lettere kan løse problemer,« uddyber hun.

I et studie publiceret i Science Advances opdagede forskere nemlig, at minimum 15 sekunder i N1-fasen havde positive effekter på kreative problemløsninger.

Her skulle studiets deltagere nemlig forsøge at løse matematiske gåder, som havde en skjult løsningsmetode, der gjorde, at de kunne løses med det samme, hvis man ellers indså, at der var en smutvej.

Her opdagede forskerne, at de, der havde opnået N1-søvnen, havde tre gange så stor sandsynlighed for at opdage den skjulte løsningsmetode end de deltagere, som forblev vågne.

Men overgik søvnen til et dybere stadie, var effekten væk.

»Det er kun den lette søvn, der på en eller anden måde giver adgang til kreativ problemløsning. Men den adgang forsvinder igen, hvis man når at sove længere og dybere,« siger søvnforskeren og uddyber:

»Så hvis man vil have adgang til dem, skal man vågne med det samme igen.«

Artiklen fortsætter under afstemningen

Idégenerering on demand

Selvom den lette søvns kreative effekt på problemløsninger kunne være et godt redskab i dagligdagen, er der desværre dårligt nyt:

Man kan nemlig ikke erstatte søvnen og få samme effekt gennem eksempelvis meditation.

»Der er blevet målt på hjernens aktivitet under meditation og under søvn, og det er ikke det samme. Man kan ikke meditere sig til søvnaktivitet,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

»Så man kan nok ikke opnå det på andre måder end ved at falde i søvn.«

Der er dog noget andet, man kan gøre for at få idégenereringen på mere hensigtsmæssige tidspunkter.

Man kan nemlig lave det, som kaldes for ‘nøglesøvn’.

»Man skal helst sidde i en stol og have noget i hånden,« indleder hun.

Salvador Dalis søvntips

Den spanske maler Salvador Dali, der var kendt for sine surrealistiske malerier, havde en særlig teknik for at øge sin kreativitet:

Nøglesøvn.

Historien går på, at Salvador Dali satte sig i en stol med en nøgle i hånden og lagde sig til at sove.

Når han ramte non-REM-N1-stadiet, mistede han grebet om nøglen, og den faldt ud af hans hånd og ned på gulvet og vækkede kunstneren. Deraf kommer navnen ‘nøglesøvn’.

Så selvom det ikke er muligt at træne sin hjerne til at være lige så idégenererende som under den lette søvn, anbefaler Birgitte Rahbek Kornum derfor netop Salvador Dalis nøglesøvn, hvis man gerne vil være kreativ på andre tidspunkter af døgnet, end lige når vi skal til at sove.

»Og hvis man er heldig ikke at være faldet i alt for dyb søvn, får man adgang til det kreative sted. Det er det, man bedst kan gøre,« lyder det fra søvnforskeren.

»Problemet er dog, at hvis man er meget træt, vil hjernen hurtigt komme videre fra stadiet og gå i dybere søvn.«

Men påvirker det ikke ens nattesøvn, at man tager små lure i løbet af dagen?

»Formentlig ikke, nej. Det tager meget, meget lidt af det samlede søvnpres, så det kommer ikke til at gøre nogen forskel,« forklarer hun.

»Hvis du falder rigtig i søvn og ikke vågner, så kan det godt ødelægge din søvn, men det er en helt anden ting,« afslutter hun.

Vi siger tak til Birgitte Rahbek Kornum for at stille sig viden til rådighed og gøre os alle sammen klogere på søvn og kreativitet.

Og mange tak til Irene for spørgsmålet. Der er en Videnskab.dk-t-shirt på vej til dig

Og hvis du selv sidder med et godt spørgsmål, som Spørg Videnskaben skal kaste sig over, så skriv til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.