Hvorfor er vi mennesker blevet højere og højere de seneste 150 år?

Hvis den gennemsnitlige dansker trådte ind i et hus bygget i 1800-tallet, ville man nok være nødt til at dukke hovedet.

For fra år 1896 frem til 1996 er vi danskere vokset næsten 10 centimeter, hvilket gælder for både kvinder og mænd. I andre industrialiserede lande har man også set samme tendens de seneste 150 år.

Vores læser Jens har skrevet til Spørg Videnskaben. Han vil gerne vide, hvad der ligger bag, at vi er blevet højere og har selv en tese om, at vores vækst skyldes, at børn i 1960’erne blev vaccineret mod børnesygdomme. Men han er stødt på en anden forklaring, der undrer ham:

»Jeg har læst en artikel om, hvorfor vi danskere er blevet højere, hvor en professor påstår, at det hverken skyldes gener eller kosten, men i stedet psyke og kemi. Det er jo nærmest umuligt at påvise, men er der noget om det?«

Den professor, Jens henviser til, er Jesper Lier Boldsen fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Han har udtalt sig om emnet i en artikel på TV 2 i 2016.

For at finde ud af, hvorfor vi skyder i vejret, og hvad Jesper Lier Boldsen mener med sine udtalelser, har Spørg Videnskaben kontaktet ham og derudover to andre forskere.

Det viser sig, at der primært er én årsag til, at vi er vokset så meget: Vores levevilkår har forbedret sig.

Vi spiser bedre

Når man forestiller sig levestandarderne for 100-150 år siden, var de meget anderledes i dag.

Vores levevilkår er blevet bedre, og vi bliver mindre syge. Det gør, at vi i Danmark kan nå vores højdepotentiale, skriver Janne Tolstrup, professor i epidemiologi ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Højden er påvirket af mange faktorer såsom genetik og ernæring, supplerer Rikke Beck Jensen, der er overlæge ved Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital.

»Får man ikke nok at spise, vokser man dårligere. Hvis man får meget at spise, altså bliver overvægtig, vokser man rigtig godt,« siger hun.

De seneste 150 år er folk omkring i verden blevet højere, blandt andet fordi vi har fået bedre ernæring i barndommen.

»Det har været afgørende for, at man vokser bedre,« ifølge Rikke Beck Jensen.

I nedenstående graf kan du se, hvor meget vi danskere er vokset.

Vacciner har også haft en effekt

Vores behandlinger af sygdomme har, som vores læser Jens selv mistænker, også en effekt.

For er man mindre syg som barn, vokser man også bedre. Derfor kan det være, at børn med infektionssygdomme, som vi nu vaccinerer mod, ellers ville vokse dårligere.

»Vaccinerne og behandling af sygdomme generelt har klart været en medvirkende årsag sammen med andre ting,« siger Rikke Beck Jensen.

Den professor, vores læser Jens har henvist til, Jesper Lier Boldsen, er dr.med og professer emeritus ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, hvor han har forsket i højde. Han mener ligeledes, at vacciner kan have haft en lille indvirkning.

Samtidig er det påfaldende, at danske børn voksede mest i den periode, hvor vi havde den højeste hyppighed af engelsk syge (en sygdom, der gør knoglerne bløde og ofte skyldes mangel på D-vitamin) som ellers er en sygdom, der påvirker væksten, forklarer han.

Men én ting er sikkert:

Vores vækst i højden afspejler en samfundsmæssig forandring, siger han.

Gener spiller ind, men forklarer ikke væksten

Nu kan du som læser måske tænke, at højden på dine forældre også har en indvirkning.

Højde er genetisk bestemt, da mange forskellige kombinationer af forskellige gener påvirker vores højde. Det estimeres, at cirka 80 procent af variation i højden skyldes generne.

Men generne forklarer ikke, hvorfor vi det seneste århundrede er blevet højere.

Dette skyldes primært bedre ernæring, færre sygdomme, bedre levestandarder og højere socioøkonomisk status, som forskerne har forklaret.

Jesper Lier Boldsen: Stræben efter at blive højere kan gøre en forskel

Vækst er imidlertid også en kompliceret størrelse.

»For 50 år siden troede vi, at højden først og fremmest var genetisk bestemt. I dag har vi en meget mere nuanceret forståelse af det,« siger Jesper Lier Boldsen.

Derfor har han også, som vores læser Jens har set, argumenteret for, at højdevæksten kan forklares ved, at man gerne vil positionere sig i samfundet.

Omkring puberteten kan relationen mellem ens jævnaldrende spille en rolle for, hvor meget man vokser, forklarer Jesper Lier Boldsen. Hvis man er det lave barn blandt høje venner, kan man derfor stræbe efter at blive høj:

»Det kan sætte gang i nogle stoffer i hjernen, som er en forudsætning for væksten,« siger Jesper Lier Boldsen.

Den teori kaldes for 'strategisk vækst' og er også blevet undersøgt af tyske forskere.

De peger på, at sociale hvirveldyr tilpasser deres vækst efter de andre, og da mennesker også er sociale dyr, må det også gælde for dem.

Ved at undersøge højden blandt værnepligtige i Schweiz i forskellige perioder fra 1800-tallet til 00'erne, fandt forskerne frem til, at hvis et distrikt havde høje værnepligtige, så var de værnepligtige i nabodistriktet også høje. Lavere værnepligtige havde også lave naboer.

Jesper Lier Boldsen anerkender dog, at det er et kontroversielt synspunkt i højdeforskningen, som også er blevet diskuteret før.

Det er genetisk bestemt, hvor meget man vokser i puberteten, siger Rikke Beck Jensen. Hvis ens forældre er gået senere i puberteten, vil man også selv gøre det.

Hun mener derimod ikke, at man selv kan ‘styre’, hvor høj man bliver.

»Jeg tænker ikke, at man psykologisk kan styre det, men den generelle trivsel har også indflydelse på væksten,« siger Rikke Beck Jensen.

Artiklen fortsætter under afstemningen

Kvinder vil have højere mænd

Derfor har der også været andre hypoteser for, hvorfor vi gennem årene er vokset i højden.

For eksempel har forskere undersøgt, hvorvidt mænd bliver højere på grund af en selektion af høje mænd. Altså, at kvinder gerne vil have børn med en høj mand.

»Der er så mange som 20 procent af alle mænd, der ikke får børn. Hvis der er en selektion mod højere mænd, kan det være medforklarende til den udvikling, som vi ser - mod højere højde,« skriver Janne Tolstrup.

Et studie fra 2000 i tidsskriftet Nature fandt dengang, at høje mænd reproducerer mere end lavere mænd, og dermed er udfaldet højere børn.

Jo højere kvinderne bliver, desto højere mænd vælger de formentlig også, vurderer Rikke Beck Jensen.

At høje mænd får flere børn end lavere mænd kan måske også skyldes, at højde kan hænge sammen med ens position i samfundet, siger forskerne i Nature-studiet.

Forskning har vist, at høje mennesker i højere grad bliver anset som autoriteter og klogere end lavere mennesker, forklarer Rikke Beck Jensen. Faktisk kan vores højde også have indvirkning på karrieren.

Hun kan dog ikke pege på, om høje menneskers status i samfundet har ført til en decideret vækst i højden.

Bliver vi højere og højere?

Vores vilde højdeudvikling kan foranledige os til at tro, at tendensen vil fortsætte hos fremtidens mennesker. Men vi skal nok ikke regne med, at vi bliver 2 meter og 30 cm i gennemsnittet. For vi har en biologisk øvre grænse, forklarer forskerne.

»Mennesker så høje som giraffer vil ikke kunne fungere. Sådan er vores krop ikke bygget,« siger Jesper Lier Boldsen.

Dog ser vi allerede nu, at vi ikke er blevet meget højere de seneste år, siger Rikke Beck Jensen.

Faktisk har vi i Norden ifølge forskerne allerede nået menneskets højdegrænse. Den er aftaget for 20-30 år siden i vores del af Europa:

»Vi bliver ikke højere end vores tidligere generationer.«

Hollænderne, som ellers er det højeste folkefærd i verden, har også nået et plateau, siger hun.

Der kan være lande i Sydøstasien og Sydeuropa, hvor man vil se en tendens til, at man bliver højere. Men i Norden vil vi ikke se samme udvikling.

»Vi er nået dertil, hvor vi ikke har mere i generne at give af,« siger Rikke Beck Jensen.

Vi har allerede peaket

Derfor: Vi bliver nok ikke meget højere i fremtiden. Men grunden til, at vi er vokset så meget de seneste 150 år, skyldes primært, at vores levevilkår er blevet bedre.

Tak til de tre forskere Janne Tolstrup, Jesper Lier Boldsen og Rikke Beck Jensen for at gøre os klogere på, hvorfor vi er blevet højere.

Vi siger samtidig tak til Jens for det gode spørgsmål, som vi kvitterer for med en Videnskab.dk-t-shirt, der både kan passe høje og lavere mennesker.

Hvis du har et spørgsmål, som videnskaben kan besvare, så send det til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.