Snottet løber, brystet raller, og halsen gør ondt. Virushøjtiden er over os, men den kommer ikke med bjældeklang og har heller ikke gaver med. Tværtimod kommer den med host, nys og av - pakket ind i feber.
Værst er det for dem, der paradoksalt nok har prøvet det flest gange før. Hvordan dét kan være, har vores læser Anne undret sig over i en mail til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, ‘Spørg Videnskaben’:
»Hvorfor bliver man længere tid syg med alderen, når man bliver ramt af en virus?«.
For at besvare spørgsmålet har vi konsulteret en af landets førende viruseksperter Allan Randrup Thomsen. Han forklarer:
- Hvorfor ældre er hårdest ramt, når sneen falder (og snottet løber)
- Hvorfor virusser er mindst farlige for børn, selvom de faktisk er nybegyndere
- Hvornår i livet immunforsvaret topper. (SPOILER: Det er hos dem, der pudsigt nok er sværest at få ud af dynerne)
- Hvordan man bedst holder sit immunforsvar stærkt
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Alt det andet, vi fejler
Allan Randrup Thomsen er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og særligt specialiseret i luftvejsinfektioner, som netop vintersæsonen samler på.
Du kender dem udmærket: Forkølelse, influenza, RS og corona samt et hav af andre.
For at forstå, hvorfor nogle af os bliver hårdere ramt end andre, skal vi dykke ned i, hvordan immunsystemet fungerer og udvikler sig med alderen.
»Der er flere dele i det,« lyder det indledningsvist fra Allan Randrup Thomsen.
For det første er der nemlig det, som professoren kalder »kropskonstitutionen«, og den bliver dårligere med alderen.
Det gør den, fordi mange ældre har »komorbiditeter«, som er et fancy lægeord for alle de sygdomme, som mange mennesker samler sammen med alderen.
Når man som ældre rammes af en vintervirus, kan det altså være ovenpå andre sygdomme som hjerte/kar-problemer, diabetes eller KOL, som man i forvejen går rundt med.
»Så den ældre er allerede svækket, når virussen rammer,« siger Allan Randrup Thomsen.
Det gør altså, at vi med alderen har en dårligere evne til at modstå den stress, som en infektion påfører kroppen.
Immunsystemet ældes
Men her stopper forklaringerne ikke. For vi skal også en tur ind i immunsystemets indre. Herinde finder vi to dele, nemlig:
- det naturlige immunforsvar
- det specifikke immunforsvar
Det naturlige immunforsvar har det, som Allan Randrup Thomsen kalder en relativt »stereotyp« og »primitiv« reaktion på infektioner. Det vil sige, at det reagerer ret ens, uanset hvad kroppen er smittet med.
»Det naturlige immunforsvar skal ikke fintunes særligt meget for at fungere,« siger han.
Den anden del af immunsystemet er det specifikke, som består af B- og T-celler, og som organiserer sit forsvar efter den specifikke virus, som det skal klare. Det er også den ’model’, der i bruges i vacciner.
Humlen er dog, at både det naturlige og specifikke immunforsvar er nedsat, når man er ældre.
Mekanismerne i især det naturlige forsvar er ofte lokaliseret i selve overfladecellerne i vores organer, og det gælder især i luftvejene.
»Når vi er ældre, er lungerne ikke så veludrustede længere til at fungere som en første forsvarslinje,« forklarer han.
Immunhukommelsen vokser med alderen
Men vi er ikke færdige med det specifikke immunforsvar. For nu kommer paradokset fra starten af artiklen:
Jo ældre vi er, jo flere virusser har vi raget til os gennem livet. Vores immunsystem kan altså sige ’been there – done that’ om de fleste virusser, vi møder, når vi er oppe i alderen.
Som Allan Randrup Thomsen udtrykker det:
»Kroppens immunologiske hukommelse bliver større og større med alderen«.
Derfor skulle man jo tro, at jo ældre vi bliver, jo hurtigere kan vi verfe virusser væk.
Desværre er det bare ikke nok til at kompensere for alderens andre tabte våben, nemlig at immunsystemet generelt bliver mindre fleksibelt, ja faktisk »stift«, som professoren udtrykker det, og dermed reagerer langsommere på de infektioner, som kroppen endnu ikke har set.
Allan Randrup Thomsen forklarer, at det netop er derfor, at man er gået over til at erstatte de klassiske vacciner mod influenza med forstærkede vacciner og højere dosis til de ældre.
\ Hvad kan voksne gøre for at styrke immunforsvaret?
Helt overordnet kan voksne ifølge Allan Randrup Thomsen forsøge at undgå livsstilssygdomme som KOL, hjerte/karsygdomme og diabetes, som kun gør os mere sårbare, når vi skal bekæmpe virusinfektioner.
De helt almindelige sundhedsråd om at undgå rygning, spise sund og varieret kost og dyrke motion er altså gode for immunforsvaret.
De mange husråd, der findes til at styrke kroppens kamp mod infektionen, når først vi er blevet smittet, er der til gengæld ingen evidens for. Når det er sagt, kan en kop varm mælk med honning eller te med et skvæt rom i gøre det rarere at komme igennem sygdommen. Men det har ingen medicinsk betydning, understreger Allan Randrup Thomsen.
Det bedste, vi kan gøre for at beskytte os mod smitte, er stadig rådene fra Corona-årerne:
Hold afstand, sprit af, nys i ærmet og måske allervigtigst, mener professoren: Bliv hjemme fra arbejde, hvis du er syg, så du ikke smitter andre.
Teenagere klarer det bedst
Men hvad så med børnene? De burde vel omvendt være immunologiske mini-supermænd, der verfer alle virusser væk? Alligevel er der '11-talsgaranti' - snot ud af begge næsebor - i de fleste børnehaver lige nu.
»Der er to ting, der går lidt mod hinanden, når det gælder børnene,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
Der er ingen tvivl om, at børn allerede fra 1-års-alderen sådan set har et bedre immunforsvar end de ældre.
Problemet er bare, at de endnu ikke har oplevet lige så mange infektioner, som voksne har. Derfor er børns immunologiske hukommelse lille.
Så selvom de små børns naturlige immunforsvar er bedre, er deres specifikke på en måde dårligere. Derfor har mindre børn hyppige luftvejsinfektioner, omtrent 6-8 gange om året, hvor voksne kun har to.
»Så børn er meget mere udsatte, indtil deres specifikke immunforsvar lærer de forskellige virusser at kende,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
Og så til spørgsmålet om, i hvilken alder immunforsvaret topper?
»Et stort barn i puberteten er i sin optimale tilstand, når det gælder dét at reagere på infektioner. For alle organer er sunde og raske, immunforsvaret fungerer optimalt, og de har oparbejdet en rimelig hukommelse fra tidligere infektioner,« lyder professorens svar.
Derfor hoster vi i måneder
Sidst men ikke mindst vil professoren gerne svare på, hvorfor de fleste af os helt almindelige sunde og raske voksne har prøvet at rejse os fra sygesengen og alligevel hoste videre i en evighed.
Hvordan kan det være?
Ud over vores stadig svagere immunforsvar med alderen kan infektioner også trække ud af en simpel årsag: Hos den pågældende person er der opstået vævsskade som følge af infektionen, og det skal først hele op.
»Det kan nogle gange tage tid hos voksne og ældre. Børn heler meget hurtigere op,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
Vi siger tak til læseren for at stille sit spørgsmål på vegne af alle os (også på Videnskab.dk), som lige nu åbner Kleenex-pakker, som var de julegaver. Der er en blød en af dem på vej til dig, nemlig en Videnskab.dk-t-shirt. Også tak til Allan Randrup Thomsen for at stille sin viden til rådighed og gøre os allesammen klogere.
Og hvis du selv sidder med et godt spørgsmål, som Spørg Videnskaben skal kaste sig over, så skriv til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
