Der er ikke meget tvivl om sammenhængen mellem vægt og sundhed. Flere studier har vist, at vores BMI er koblet til vores dødsrisiko.

BMI er en forkortelse for Body Mass Indix og er et mål for vores vægt i forhold til vores højde, så den fortæller noget om, hvor meget fedt vi har på kroppen.

En BMI på:

• Under 18,5 vurderes som undervægtig
• Mellem 18,5 og 25 betragtes som normalvægtig
• Mellem 25 og 30 anses som overvægtig
• Over 30 klassificeres som fedme

Ikke overraskende har det vist sig, at både personer, der klassificeres som undervægtige (BMI under 18,5) og personer, der lider af fedme, i gennemsnit dør tidligere end personer, som holder sig et sted mellem de to yderpunkter.

Der er imidlertid en del debat om, hvad der er den ideelle vægt.

BMI på mellem 22,5 og 25 betød laveste risiko

Visse studier har peget mod, at overvægtige personer – med en BMI på mellem 25 og 30 – faktisk har mindre risiko for tidlig død end normalvægtige.

Men andre studier – blandt andet et kæmpestudie med mere end 30 millioner deltagere – konkluderede, at normalvægtige har lavest risiko, når forskerne tager højde for effekten af rygning samt lav vægt blandt syge deltagere.

Og nu har Krishnan Bhaskaran fra London School of Hygiene and Tropical Medicine og kolleger publiceret et nyt, stort studie om BMI og dødsrisiko. Studiet er publiceret i The Lancet Diabetes & Endocrinology.

Studiet viser, at:

• Personer med en BMI på mellem 22,5 og 25 i gennemsnit havde lavest risiko for for tidlig død
• Både fedme og undervægt er koblet til en forkortelse af levetiden på cirka fire år

»Det ser ud til at være et ganske veludført studie,« kommenterer Dagfinn Aune, postdoc-forsker ved Imperial College London, som ikke selv var involveret i studiet.

Han mener, at forskerne har taget højde for mange af de faktorer, som kan skævvride resultaterne – for eksempel rygning.

Mænd og personer under 50 er mere udsatte

»Rygerne vejer mindre end ikke-rygerne, men de har samtidig en langt større risiko for at dø af 35-40 forskellige sygdomme,« skriver Dagfinn Aune i en e-mail til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Når rygerne er med i statistikken, kan det se ud, som om der er uforholdsmæssig stor risiko for, at slanke personer dør for tidligt. Men i dette studie har forskerne foretaget beregninger baseret udelukkende på ikke-rygere.

Beregningerne stemmer ganske godt overens med det førnævnte kæmpestudie, som Dagfinn Aune selv var med til at skrive.

»Resultaterne bekræfter også en lidt stærkere korrelation blandt mænd end blandt kvinder og blandt yngre sammenlignet med ældre personer,« skriver Dagfinn Aune.

Blandt kvinderne steg dødsrisikoen ikke særligt meget, før BMI’en bevægede sig over 30 og ind i fedmekategorien. For mænd steg risikoen derimod hurtigere, når BMI’en var over 25.

Alderen havde også noget at sige. Deltagerne under 50 år havde lavest risiko ved en BMI på 25 til 26 – altså på grænsen mellem normalvægt og overvægt.

Højere risiko ved høj BMI – men ikke altid

Krishnan Bhaskarans studie bidrager imidlertid til et mere nuanceret billede.

Forskerne så nemlig ikke bare på de store gennemsnitstal, men granskede også korrelationen mellem BMI og specifikke sygdomme. Og her viste det sig, at billedet ikke var ens for alle dødsårsager.

I de fleste tilfælde var resultatet som gennemsnittet; det viste altså, at både undervægt og fedme var forbundet med større risiko for tidlig død.

Denne tendens gjaldt både for kræft, hjertesygdom, lungesygdom samt lidelser i fordøjelsessystemet, underlivet, muskler og skelet.

Risikoen for at dø af disse sygdomme var lavest for personer med en BMI på mellem 21 og 25, med steg for personer med henholdsvis lavere og højere vægt.

Mønstret var derimod anderledes for psykiske sygdomme. Her havde slanke personer generelt højere risiko end normalvægtige og personer med fedme.

Lignende tendens gjorde sig gældende for nervesygdomme, demens og Alzheimers: Risikoen for sygdom faldt, når BMI’en steg.

Personer med en BMI på 18,5 havde markant større risiko end personer med overvægt eller fedme.

Kan ikke sige, hvad der skyldes hvad

Tallene kan måske give et indtryk af, at man kan afværge neurologisk sygdom ved at blive lidt buttet, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis.

Det nye studie – i lighed med andre på feltet – er et observationsstudie. Det vil sige, at forskerne har kortlagt deltagernes BMI og så fulgt, hvem der dør af hvad over tid. På denne måde kan de koble risikoen for tidlig død til kropsvægten.

Men de kan ikke sige, hvad der fører til hvad.

Det er for eksempel sandsynligt, at en nervesygdom har effekt på kroppen og resulterer i en lavere kropsvægt, lang tid før en diagnose bliver stillet.

I så fald er det ikke overvægten, der beskytter mod nervesygdom, men en begyndende nervesygdom der gør folk tynde. Noget lignende gør sig gældende ved psykisk sygdom.

Studiet siger heller ikke, at fedme fører til hjertesygdom. Det er eksempelvis muligt, at et underliggende problem – som usund livsstil – resulterer i både fedme og øget risiko for dødsfald som følge af dårligt hjerte.

Men her er der alligevel grund til at tro, at BMI'en i sig selv er en årsag. Der findes nemlig en stor mængde forskning, som indikerer, at fedme øger risikoen for hjertesygdom.

»Her ved vi meget mere om de underliggende mekanismer,« fortæller Dagfinn Aune.

»For eksempel er det blevet bevist, at overvægt og fedme øger niveauet af kolesterol og triglycerider, forhøjer blodtrykket, fører til insulinresistens og svag, kronisk betændelse i kroppen – alt sammen risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme.«

Farligt at være slank?

Forskellige, underliggende faktorer kan også være med til at forklare et lidt mærkværdigt træk ved kurverne over BMI og død.

Det er nok ikke mange, der er overraskede over, at fedme hænger sammen øget dødelighed. Men i mange tilfælde stiger risikoen for tidlig død hurtigt i de nedre dele af normalvægtsområdet.

Personer med en BMI omkring 18,5 lader til at have lige så høj dødsrisiko som personer med fedme og en BMI på langt over 30. Det kom også frem i Krishnan Bhaskarans studie.

Betyder det så, at det er sundere at være en smule overvægtig end meget slank? Det mener Dagfinn Aune dog ikke er tilfældet.

Dele af den negative effekt ved lav normalvægt skyldes formentlig forstyrrende faktorer, som eksempelvis at nogle af de slankeste deltagere egentlig er syge, skriver han, og advarer mod at bagatellisere overvægt.

»For de yngre aldersgrupper er der større dødelighed selv i den øvre del af normalområdet og for overvægt, så vi skal absolut ikke ignorere overvægt,« skriver han.

Vigtigt at forhindre vægtstigning

På den anden side tyder tallene på, at dødsrisikoen heller ikke stiger særligt meget, før BMI'en bevæger sig over 30. 

Hvis man er let overvægtig med en BMI mellem 25 og 27 er det ikke nødvendigvis en god ide at tabe sig, skrev Lommelegen i 2016.

Begrundelsen lød, at mange har svært ved at holde den nye vægt, og at der er risiko for at ende flere kilo tungere, end man var til at starte med.

Og det er netop dét, som er så vigtigt at afværge: At overvægt glider over i fedme.

I forbindelse med en tidligere undersøgelse af BMI og dødelighed sagde professor og fedmeekspert Jøran Hjelmesæth:

»Det er ikke overvægt, som er det største problem, men fedme – især BMI op mod 35 og 40. Overvægtige har en vis stigning i dødsrisikoen. Men det bedste, man kan gøre som overvægtig, er at spise sundt, forebygge yderlige vægtstigning og være fysisk aktiv. Kan man det, betyder den øgede risiko ved overvægt forsvindende lidt.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.