Hvad er den sundeste vægt?

Vi ved, at fedme kan have uheldige følger.

Risikoen bliver betydelig større for en lang række sygdomme som diabetes og hjerte-karsygdomme, hvis BMI nærmer sig 30. En BMI på 30 svarer eksempelvis til at være 170 centimeter høj og veje 87 kilo.

Men det er heller ikke sundt at være for tynd. En BMI under 18,5 betyder, at personen er undervægtig og i farezonen.

Næsten alle studier om BMI og risiko for tidlig død viser den samme smil-formede kurve. Risikoen for dødfald er størst for de alt for tynde og de alt for tykke, mens dem i midten klarer sig bedst.

Men hvor er bunden af smilet helt præcist; altså det vægtområde, hvor risikoen for tidlig død er allermindst?

Se, dét er forskerne ikke enige om. Men et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMJ, giver måske svaret. Det vender vi tilbage til.

Studier antyder, at overvægt er godt

Mange studier viser, at BMI'en med den laveste risiko ligger omkring midten af normalvægtsområdet, som strækker sig fra BMI på 18,5 til 25. Så en person, der er 170 cm høj, kan rundt regnet veje mellem 50 og 70 kilo.

Men der har også været store studier, som viser, at en normal BMI faktisk ikke er den bedste vægt, når det kommer til risikoen for tidlig død.

I 2013 publicerede forskningstidsskriftet JAMA en kæmpe undersøgelse med næsten tre millioner deltagere. Den viste, at det er sikrest at være overvægtig - altså have en BMI på mellem 25 og 30.

Har de ekstra kilo rent faktisk en beskyttende effekt?

Det var alle slet ikke overbeviste om.

Bør vi ændre definition af normal- og overvægt?

Studiet fra 2013 havde visse svagheder. For eksempel havde forskerne ekskluderet rigtig mange deltagere, som potentielt kunne havde været med i undersøgelsen.

Forskerne er også blevet kritiseret for ikke at højde for faktorer, som kunne forstyrre resultaterne.

For nyligt offentliggjorde JAMA imidlertid endnu et studie. Her er danske forskere kommet frem til, at det lader til, at den mest gunstige BMI er steget i løbet af de sidste 30 år.

LÆS OGSÅ: Højt BMI er ikke længere dødeligt

Studiet - som startede i 1970'erne - viser, at det er bedst at have en BMI på 24, mens studier fra 2000'erne viser, at det sikreste er en BMI omkring 27; altså et godt stykke inde i overvægtsområdet.

Forfatterne bag JAMA-studiet spørger, om vi måske bør ændre vores definitioner af overvægt og normalvægt.

Men Dagfinn Aune fra NTNU (Norges Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, red.) mener ikke, at der er grund til at betvivle de fremherskende kategorier.

Kæmpestudie peger mod, at normalvægt er bedst

Sammen med et team af norske, britiske og indiske forskere har han foretaget den hidtil største opsummering af forskning om BMI og dødelighed.

Dagfinn Aune og hans forskerhold har sammenfattet data fra hele 230 studier med til sammen 30 millioner deltagerne.

»Vi har gennemgået alle studier, som er publiceret indenfor feltet, og har efterfølgende samlet dem i en kæmpeanalyse. Derved får vi et meget klarere svar, end hvis man ser på studierne ét efter ét,« fortæller Dagfinn Aune til forskning.no.

Og deres konklusion er, at den sikreste vægt ligger i normalvægtsområdet. Personer, der aldrig havde røget, havde den laveste risiko for tidlig død, når deres BMI samtidigt var 23-24.

Det stemmer godt overens med en tidligere stor opsummering, publiceret i Lancet i 2009.

Professor Jøran Hjelmesæth fra Universitetet i Oslo og Centeret for sygelig overvægt ved Sygehuset i Vestfold var ikke selv involveret i det nye studie, men mener, at Dagfinn Aunes konklusioner er solide.

»Det er et fantastisk godt studie,« udtaler han til forskning.no og fortsætter:

»Det styrker dét, vi allerede ved, nemlig at risikoen for død er forøget ved stigende BMI.«

Risiko først og fremmest knyttet til fedme

Det er imidlertid værd at bemærke, at den 'smilende' kurve er ret flad på bunden. Selvom den sikreste BMI ligger på 23-24, stiger risikoen ikke særligt meget i områderne lige under eller lige over.

»Der er også en vis risikoforøgelse hos overvægtige, men det er sandt, at sammenhængen med fedme er stærkere,« forklarer Dagfinn Aune.

Jøran Hjelmesæth mener, at det bliver bekræftet af både erfaring og andre studier.

»Ja, det er ikke overvægt, der er det største problem, men fedme; særligt BMI-tal op mod 35 og 40.«

»Overvægtige har en vis forøgelse af dødsrisikoen, men det bedste, man som overvægtig kan gøre, er at spise sundt, forebygge yderligere vægtforøgelse og være fysik aktiv. Hvis man gør det, betyder den forøgede risiko forsvindende lidt,« forklarer Jøran Hjelmesæth.

Forskerne kan ikke forklare årsagen

Jøran Hjelmesæth minder imidlertid om, at der altid er en del usikkerhed knyttet til denne type undersøgelser.

»Denne slags studier kan ikke sige noget om årsag og virkning. Dét, at høj BMI hænger sammen med højere dødelighed, betyder ikke, at det ene er årsag til det andet,« forklarer han.

Når det er sagt, er der formentlig grund til at tro, at en høj vægt øger risikoen for tidlig død.

»Selvom vores studie ikke kan sige noget om de bagvedliggende mekanismer, findes der mange andre studier, som har undersøgt lige netop dette,« udtaler Dagfinn Aune.

»Overvægt og fedme er forbundet med forhøjet kolesterol, triglycerider, blodtryk, inflammation, insulinresistens og hormonelle forandringer, der kan forklare den øgede risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde og visse kræftformer.«

Forstyrrende faktorer

En anden ting er, at observationsstudier (se boksen under artiklen, red.) - som Dagfinn Aunes - kan forstyrres af andre faktorer.

Der er mange ting, som kan have en effekt på både vægten og risikoen for at dø; for eksempel kost, fysisk aktivitet, uddannelse og social status.

Kort sagt; hvis man spiser alt for mange usunde sager og udvikler fedme, vil både den dårlige kost og fedmen føre til større risiko for at dø. Det kan være vanskeligt at sige, hvor meget det skyldes det ene eller det andet.

Og hvad sker der med dem, der ryger?

Rygning øger risikoen for sygdom og død betydeligt, men samtidigt påvirker rygning også vægten. Rygere vejer ofte mindre end ikke-rygere, men er til gengæld oftere syge.

Forskerne adskilte rygere og ikke-rygere

Forskerne benyttede statiske redskaber i forsøget på at fjerne effekten af denne og lignende forvirrende faktorer. Men det er vanskeligt at fjerne dem helt.

»Rygning er så stærkt koblet til død og vægt, at det i praksis er vanskeligt at justere for effekten fuldstændigt,« forklarer Dagfinn Aune.

Derfor har han og hans kollegaer foretaget analyser, hvor de har adskilt rygerne og ikke-rygerne. De mener, at resultaterne fra ikke-rygerne giver et bedre billede af overvægt og fedme end kurverne for alle deltagerne.

Det medfører dog en lidt underlig effekt, som går igen i en række data for BMI og dødsrisiko:

Det ser ud til, at de slankeste normalvægtige har mindst lige så stor risiko for at dø for tidligt som mennesker, der lider af fedme. Det er altså tilsyneladende lige så slemt at have en BMI på 18,5 som en BMI på 35.

Så er det farligt at være slank?

Tror ikke på negativ effekt af lav normalvægt

Forskerne kan ikke helt forklare, hvad resultatet præcist skyldes, men rygning spiller ind. Rygerne er ofte slankere end ikke-rygerne, men kan have en meget højere risiko for for tidlig død.

En anden faktor er sandsynligvis sygdom, siger Aune.

Visse lidelser kan føre til både vægttab og for tidlig død. Det gælder for eksempel hjertesvigt og visse kræftformer. Nogle lungesygdomme og neurologiske sygdomme kan forårsage vægttab, længe før patienten har en sikker diagnose.

Nogle af deltagerne kan allerede have lidt af disse sygdomme - uden at de var klar over det - da de indvilligede til undersøgelsen. Nogle af analyserne i undersøgelsen pegede netop mod, at sygdom delvist kan forklare det tilsyneladende opsving i dødeligheden for meget slanke personer.

Dafginn Aune tror dog ikke, at dataene antyder, at en lav normalvægt i sig selv giver en øget risiko for død.

Det tror Hjelmesæth heller ikke.

»Der er tynde mennesker, der spiser usundt, ikke motionerer og som ryger meget. Men så er det ikke BMI'en, der er årsagen til en tidlig død, men andre faktorer.

»Hvis du spiser sundt og er aktiv og har en BMI på 19 eller 20, behøver du ikke bekymre dig,« slutter han.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark