Hvis Jesus havde haft jagerpiloternes G-dragt, havde påsken måske varet en uge mere

Før jeg fandt ud af, at jeg skulle være retsmediciner, ville jeg være jagerpilot.

Den amerikanske film ’Top Gun’ fra 1986 er derfor uden tvivl den film, jeg har set flest gange. Den handler om spradebassen Pete ’Maverick’ Mitchell, spillet af den amerikanske Hollywood-stjerne Tom Cruise, der flyver en F-14 Tomcat, et tosædet jagerfly designet til at skyde fjendtlige fly ned.

Tænk Emil fra Lønneberg, bare med hangarskibe og missiler i stedet for ’snickerbo’ og lommeknive. Og så handler den også en lille smule om døden.

I filmens nok mest kendte scene vader Maverick og hans makker Goose som cowboys fra deres parkerede fly, og på drengerøvsmanér fuldender de hinandens sætninger efterfulgt af en ganske voldsom highfive, selv for Californien i 1980’erne.

Det ville være utrolig kikset alle andre steder, men ikke her, for – spoiler alert – Maverick er hot, og Goose dør lidt senere i filmen på grund af Mavericks machoflyvning.

Alt ender dog godt, eller i hvert fald næsten. Maverick får den kvinde, han er forelsket i, nedkæmper de fæle russere, han jagter, og bliver venner med filmens skurkepilot Iceman.

Goose er dog, som langt de fleste døde, stadig død. Døden skal man ikke kimse ad.

Dødsårsag: Stumpt traume

De første hundrede gange, jeg så filmen, tænkte jeg dog slet ikke over døden, men undrede mig mest over, at toptrænede piloter, der må antages at være nøje udvalgt på baggrund af deres evne til at beherske krop og psyke, går rundt, som om de har skidt i bukserne.

Det naturlige svar ville være, at de på grund af G-kræfterne under de vilde flyveture rent faktisk havde skidt i bukserne.

Jeg tænker imidlertid, at det ville være en slags begynderfejl, som en jagerpilot kun lavede én eller højst to gange, og vi taler jo om erfarne piloter fra øverste hylde i det amerikanske militær.

Jagerpiloter er iklædt noget, der ligner en sparkedragt, som ser utrolig behagelig ud. På hovedet har de en kraftig styrthjelm med et visir af solbrilleglas, da de ofte flyver over skyerne og nødigt skulle blændes alt for meget. Hjelmen beskytter blandt andet hovedet, hvis piloten skal skyde sig ud med katapultsæde.

Det er dér, det går galt for Goose. Af en eller anden grund sprænges glastaget, der dækker cockpittet, ikke ordentligt væk, så Goose rammer det med hovedet, da han skydes ud af flyet.

Han ser allerede død ud med ansigtet rødt af blod, da han i sin faldskærm lander på vandet kort tid efter, og som retsmediciner kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvad han mon døde af.

Min analyse lyder, at der er tale om et stumpt traume mod et hoved, der bærer en hjelm.

Traumet er så kraftigt, at hjelmen ikke kan modstå det. Et godt bud er derfor, at det direkte traume mod hovedet har givet primære skader i form af kraniebrud og hjernekvæstelse eller skader på den øverste del af rygmarven.

Det kan i sig selv medføre øjeblikkelig død, hvis områder i hjernestammen og rygmarven, der sørger for, at vi kan trække vejret, bliver beskadiget.

Ør i hovedet

Hjelmen er slet ikke jagerpiloternes vigtigste grej. Det er deres hjerner, og de er som alle hjerner kræsne, for de vil have iltet blod hele tiden.

Derfor har Maverick og Goose iltmasker på, så de kan flyve i mere end et par kilometers højde, da luften deroppe indeholder alt for lidt ilt til, at vores hjerner kan fungere.

Det er det røde blod, der sørger for at tilføre ilt og næring til kroppens væv. Får vævet ikke blod, dør det, og dør hjernevævet, dør vi.

Hverken iltmasken eller hjelmen forklarer dog rigtig, hvorfor Maverick og Goose går, som de går, så det skyldes nok snarere den anordning, de har rundt om benene, nemlig G-dragten.

G står for det engelske gravity, det vil sige tyngdekraft, og dragten modvirker nogle af effekterne ved at flyve vildt og voldsomt.

Når Maverick forsøger at udmanøvrere Iceman og russerne, påvirkes han af voldsomme fysiske kræfter, der kan få ham til at miste bevidstheden.

Vi mere jordnære mennesker oplever det fra ture i rutsjebanerne i Tivoli, der kan gøre os øre i hovedet, og er der ekstra gang i den, besvimer vi. Det skyldes ofte, at hjernen kortvarigt får tilført for lidt blod.

En nøje reguleret samspil

Helt fra tidernes morgen har vi mennesker kendt til blod, men det tog tusindvis af år, før vi forstod, hvordan blodet cirkulerer.

Når blodet pumpes ud i kroppen, sker det med et vist tryk, der er nøje reguleret af et samspil mellem hjerne, hjerte og pulsårer. Det er det, vi kalder blodtrykket.

For højt blodtryk risikerer at give skader på blodkarrene, der blandt andet kan forårsage hjerneblødninger, mens for lavt blodtryk medfører for lidt blod til hjernen, og så besvimer vi.

Er blodtrykket helt galt i længere tid, dør vi af det, og ved hjertestop dør vi i bund og grund af et uhyre lavt blodtryk.

Blodtrykket påvirkes af den mængde blod, der pumpes ud fra hjertet og af den samlede modstand i blodkarrene. Jo mere blod hjertet pumper ud og jo større modstand, desto højere blodtryk.

Det er derfor, pulsen stiger, og hjertet dunker, når vi løber efter bussen eller danser disko: Hjertet pumper hurtigere og kraftigere og sender mere blod afsted. Fordi vi anstrenger kroppen, har vævet nemlig brug for mere ilt.

En G-dragts velsignelser

Mavericks G-dragt hjælper netop hans hjerte med at sende nok blod til hans hjerne.

Hjertet kan nemlig kun pumpe blod til hjernen, hvis det får blod retur fra kroppen. Der skal cirka tilføres lige så meget blod til hjertet, som der pumpes ud af det.

Når Maverick trækker tilbage i styrepinden for at udmanøvrere Iceman, vil blodet have svært ved at komme retur fra benene til højre side af hjertet, da centrifugalkraften presser kropsvæsken ned mod tæerne.

Det er samme effekt, som når vi svinger armene rundt i cirkler. Vi kan mærke den øgede blodfylde prikke i fingerspidserne efter kort tid.

G-dragten virker ved at blive pumpet op med luft netop i de situationer, hvor blodet vil have en tendens til at forblive i benene. Den klemmer simpelthen rundt om ben og mave, så resten af kroppen bevarer nok blod til, at hjertet pumper videre. Og forsyner hjernen med ilt, så den ikke sætter ud.

G-dragten gør altså, at Maverick kan flyve endnu mere råddent, og dragten er vel dermed en slags medansvarlig for, at Goose dør.

G-kræfterne i Mavericks fly accelererer tyngdekraftens effekt på blodet på en måde, alle vi mennesker med et liv lidt mere nede på jorden ikke udsættes for til daglig.

Under normale forhold vil musklerne i benene klemme på de dybe blodårer. De har nemlig nogle små klapper, der som ventiler sikrer, at blodet kun kan løbe i retning mod hjertet. De er altså en slags indvendige G-dragter, men blodet får også mekanisk hjælp af vores vejrtrækning.

Jesus i oppustelige bukser

Når vi trækker vejret ind, opstår et undertryk i brystkassen, så blodet suges tilbage fra de store blodårer, og hjertet får noget at pumpe afsted.

Derfor vil en kongelig garder, der står længe ved sit røde skilderhus på Amalienborg Slotsplads uden at bevæge musklerne i benene, få en voldsom trang til at sukke dybt, lige inden han går i brædderne.

Netop vejrtrækningen udnytter jagerpiloter også, når de kaster deres fly rundt i store G-påvirkninger.

I 1700-tallets Bologna opdagede den italienske anatom Antonio Maria Valsalva, at svælget var forbundet med mellemøret, det såkaldt eustakiske rør, hvilket han testede ved at forsøge at puste ud med lukket mund og næse.

Denne ’Valsalvas manøvre’ bruger fridykkere og flyrejsende stadig, når de vil forsøge at udligne trykket i mellemøret.

Jagerpiloter anvender en modificeret udgave, hvor de lukker stemmelæberne under kraftigt forsøg på at udånde ved at sige det engelske ord ’hook’. Samtidig spænder de mavemusklerne efterfulgt af en perfekt timet kraftig indånding, der suger blodet til hjertet.

Det minder lidt om, hvad alle mennesker gør, når de er på toilettet med hård mave, bare med en kraftigere og hurtigere indånding.

Jeg har brugt årevis på at lære om hjertet, blodtryk, åndedræt og hård mave, dengang jeg læste medicin på Aarhus Universitet og havde en forrygende fysiologiforelæser.

Han kunne fortælle i timevis om tilbageløb af blod til hjertet og mente i øvrigt, at netop manglende tilbageløb fra benene måtte have bidraget til at slå Jesus ihjel på korset.

Hvis bare han havde haft en G-dragt og havde presset til under udånding, havde påsken måske varet en uge mere.