Som et lyn fra en klar himmel.
Meningitis, er en betændelse i hjerne- og rygmarvshinderne, der sjældent spreder sig som en influenza-epidemi, men som typisk slår ned på enkeltpersoner, der pludseligt bliver alvorligt syge i løbet af få timer.
I sidste uge ramte sygdommen en 15-årig kvindelig gymnasieelev fra Solrød. Hun døde af sygdommen, selv om hun fik intensiv behandling.
Den adfærd har Videnskab.dk's læser Marianne Pedersen funderet over.
»Hvordan kan det være, at hun var den eneste i hendes omgangskreds, der blev ramt, mens alle andre gik fri. Havde hun en større risiko for at blive smittet af meningitis, end andre?« spørger han.
Videnskab.dk forsøger at finde svaret på Statens Serum Institut hos afdelingslæge Peter Henrik Andersen ved Epidemiologisk Afdeling.
Spredes med udåndingsluft og dråber
Han fortæller, at meningitis både kan skyldes bakterier og vira, der spredes gennem udåndingsluft ved dråbesmitte.
Den unge pige var formentlig ramt af meningitis, der skyldes bakterier af arten meningokokker, som typisk rammer teenagere og unge voksne.
\ Fakta
I 2009 var der 73 registrerede tilfælde af meningokok-infektioner i Danmark. 47 af dem udviklede meningitis. Blandt dem var der 40 tilfælde, der var ramt af bakterier af gruppe B g 22 af gruppe C, mens der ikke var nogen, der havde meningokok-bakterier af gruppe A. Sidstnævnte gruppe findes fortrinsvis i Afrika men stort set ikke herhjemme.
»Meningokok-bakterier bæres i næsen og svælget af en ret stor del af befolkningen. Op mod 10 procent af os har den, men langt størstedelen er altså raske bærere af den,« fortæller han.
Denne form for meningitis er særlig farlig, fordi den kan udvikle sig ekstremt hurtigt i løbet af nogle ganske få timer. Den kan give særdeles alvorlige sygdomsforløb, som ubehandlet medfører døden i mellem 50 procent og 85 procent af tilfældene.
Også blandt de patienter, der hurtigt får den rigtige behandling, er dødeligheden forholdsvis høj på mellem 5 og 10 procent.
Blandt dem, der overlever, er der en del, der får varige skader på centralnervesystemet, f.eks. i form af døvhed eller lammelser, eller som mister lemmer pga. nekroser.
Omgangskreds sættes i behandling
Selv om man er rask bærer af bakterien, kan man stadig overføre bakterien til andre, der ikke har bakterien i kroppen, og som derfor ikke er immune over for den.
»Det er i sådan en situation, at en person, der ikke bærer bakterien, kan blive akut syg. De færreste får dog symptomer på sygdom selv om de udsættes for bakterien, og det er stadig en af de store gåder ved meningitis,« fortæller han.
Man ved ganske enkelt ikke, hvordan det kan være, at nogle mennesker kan blive smittet med bakterien uden at blive syge, mens andre udvikler alvorlig sygdom. Det kunne være nogle særlige værtsforhold, der gør, at de er immune, mens andre bukker under.
Når en person bliver ramt af meningokok-meningitis, vil lægerne straks forsøge at forhindre spredningen ved at sætte venner og familie i antibiotika-behandling. Antibiotika udrydder bærertilstanden og sætter en stopper for yderligere spredning.
»Strategien er, at man derved får has på bakterierne hos den raske bærer, som oprindeligt har smittet patienten, så vedkommende ikke kan smitte flere,« siger han.
Meningokok-meningitis rammer de unge
\ Fakta
Ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut var der i 2009 81 tilfælde af meningitis på grund af pneumokokker. Af disse døde 21, mens 10 fik høretab, tre fik neurologiske skader og 9 fik andre kendte følger. Kun 32 overlevede uden men.
Peter Henrik Andersen fortæller, at der er visse befolkningsgrupper, der har større risiko for at blive ramt af sygdommen end andre.
Meningokok-bakterierne er mest udbredt hos teenagere og de unge voksne. Børn og ældre bærer sjældent bakterien.
Hos børn findes bakterien kun hos fem procent, mens op til 25 procent af teenagere og unge voksne har bakterien i svælget. Herefter falder bærertilstanden støt op igennem de ældre aldersgrupper.
»Den skævhed er årsagen til, at der er flest sygdomstilfælde blandt teenagere og unge. I den aldersgruppe er der flest bærere af bakterien. Samtidigt er risikoen for smitte større, fordi de har en tæt kontakt i deres sociale miljø,« siger Peter Henrik Andersen.
Tre slags meningokokker i Danmark
Meningokok-meningitis findes normalt i tre varianter i Danmark, nemlig gruppe A, B og C, hvoraf A er meget sjælden, mens B er meget hyppig.
»I dag har vi effektive vacciner mod A og C, men desværre er der endnu ikke en godkendt vaccine mod type B. Det gør, at vi endnu ikke kan dæmme op for den sygdom herhjemme, men kun kan behandle den, når den bryder ud,« siger han.
\ Fakta
Det årlige antal af meningokok-sygdom er af ukendte grunde faldet betydeligt i løbet af de sidste 10 år fra ca. 150 til nu ca. 60 tilfælde om året i Danmark.
De nærmeste pårørende tilbydes ud over antibiotika også vaccination.
Der er dog en ny vaccine på trapperne, som er målrettet mod meningokokker af gruppe B, og som derfor har et stort potentiale i Europa, hvor type B er meget udbredt.
En anden bakterie giver større dødelighed
Meningokokker er dog ikke den eneste bakterie, der kan give meningitis, fortæller han.
En anden bakterie, der kan fremprovokere sygdommen, er pneumokokken.
Den rammer ikke teenagere og unge voksne så hyppigt som meningokokken, men i stedet primært små børn under to år og ældre over 65 år, der ofte har et mindre effektivt immunforsvar end teenagere og de unge voksne.
Sygdommen udvikler sig betydeligt langsommere end meningokokkerne, men er til gengæld langt mere ødelæggende for nervesystemet.
»Pneumokok-meningitis giver typisk flere alvorlige mén, som hjerneskader, nedsat syn og hørelse, Dødeligheden er også højere end for meningokokkerne, nemlig helt oppe på mellem 10 og 15 procent,« siger han.
Vaccine til ældre
\ Fakta
Nogle personer har en særlig stor risiko for at få meningokoksygdom, fordi de har en defekt i immunforsvarets såkaldte komplementsystem. Det er en sjælden immundefekt, og hos langt hovedparten af de der får meningokoksygdom, kan man ikke finde en forklaring på, hvorfor netop de er blevet ramt, udover at de er uheldige, fordi bakterien trænger gennem slimhinderne til blodet og/eller hjernehinderne.
Konsekvenserne af sygdommen er altså store, og børn vaccineres da også mod de hyppigste pneumokokker i Danmark, men faktisk kan ældre også gøre noget for at beskytte sig mod sygdommen.
Der findes nemlig allerede en vaccine mod netop denne bakterie, som man mod betaling kan få ved at henvende sig til sin egen læge. Vaccinen gives typisk samtidig med en influenza-vaccine. Men ikke hvert år.
»Den bliver allerede brugt, men kunne godt bruges endnu mere, men jeg vil godt understrege, at man ikke skal vaccineres for tit, da vaccinen i så fald kan medføre kraftige bivirkninger i form af lokale hævelser på armen, dér, hvor man er blevet stukket. Man må højst blive vaccineret hvert femte år,« påpeger Peter Henrik Andersen.
Herpesvirus kan ramme hårdt
Meningitis kan også fremprovokeres af virus – enterovirus er den gruppe virus, der hyppigst giver virusmeningitis.
Hvert år smittes tusinder af mennesker med enterovirus, men de fleste får ikke meningitis men kun diarre og lidt feber, eller måske slet ingen symptomer efter smitten.
Andre virus kan også en sjælden gang give meningitis, f.eks. herpes-virus, der også giver forkølelsessår.
»Herpesvirus-meningitis kan være alvorlig, men der findes heldigvis et virksomt stof mod det; det samme man bruger mod almindeligt forkølelsessår,« siger han.
Svært at skelne mellem de forskellige typer
Når man får en patient ind med symptomer på meningitis, så kan det i første omgang være svært at skelne, om det er den ene eller den anden slags.
Man lægger altid ud med at give antibiotika, da man ikke har tid til at vente med at få stillet den præcise diagnose. Patienten får med det samme antibiotika direkte ind i blodet, og først senere vil prøver vise, hvilken slags meningitis der er tale om.
»Antibiotika har kun en effekt på de patienter, der har fået meningitis af bakterier – men hvis patienten har fået meningitis af en virus, så er forløbet sjældent så alvorligt, og de fleste kommer sig uden men,« slutter Peter Henrik Andersen.
\ Bakterier kan sprede sig til blodbanen
Overføres meningokok-bakterien til en ikke-immun person, inficerer den slimhinderne i næse og svælg, hvor den formerer sig meget hurtigt. Meningokok-bakterien kan sprede sig via blodbanen til rygmarv og hjerne, hvor den øjeblikkelig påvirker de omkringliggende bløde hinder. Bakterierne gør den normalt klare spinalvæske, der omgiver hjernen i kraniet og rygmarven i rygmarvskanalen, uklar og mere tyktflydende, og det indvendige tryk i kraniet stiger.
Desuden fører meningokok-bakterier i blodbanen til choktilstand på grund af et ofte drastisk fald i blodtrykket og til de blødninger i huden, der resulterer i det for sygdommen karakteristiske hududslæt.
”Sygdommen er farligst, hvis den spreder sig til blodbanen, for så indtager bakterierne hele kroppen. Bakterierne danner røde pletter, blodansamlinger, petekkier i vævet. Konsekvensen er vævsdød, så man kan være nødt til at amputere lemmer,” fortæller Peter Henrik Andersen
\ Hvad er faresignalerne?
Nakkestivhed er ofte det vigtigste symptom på meningitis, og det gør ondt, når man prøver at bøje nakken. Sådan er det dog ikke altid for små børn. Derudover har mange voldsom hovedpine, kvalme og opkastninger, og kan have en sløret bevidsthed.
Ved meningitis har man for det meste høj feber, det vil sige 39-40 grader. Man skal huske, at smertestillende medicin er febernedsættende og derfor kan sløre symptomerne.
Påvirket almentilstand er et alvorligt tegn og bør altid føre til omgående lægekontakt. Det skal her understreges, at det kan være meget svært at bedømme almentilstanden hos et barn, og i tvivlstilfælde bør bedømmelsen altid foretages af en læge.
Småblødninger i huden på størrelse med knappenålshoveder - såkaldte petekkier - er tegn på, at bakterier har spredt sig til blodet, og er et meget alvorligt tegn, som betyder, at patienten skal behandles hurtigst muligt med antibiotika direkte i blodårerne. Petekkier kan skelnes fra andre udslæt ved, at det ikke forsvinder, når man trykker på det med en finger eller en glasspatel.
