Hvad er ’kødæder-diæten’, og er det en dårlig idé?

Du har måske hørt om kødæder-diæten (den såkaldte ’carnivore diet’) og påstandene om, at den gavner vores helbred.

Mange kosttrends, som palæo- og Atkins-diæten, anbefaler et stort proteinindtag og et tilsvarende lavt indtag af kulhydrater. Kødæder-diæten er en ekstrem udgave af denne tendens.

Så hvad indebærer den, og er den god for dit helbred?

Som dens navn antyder, omfatter kødæderdiæten, at du kun spiser kød og animalske produkter.

Der findes ingen officiel definition, men diætens følgere anbefaler at spise rødt kød, svinekød, kylling og andet fjerkræ, æg, fisk og skaldyr.

Visse mejeriprodukter med lavt laktoseindhold kan inkluderes, såsom ost og yoghurt.

Alt plantekost bliver typisk udeladt, så ingen frugt, grøntsager, bælgfrugter, korn eller nødder eller frø.

Et eksempel på, hvad man kunne indtage på en typisk dag, kunne være:

• Morgenmad: Æg og bacon (uden brød)
• Frokost: Burger med lam (uden burgerbolle)
• Aftensmad: Ribeye steak (uden tilbehør)

Er der nogle ernæringsmæssige gevinster?

Det korte svar er nej.

Det kan teoretisk set lade sig gøre at få alle essentielle vitaminer og mineraler fra animalske produkter.

Rent rødt kød er for eksempel en god kilde til jern, zink og B12-vitamin, mens fed fisk er en god kilde til essentielle fedtsyrer som omega-3.

Medmindre din diæt er rigtig godt planlagt, kan selve det udelukkende at spise kød imidlertid føre til utilstrækkeligt indtag af en række vitaminer og mineraler.

Det er særligt tilfældet med C-vitamin og folat (B9-vitamin), som hovedsagelig kommer fra frugt, grøntsager og fuldkorn.

Det er også vigtigt at bemærke, at kostfibre er åbenlyst fraværende i kødæderdiæten. Det er et problem, fordi en diæt med lavt kostfiberindhold kan øge din risiko for at udvikle diabetes, hjertesygdomme og visse former for cancer.

Hvis man vil undgå mangler i sin diæt, anbefaler den australske fødevarestyrelse, The Australian Guide to Healthy Eating, at man spiser fra de fem hovedgrupper inden for fødevarer: Frugter, grøntsager, gryn, magert kød og mejeriprodukter.

Er kødæderdiæten dårlig for dit helbred?

Højst sandsynlig.

Hovedparten af beviserne for, at der er fordele ved denne diæt, er anekdotiske – baseret på subjektive oplevelser i stedet for videnskabelig evidens.

Et nyere studie har peget på en række selvrapporterede sundhedsfordele og høj tilfredshed blandt voksne, der fulgte en kødæder-diæt i seks måneder eller længere.

Eftersom undersøgelsen imidlertid omfattede at spørge deltagerne, hvor glade de var for en diæt, de selv havde valgt, kan vi ikke konkludere meget ud af resultaterne.

Helt overordnet ved vi, at når det drejer sig om diæter med højt indhold af protein, har mængden og kvaliteten af protein betydning.

Forskning på dette område viser os, at et kontinuerligt højt proteinindtag over en længere tidsperiode (seks måneder eller mere) kan skade leveren, tarmene og nyrernes evne til at nedbryde den ammoniak, kroppen producerer som et affaldsprodukt, når den fordøjer protein.

Et 12-måneders randomiseret og kontrolleret studie (også kendt som lodtrækningsforsøg) har for eksempel undersøgt, hvordan protein påvirker nyrefunktionen.

Her fordelte forskerne en række voksne i to grupper, som enten fulget en Atkins-diæt (hvor 30% af det samlede energi-indtag består af protein) eller en kontrol-diæt (hvor 15% af det totale energi-indtag kom fra protein, hvilket ligger tæt på et typisk kostindtag for en australier).

Undersøgelsen påviste en øgning i eliminationshastigheden for udskillelsen af kreatinin (et produkt af proteinfordøjelse) hos voksne, der fulgte en Atkins-diæt i 12 måneder, men ikke efter 24 måneder.

Det kan tyde på, at nyrernes evne til at fjerne potentielt farlige biprodukter af overskydende protein forringes, hvilket på sigt fører til nyreskader.

På grund af det begrænsede fødevareudvalg, den høje pris på kød, den ensartede karakter af mange diæter med højt proteinindhold og etiske overvejelser, findes der ikke mange langtidsstudier af diæter med højt proteinindhold på dette område.

Når det er sagt, fortæller evidens fra omfattende og langvarige observationsstudier, at kost, som indeholder meget rødt og forarbejdet kød, øger risikoen for hjertesygdomme og mange former for kræft.

Selv om én person vil være i stand til at opretholde en kødæder-diæt over flere måneder, eller endda år, uden helbredsproblemer, vil det bestemt ikke være tilfældet for alle.

Hvor meget kød er for meget?

For en voksen person bliver en kost med højt proteinindtag generelt defineret som et indtag på 2 gram eller mere protein per kg kropsvægt per dag.

En mand på 80 kg vil således skulle indtage 160 gram protein om dagen.

Og hvordan ser 160 gram protein i reelle fødevarer ud? Det svarer til seks mellemstore lammekoteletter om dagen (550 gram kød).

Hvis vi sammenligner det med de australske retningslinjer, anbefaler Australian Dietary Guidelines, at en gennemsnitlig voksen maksimalt spiser 455 gram tilberedt magert kød om ugen (eller 65 gram om dagen, hvad der svarer til en lille lammekotelet).

Hvad specifikt angår hjertesundhed, anbefaler den australske Heart Foundation (Hjerteforeningen) at spise mindre end 350 gram tilberedt, uforarbejdet kød om ugen (50 gram om dagen).

Hvad er så dommen?

De stærkeste forskningsresultater viser, at det at indtage en kost, der er rig på plantebaserede fødevarer som frugt og grøntsager med en moderat mængde magert og uforarbejdet rødt kød, fjerkræ og fisk, er godt for vores helbred.

Af den grund er den såkaldte Middelhavsdiæt blevet ensbetydende med sund kost.

Hvis du overvejer at prøve en diæt med højt proteinindhold, anbefales det, at du først konsulterer en professionel sundhedsperson, såsom en autoriseret klinisk diætist.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.