Hvis du spurgte mig, hvad der er i e-cigaretter, engangs-vapes, e-juice eller e-væsker, ville mit korte svar lyde: »Det ved vi ikke helt.«
Det enorme og stadigt voksende udvalg af produkter og smagsvarianter på markedet, ingredienser, der ændrer kemiske egenskaber når de bliver opvarmet eller interagerer med hinanden, samt utilstrækkelige varedeklarationer betyder, at det er et kompliceret spørgsmål at besvare.
Analytisk kemi - blandt andet mit eget teams forskning - kan dog komme med en del af svaret, men en forståelse af sundhedseffekterne tilføjer endnu et lag af kompleksitet.
E-cigaretternes sundhedsmæssige risici varierer afhængigt af mange faktorer, blandt andet hvilken e-cigaret, vape eller smagsstoffer der bruges, og hvordan e-damperne bruger dem. E-cigaretrygerne ved simpelthen ikke, hvad de inhalerer - og de kan dermed ikke være sikre på sundhedseffekterne.
\ E-cigaretter i Danmark
Artiklen her er en oversættelse af en artikel forfattet af en australsk forsker. Derfor er en del af de nævnte forhold ikke gældende i Danmark.
Den danske lovgivning tager udgangspunkt i EU's tobaksvaredirektiv. Det betyder, at mange af de regler og love, der gælder tobaksprodukter, også gælder e-cigaret-produkter:
- Man skal være over 18 år, før man må købe vaping-produkter
- E-cigaretter og e-væsker ikke stå synligt fremme i butikker
- Tobak og menthol de to eneste tilladte smagsvarianter - dog påpeger Kræftens Bekæmpelse, at andre smage i stor stil sælges ulovligt
- E-cigaretter og associerede produkter må kun sælges i neutrale, standardiserede pakninger
Brug af e-cigaret-produkter er ikke voldsomt udbredt herhjemme; ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse 'Danskernes Rygevaner 2022' var det kun 5 procent af de 15-79-årige, der brugte e-cigaretter dagligt, ugentlig eller sjældnere.
Tallet for de unge er imidlertid en del højere; I alt 10 procent af unge i alderen 15-17 år bruger e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvis (2 procent dagligt, 8 procent lejlighedsvis). Blandt de 18-24-årige er det 8 procent, som bruger e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvis.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet
Hvad ved vi?
På trods af kompleksiteten er der en række overensstemmelser mellem, hvad de forskellige laboratorier har fundet frem til.
Ingredienserne i langt de fleste e-cigaret-produkter inkluderer blandt andet nikotin, smagskemikalier og de væsker, der bruges til dem - primært propylenglycol og glycerin. Men nok så bekymrende har vi også identificeret flygtige organiske forbindelser, partikler og karcinogener (kræftfremkaldende stoffer), og vi ved, at mange af dem er skadelige.
Vores tidligere forskning fandt eksempelvis 2-chlorphenol i omkring halvdelen af de e-væsker, brugere køber til at fylde genopfyldelige e-cigaretter - et kemikalie, der på globalt plan er klassificeret som 'skadelig ved indånding'.
Det er bare ét eksempel på et kemikalie, der ikke har noget at gøre i e-væskerne. Dets tilstedeværelse skyldes sandsynligvis forurening i løbet af fremstillingen.
Hvad med polonium?
En potentiel ingrediens, der har været i nyhederne flere steder i verden på det seneste, er radioaktivt polonium-210; det samme stof, der blev brugt til at myrde den tidligere russiske spion Alexander Litvinenko i 2006. Regeringen i den australske delstat Queensland tester nu e-cigaretter for stoffet.
Polonium-210 kan findes i traditionelle cigaretter og andre tobaksprodukter. Det skyldes, at tobaksplanter absorberer stoffet og andre radioaktive materialer fra jorden, luften og gødning med et højt indhold af fosfat.
Hvorvidt polonium-210 findes i aerosoler produceret af e-cigaretter er endnu uvist, men det er muligt, hvis glycerin brugt i e-væsker kommer fra planter, der er blevet dyrket ved hjælp af fosfatholdig gødning.
Det er ikke kun ingredienserne
Bortset fra ingredienserne kan materialerne brugt til at fremstille e-cigaretterne også ende i kroppen.
Giftige metaller og beslægtede stoffer som arsen, bly, krom og nikkel er blevet påvist i både e-væsker og e-cigaretrygeres urin, spyt og blod.
Disse stoffer kan udgøre alvorlige sundhedsrisici, eksempelvis ved at være kræftfremkaldende. De kan sive fra flere dele af e-cigaretten, for eksempel 'coils' (varmespiralen), 'wire' (metaltråd) og sammenlodninger.
Ikke hele historien
Processen med at opvarme e-væskerne for at skabe en inhalérbar aerosol ændrer også den kemiske sammensætning og producerer nedbrydningsprodukter som blandt andet:
- Formaldehyd: Et stof, der bruges til at balsamere lig for at modvirke forrådnelse
- Acetaldehyd: Et nøglestof, der bidrager til tømmermænd efter indtagelse af alkohol
- Akrolein: Brugt som et kemisk våben i Første Verdenskrig og nu brugt som et ukrudtsmiddel
De er alle kemikalier, der ofte bliver påvist i prøver fra e-cigaretter. Men på grund af forskellige anordninger samt hvordan prøverne er indsamlet, varierer det målte niveau meget undersøgelserne imellem.

Ofte er niveauet meget lavt, hvilket får vaping-fortalerne til at argumentere for, at e-cigaretter er langt sikrere end tobaksrygning.
Men dette argument anerkender ikke, at mange e-cigaretbrugere (især unge) hverken var eller er cigaretrygere, hvilket betyder, at det giver mere mening at sammenligne e-cigaretterne med indånding af 'frisk' luft.
En e-cigaretryger bliver nemlig uden tvivl eksponeret for flere giftstoffer og skadelige stoffer end en ikke-ryger. Tobaksrygerne bliver også konfronteret med et væld af advarsler om farerne ved rygning, hvilket e-damperne som regel ikke gør.
Hvad med varedeklarationen?
Det er endnu en grund til, at det er umuligt at sige, hvad der er i e-cigaretterne - manglen på information, herunder advarsler, på varedeklarationen.
Selvom e-cigaretten har en varedeklaration, afspejler den ikke altid, hvad der reelt er i produktet. Nikotinkoncentrationen i e-væsker er ofte helt forskelligt fra, hvad der står deklarationen, og 'nikotinfrie' e-væsker indeholder ofte nikotin.
Produkterne kan også være mærket med generiske smagsnavne som 'bær' eller 'tobak'.
Men brugerne kan på ingen måde vide, hvilke kemikalier der er tilsat for at lave denne 'bær'- eller 'tobaks'-smag, eller hvilke ændringer i disse kemikalier, der kan forekomme ved opvarmning og/eller interaktion med andre ingredienser og enhedens komponenter.
Eksempelvis kan 'bær'-smagen være fremstillet af mere end 35 forskellige kemikalier.
Mangler information om sundhedseffekterne
Smagskemikalier kan være af en kvalitet, der er godkendt til brug i fødevarer, eller klassificeret som sikre at spise. Men opblanding i e-væsker, opvarmning og indånding af kemikalierne resulterer i en helt anden form for eksponering i forhold til at spise dem.
Et eksempel er benzaldehyd (et stof med mandelsmag). Når det inhaleres, forringer det lungecellernes immunfunktion og kan potentielt reducere e-damperens evne til at håndtere andre inhalerede toksiner eller luftvejsinfektioner.
Benzaldehyd er en af blot otte forbudte ingredienser i e-væsker i Australien. Listen er så kort, fordi vi ikke har nok information om sundhedseffekterne ved indånding af andre smagskemikalier og deres interaktioner med andre ingredienser i e-væsker.
Hvad nu?
For bedre at kunne vurdere sundhedsrisiciene ved e-cigaretterne er vi nødt til at lære mere om:
- Hvad sker der, når smagskemikalierne opvarmes og inhaleres
- Samspillet mellem forskellige ingredienser i e-væskerne
- Hvilke andre forurenende stoffer, der muligvis er til stede i e-væskerne
- Nye, potentielt skadelige, stoffer i e-cigaretter
Endelig skal vi vide mere om, hvordan e-damperne bruger e-cigaretterne, så vi bedre kan forstå og kvantificere sundhedsrisiciene i den virkelige verden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

































