Personer med Alzheimers eller demens må leve med en hverdag, hvor de glemmer, hvem de er, hvor de er, og hvad der lige er sket. Det går også ud over de pårørende, som ikke altid genkendes og huskes.
Men selvom den demente hurtigt kan glemme et besøg fra et familiemedlem eller et telefonopkald fra en ven, så kan den glade og positive følelse godt blive hængende.
Det mener forskere fra University of Iowa, som netop har vist, at følelsen af en oplevelse kan vare ved, selvom man har glemt, hvad der er sket.
Ny indsigt i hukommelsen
Undersøgelsens resultater er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Association of Science, PNAS, og de er med til at give et sjældent indblik i, hvordan vores hukommelse virker, mener neuropsykolog Asmus Vogel fra Hukommelsesklinikken ved Rigshospitalet.
»Undersøgelsens metode gør det muligt at undersøge nogle aspekter af vores hukommelse, som vi normalt ikke har mulighed for at undersøge,« siger Asmus Vogel, som selv forsker i blandt andet Alzheimers sygdom.
Raffineret metode
Forskerne fra Iowa satte sig for at undersøge, om følelser og erindring altid følges ad. Men det er svært at undersøge, fordi erindringer og følelser normalt er tæt forbundet: Vi tænker på noget, og det fremkalder en følelse af glæde, vrede eller sorg.
»Hvordan kan man overhovedet måle det her? Vi kan ikke bare undersøge raske mennesker, for de blander alle mulige ting sammen,« siger Asmus Vogel.
Derfor måtte forskerne finde en særlig metode. De fandt frem til fem patienter, som led af alvorligt hukommelsestab. Alle fem patienter havde alvorlige hjerneskader i deres hippocampus, både i venstre og højre side af hjernen.
\ Fakta
EKSPLICIT OG IMPLICIT HUKOMMELSE
I neuropsykologien taler man om eksplicit og implicit hukommelse.
Den eksplicitte hukommelse er vores bevidste hukommelse, og den består kort sagt af to dele:
Den episodiske hukommelse, som er knyttet til tid og sted, og består af specifikke erindringer om ting, vi har oplevet.
Derudover findes der den semantiske hukommelse: Det er her, vi husker, at Anker Jørgensen har været statsminister, og ofte den hukommelse vi bruger i et spil Trivial Pursuit.
Den implicitte hukommelse er en mere ubevidst: en slags simpel, instiktiv hukommelse. Det er her, vi husker, hvordan man kører på cykel.
»Undersøgelsen tyder på, at vores følelsesmæssige oplevelser ikke kun sætter sig i den bevidste eksplicitte hukommelse, men måske er mere implicit,« siger Asmus Vogel.
De var de ude af stand til at huske ting, som var foregået kun få minutter tidligere, og derfor kunne de bruges til forsøget, som skulle forsøge at adskille hukommelse og følelser.
Meryl Streep deltog i forsøget
Patienterne blev sat til at se triste og sørgelige filmklip, som handlede om død og tab. Patienterne så blandt anden en scene fra filmen ‘Sophie’s Choice’, hvor en nazi-soldat river Meryl Streeps datter væk fra hende.
Fem-ti minutter efter blev patienterne spurgt, hvad de huskede fra filmene. På grund af patienternes hjerneskader, huskede de intet eller meget lidt fra filmene.
Herefter skulle patienterne vurdere, hvordan de havde det, ved hjælp af en række spørgsmål til deres sindstilstand.
Huskede både glæde og tristhed
Undersøgelsen viste, at selv efter at patienterne havde glemt alt om film, nazister og Meryl Streeps bævrende underlæbe, oplevede de en stærk følelse af tristhed.
Forsøget blev gentaget senere, denne gang med glade og sjove filmklip, og også her havde patienterne en glad og opløftet følelse, efter at de havde glemt, hvad de havde set.
»Resultaterne viser, at følelsesmæssige oplevelser aktiverer et stort netværk i hjernen, som er uafhængig af vores bevidste hukommelse,« siger Asmus Vogel.
Ved ikke hvor tristheden kommer fra
Undersøgelsen viste også, at patienterne ikke bare var triste efter filmen, men at tristheden også varede længere end hos en rask kontrolgruppe, som hurtigt vendte tilbage til den samme sindstilstand som før.
En af undersøgelsens deltagere forklarede selv, at hun oplevede dette fænomen i sin dagligdag. Hun var ked af det, men kunne ikke huske hvorfor. Det var frustrerende, og virkede derfor selvforstærkende: hun blev ved med at være ked af det, fordi hun ikke kendte årsagen.
»Det er svært at bearbejde sådan nogle følelser, hvis man ikke kender årsagen. Det kan måske sammenlignes med folk, der har en depression. De ved ikke, hvorfor de har det dårligt, og derfor kan det være svært at få det bedre,« siger Asmus Vogel.
Hukommelsestab ikke det samme som Alzheimers
Asmus Vogel er ikke sikker på, at undersøgelsen kan overføres direkte på patienter med Alzheimers og demens.
Han pointerer, at hvor patienterne i undersøgelsen udelukkende havde problemer med hukommelsen, så har patienter med Alzheimers og demens ofte mange andre kognitive problemer.
Asmus Vogel mener, at undersøgelsen er mere interessant i forhold til vores generelle forståelse af hukommelsen.
»Vi kan se, at følelserne bliver hængende, selvom minderne forsvinder,« siger Asmus Vogel.
Et pletfrit sind
Det er ellers en fristende tanke, at man kunne slette sine dårlige minder, og på den måde slippe for de vrede, smerte og sorg.
I filmen ‘Eternal Sunshine of The Spotless Mind’ prøver hovedpersonen Joel (Jim Carrey) en særlig neurologisk procedure, som skal slette hans hukommelse for alt, der handler om hans ekskæreste og deres ulykkelige kærlighed.
Undersøgelsen fra Iowa tyder på, at det ikke er så slet at slippe af med de følelser man gerne ville være fri for.
