Du bliver mere kreativ, hvis du forstår din hjerne. Sådan lyder tankegangen bag et ny dansk træningsprogram, der har gjort studerende målbart mere kreative på otte uger.
To forskere fra CBS og DTU og har samarbejdet om et kursusforløb for 156 studerende, hvor den første halvdel bestod i at undervise de studerende om, hvordan hjernen fungerer under kreative processer.
»Vores hjerne laver konstant en masse associationer ud fra de indtryk, vi får, og derfor blokerer den en masse irrelevant information, men når man skal være kreativ, så er det en fordel at åbne lidt mere op for associationerne, og det kan man lettere gøre, hvis man ved, hvordan hjernen fungerer,« siger Morten Friis-Olivarius, der er neurobiolog på Department of Marketing ved Copenhagen Business School. Han står bag kurset Sammen med Balder Onarheim, der er adjunkt ved DTU Management Engineering.
Deltagerne kunne måles til at være 28.5 procent mere kreative efter forløbet, end før.
»Det er en meget dramatisk stigning,« siger Moten Friis-Olivarius.
Endnu ikke helt sikkert, hvad der har givet kreativ effekt
Under kursusforløbet blev deltagerne delt op i to grupper. Den ene blev undervist i neurobiologi, altså hjernens konkrete funktioner, mens en anden gruppe ikke gjorde. Derudover var kursusforløbet det samme. Gruppen, der blev undervist i neurobiologi, fik et højere kreativitetsniveau.
Thomas Alrik Sørensen, der er adjunkt ved Aalborg Universitet, og som forsker ved Cognitive Neuroscience Research Unit (CNRU), mener, at resultaterne i studiet er gode nok, men han har svært ved at gennemskue, hvad de skyldes.
»Det er svært at se ud fra studiet, om den øgede kreativitet skyldes undervisningen i neurobiologi. Det kan også være, at grupperne har haft forskellige lærere, eller at den ene gruppe bare var mere motiveret end den anden,« siger han.
En sko kan bruges til mange ting
At deltagerne har øget deres kreativitet i den efterfølgende test, var der dog ikke tvivl om hos forskerne. Men hvordan tester man lige, om personer er blevet mere kreative?
En af de mest kendte tests, der relateres til kreativitet, er ’alternative uses’-testen.
»Man viser simpelthen personerne et simpelt objekt, såsom en sko eller en mursten, og de skal så skrive ned, hvor mange alternative ting objektet kan bruges til. Her kunne deltagerne finde på flere løsninger efter kurset,« siger Morten Friis-Olivarius.
Forsker: Ikke sikkert, at eleverne er blevet mere kreative
Jonas Kristoffer Lindeløv, der er ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet, og som forsker ved Cognitive Neuroscience Research Unit (CNRU), mener, at studiet er veludført, men han forklarer dog, at resultaterne ikke helt sikkert viser, at deltagerne er blevet mere kreative.
\ Fakta
Den ene gruppe af deltagere i forsøget har haft undervisning i neurobiologi, mens den anden ikke har. Derudover har opgaverne været de samme. Deltagerne er blevet sat til at finde løsninger for et internationalt firma, som har fremlagt et problem. Deltagerne er derefter blevet tilskyndet at finde på så mange løsninger som muligt, i stedet for blot en enkelt.
»Resultaterne viser, at forsøgspersonerne har fået et større potentiale for at være kreative i en testsituation, men det er ikke helt sikkert, at de faktisk er blevet mere kreative i hverdagen,« siger han.
Morten Friis-Olivarius er enig i, at kreativitet er svært at måle helt konkret.
»Kreativitet er en proces, hvor man søger fjerne associationer og forbinder dem i nye sammenhænge. Den test vi har brugt måler evnen til at tænke divergent, altså evnen til at få fjerne associationer og helt konkret antallet af ideer, man kan få. Men der er mere til kreativitet end blot den mængde ideer man kan producere på tid. Eksempelvis er viden og analytisk tankegang lige så vigtige, men denne test er det mål, vi ved hænger bedst sammen med kreativitet,« sig han.
Vi opdrages til ikke at være kreative
Ifølge Morten Friis-Olivarius er alle mennesker i stand til at være kreative, men vi opdrages til at tænke mindre kreativt igennem dagligdagen og på uddannelsen.
»Vi er vant til at skulle finde én løsning på en opgave og ikke 20 forskellige. Vi har meget lidt fokus på at tænke på flere løsninger,« siger han.
Jonas Kristoffer Lindeløv mener også, at vi udvikler vaner gennem livet, som gør det sværere at tænke ud af boksen. Men der er også fordele ved at være et vanedyr.
»Vaner er noget, vi udvikler for at spare på energien, så vi ikke skal tage stilling til mange forskellige ting. Vi behøver ikke tænke på at holde balancen eller finde tingene i supermarkedet, men på en kreativ arbejdsplads er det selvfølgelig en fordel at kunne træde ud af vanerne en gang imellem,« siger han.
Monotont arbejde stimulerer kreativiteten
Hvis man har svært ved at få idéer på arbejdet, så kan det være en god idé, hvis man holder en pause fra den opgave, man er i gang med.
»Hvis man er i gang med det samme for længe, så risikerer man at blive fikseret på en enkelt løsning, og så er det en god idé at gå igang med noget andet,« råder Morten Friis-Olivarius.
Men man skal ikke holde pause og lave ingenting. Ifølge Morten Friis-Olivarius er det bedst at gå i gang med noget simpelt, som for eksempel at vaske op.
»Så kommer man til at lave det, der hedder ’mind wandering’, hvor man bryder op i den gængse tankegang, og det er faktisk bevist, at det øger ens evner til at tænke kreativt med omkring 40 procent, når man så skal løse en opgave efterfølgende,« siger han.
