Har du styr på, hvor meget slik og sodavand dit barn må få?
Et nyt forskningsprojekt skal udvikle klare retningslinjer for børns indtag af slik og sodavand og afprøve en indsats, som skal få børnefamilier til at skære ned på alt det søde.

Hvor meget slik er der plads til i en sund og varieret kost? Sikkert mindre end du tror. (Foto: Rudy and Peter Skitterians, Pixabay)

Hvor meget slik er der plads til i en sund og varieret kost? Sikkert mindre end du tror. (Foto: Rudy and Peter Skitterians, Pixabay)

Det er fredag aften. Aftensmaden er ryddet af bordet. Klokken nærmer sig 19, og børnene har traditionen tro plantet sig foran DR1 og Disney Show.

Du fylder matador mixen i en stor skål. Skønt at der lige i dag var tilbud på de ekstra store poser i Netto. Dumper ned mellem ungerne med skålen i skødet. I går alle tre i gang med at skovle vingummier og lakridsæg i munden…

SSSSREEEETTSSCH……

Det er fredag aften. Aftensmaden er ryddet af bordet. Klokken nærmer sig 19, og børnene har traditionen tro plantet sig foran DR1 og Disney Show.

Du fylder vindruer og gulerodsstænger i en stor skål. Skønt at der lige i dag var tilbud på frugt og grønt i Netto. Dumper ned mellem ungerne med skålen i skødet. I går alle tre i gang med at skovle vindruer og gulerødder i munden…

Illustration Sarafina Kimø

Hvilket scenarium passer bedst på din fredag aften? Sandsynligvis det første. Vi elsker slik i Danmark, og når vi skal hygge med ungerne, så hører der masser af det søde til. Men slik, kage og søde drikke øger risikoen for overvægt,  huller i tænderne og tager pladsen fra de sunde snacks, som er gode for os.

Vores børn bliver da også mere overvægtige op gennem skoletiden. I de små klasser i starten af skoletiden er 12 procent af børnene overvægtige. Og når de går ud af skolen er det hele 19 procent. Det viser seneste tal fra Sundhedsstyrelsen.

Derfor skal et nyt forskningsprojekt nu forsøge at ændre den danske familiehygge-kultur, så vi ikke behøver masser af slik og søde sager for at have det rart.

»Vi siger ikke, at der slet ikke er plads til at børn spiser søde sager og drikker sodavand, men de skal have mindre af det, end de får nu,« siger seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet Anja Pia Biltoft-Jensen til Videnskab.dk.

Spiser dine børn for meget slik? Test det på erduforsød.dk

Anbefalet mængde slik

Forskerne starter med at lave en egentlig retningslinje for, hvor mange søde sager og søde drikke  børn maksimalt bør få, når man er 3-6 år, 7-10 år og 11-17 år gammel.

»De fleste ved, at det ikke er godt at spise for meget slik, men hvor meget er for meget? Man mangler guidelines i forhold til, hvad der faktisk er plads til i en sund kost. Så det skal vi udvikle,« siger Anja Pia Biltoft-Jensen.

Forskerne tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som blandt andet siger, at man bør spise 600 g. frugt og grønt om dagen og mindst 75 g. fuldkorn.

Købte sønnens slik en uge

Forskerne skal også udvikle et idékatalog, med gode idéer fra både fagfolk og forældre til at skære ned på søde sager.

Anja Pia Biltoft-Jensen har selv en sjov idé, som hun har afprøvet på sin søn, da han var omkring 11 år gammel.

»Jeg aftalte med ham, at han samlede alt det slik, han fik på en uge, og så ville jeg købe det af ham. Der var nærmest halvandet kilo. Så brugte vi pengene på at tage i zoologisk have.

Det var sjovt og gav mig samtidig en idé om, hvor meget slik han faktisk fik på en uge.«

»Hvis man følger de officielle kostråd, får man opfyldt sit behov for næringsstoffer. Når det behov er opfyldt, kan man beregne hvor meget energi der er tilovers til søde sager og søde drikke« siger hun.

Efterfølgende skal forskerne i samarbejde med sundhedsplejersker og skoletandlæger i Hvidovre Kommune udvikle og afprøve en indsats til børn i 0. klasse.

Indsatsen skal gennem ugentlige udfordringer, et nyt og interaktivt læringsunivers og et forandringsspil få børnefamilierne til at spise mindre slik.

I alt 200 familier skal deltage. 100 prøver indsatsen, og 100 er kontrolgruppe. Forskerne følger dem i fire måneder for at sammenligne og se, om indsatsen får mindsket slikforbruget.

Rygning og alkohol er et langt større problem

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, professor Morten Grønbæk er positiv over for det nye projekt.

»Jeg mener, det er en rigtig god idé at give folk nogle retningslinjer. Vi skal vide, hvor meget sødt, der er for meget, og jeg synes, det er rigtigt interessant også at få det afprøvet i et forskningsmæssigt stærkt design,« siger han til Videnskab.dk.

Efter hans mening er slik og søde sager dog langt fra det største problem i forhold til sundheden.

»Jeg er ikke så bekymret for indtaget af slik i størstedelen af befolkningen. Det er klart, at nogle grupper spiser alt for meget, men hvis man dyrker nok motion, er det for de fleste ikke det store problem at spise lidt slik. Rygning og alkohol er meget mere usundt. Og det, at vi dyrker for lidt motion. Så længe børn og unge ryger og drikker, så er det det, vi først skal gøre noget ved,« mener han.

Anja Biltoft-Jensen bemærker dog, at deres projekt er rettet mod børn på 6-9 år, så der er rygning og alkohol sandsynligvis ikke det største problem.

Hun påpeger desuden, at hende og hendes forskerkollegaers undersøgelser viser, at de børn, der spiser mest sukker, samtidig får mindst af de sunde fødevarer som frugt og grønt, fuldkorn og fisk.

Det er netop er de fødevarer, der er gode til at forebygge udvikling af livsstilssygdomme.

»Man kan ikke motionere i stedet for at spise frugt, grønt, fuldkorn og fisk. Man kan heller ikke motionere sig fra huller i tænderne,« understreger hun.

Endnu en kampagne som giver dårlig samvittighed?

Vi ved jo godt, at vi skal spise mindre slik, mere grønt og dyrke mere motion.

Er det her ikke bare endnu en kampagne, som koster en masse penge, giver os dårlig samvittighed, men ikke får os til at ændre adfærd, og som rammer helt ved siden af de socialt dårligst stillede, som er dem, der i gennemsnit lever mest usundt?

Nej ikke nødvendigvis mener adjunkt på Roskilde Universitet Julie Bønnelycke. Hun forsker blandt andet i sundhedsindsatser.

»Det ser faktisk rigtigt fornuftigt ud. Det er godt, at de har et samarbejde med tandlæger og sundhedsplejersker, og jeg kan godt lide denne her kombination af oplysning og nogle konkrete værktøjer til at ændre adfærd,« siger hun.

I sin ph.d. undersøgte Julie Bønnelycke, hvordan man kan få børnefamilier til at dyrke mere motion. Konklusionen var, at hverken rige eller fattige børnefamilier havde tid til at indpasse mere motion i dagligdagen, og at kampagner blot bidrog til dårlig samvittighed.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Det kan du læse om i denne artikel: Hverken rige eller fattige børnefamilier har plads til motion i hverdagen.

»Jeg tror, at det her vil kunne rykke mere end tidligere projekter. Børnefamilier er meget pressede, så hvis ting tager længere tid, er det rigtig svært. Der er det gode ved det her projekt, at det netop præsenterer nogle alternativer, så det netop ikke kræver, at man bruger en masse ekstra tid på at leve sundere,« siger hun.

Hun forudser dog, at indsatsen og kampagnen vil ramme forbi de svageste børnefamilier.

»For dem handler det om, hvad der er billigt og hurtigt, og hvad der skaber færrest konflikter i familien. Hvis man skal vælge et sundt alternativ kræver det, at man lige sætter sig ind i, hvad der er af indhold i det forskellige. Det hjælper ikke bare at spise tørret frugt i stedet for slik, for der er også rigtigt meget sukker i,« siger hun.

Flyt slikket fra børnehøjde og gør det dyrere

En svaghed ved projektet er ifølge både Anja Pia Biltoft-Jensen og Julie Bønnelycke, at det ikke har det strukturelle niveau med.

»Slik og kager er stadig det sidste, man møder før kassen i supermarkedet. Det ligger fremme og i børnehøjde. Hvis man flytter slikket væk fra børnehøjde og gør de sunde alternativer billigere og lettere tilgængelige, så har det stor effekt, men det indgår ikke i projektet,« siger Julie Bønnelycke.

Anja Pia Biltoft-Jensen er enig.

»Vi er godt klar over, at vores projekt ikke kan forandre hele slikkulturen, men det er et skridt i den rigtige retning. Men det ville da være dejligt, hvis der også kom noget opbakning fra politikerne, så man kunne få lavet nogle strukturelle ændringer i forhold til pris og markedsføring af slik,« siger hun.

Slikprojekt i Hvidovre

Forskningsprojektet foregår i Hvidovre Kommune - en kommune der repræsenterer et bredt udsnit af sociale lag.

Sundhedsplejersken og tandplejen på skolerne er omdrejningspunktet for projektet. Det er dem, der rekrutterer de 200 børnefamilier og sætter dem i gang med projektet.

Forskerne skal udvikle:

  • Nye undervisningsmaterialer til sundhedsplejerske og skoletandlæge
  • Et virtuelt læringsunivers.
  • Et læringsspil som man kan spille sammen i familien.
  • Et måleværktøj til sundhedsplejersken, så forældre nemt kan udregne slikindtag den sidste uge.

100 af de 200 børnefamilier skal så prøve indsatsen med ugentlige udfordringer og læringsspillet. Det er planen at inkludere familier fra alle sociale lag.

Hvis indsatsen får børnene til at spise mindre slik, håber forskerne at kunne brede den ud til hele landet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.