Risikoen for spontan abort er cirka 15-20 procent for alle graviditeter, men for nogen kan den være endnu højere.
Det gælder blandt andre kvinder, der arbejder i fag præget af høje følelsesmæssige krav eller med risiko for fysisk vold. For denne gruppe er risikoen nemlig lidt højere.
Op til tre ekstra spontane aborter per 100 gravide, viser et nyt studie, der er publiceret i Occupational & Environmental Medicine, som Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital står bag.
»Det er som udgangspunkt godt at arbejde som gravid, og gravide i disse fag skal ikke være bekymrede for at gå på arbejde,« slår Luise Mølenberg Begtrup fast.
Hun er overlæge og forskningsleder ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Københavns Universitet, og hun er en af forskerne bag artiklen.
»Det er meget vigtigt, at vi ikke skaber unødig frygt blandt gravide kvinder, der arbejder i disse fag,« siger hun.
Det gælder blandt andet psykologer, socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og store dele af sundhedsvæsenet, hvor relationer til andre mennesker er centrale. I undersøgelsen indgår alle arbejdende gravide i Danmark, både i fag uden og med følelsesmæssige krav og risiko for vold.
Studiet er det første af sin slags, der har undersøgt og set en sammenhæng mellem psykiske belastninger og risikoen for en spontan abort.
»Det er jo den første lille indikation, men den skal bekræftes i andre studier og med andre typer data, førend vi med sikkerhed ved, at høje følelsesmæssige krav medfører øget risiko for spontane aborter,« siger Luise Mølenberg Begtrup.
Budskabet er altså ikke så meget til den enkelte gravide, men mere til arbejdsgiverne, der også skal have de psykiske belastninger i arbejdsmiljøet for øje.
»Som arbejdsgiver skal du sikre dig, at der er et godt arbejdsmiljø,« siger hun.
»Tal med din gravide medarbejder og sikr dig, hun har det ok, og at hun ikke er belastet af arbejdsopgaverne.«
Ifølge Karin Biering, seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicin, Gødstrup Hospital og lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, er det et »veludført studie«.
»De har gjort sig umage. Det er meget tydeligt,« siger hun.
»De udnytter den danske register-guldskat til at komme så tæt på et svar, som det er muligt.«
Baseret på registerdata
Studiet er baseret på en analyse af registerdata fra databasen DOC*X-Generation fra over en million gravide i Danmark fra 1977 til 2018.
Forskerne viser i studiet, at gravide i job med høj følelsesmæssig belastning og højere risiko for vold har omkring 20 procent højere risiko for spontan abort end gravide i fag med lav følelsesmæssig belastning og ingen risiko for vold.
Det lyder som højt, men der er tale om den relative risiko:
I praksis betyder det, at den gennemsnitlige risiko stiger fra cirka 15 procent til 18 procent i den høje eksponeringsgruppe. Det svarer til tre ekstra spontane aborter per 100 gravide kvinder.
Forskerne har i studiet brugt et forskningsværktøj – såkaldte jobeksponeringsmatricer - hvor de på baggrund af jobtitel og branche vurderer sandsynligheden for, at ansatte udsættes for bestemte påvirkninger.
»Det er et fantastisk redskab, fordi det gør det muligt at analysere store befolkningsgrupper på en systematisk måde,« siger Luise Mølenberg Begtrup.
»Men de har også deres begrænsninger, for den enkelte medarbejders oplevelse kan variere meget og være afhængig af blandt andet tidspres og støtte fra kollegaer og ledelse.«
Risiko for dobbelt-bias
Karin Biering, der har læst studiet for Videnskab.dk, er enig i, det er en god metode, når man som forsker har med registerdata at gøre.
Men hun advarer mod at drage konklusioner baseret kun på dette studie.
»Hvis jeg skulle rådgive en nygravid, ville jeg ikke sige: Du skal lige være opmærksom på det psykosociale arbejdsmiljø, for det kan være, der er risiko for at miste din graviditet,« siger hun.
De to arbejdsmiljø-belastninger - følelsesmæssige krav og risiko for vold – hører ofte til i bestemte brancher, der arbejder med mennesker; psykologer socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og store dele af sundhedsvæsenet.
»Måske er det her også en gruppe, der er bedre til at komme på hospitalet, og på den måde er der risiko for overrepræsentation af disse faggrupper,« siger Karin Biering.
»Der er nemlig tale om faggrupper, der er i risiko for belastninger, men de er formentlig også gode til at opsøge sundhedsvæsenet.
Det er relevant, for aborter bliver kun optaget i registrene, når en kvinde opsøger et hospital i forbindelse med et graviditetstab.
Denne dobbelt-fejlkilde peger forfatterne til studiet da også på.
»Det er også en af grundene til, at vi konkluderer konservativt og ikke går ud med bål og brand,« siger Luise Mølenberg Begtrup.
Opmærksom på arbejdsvilkår
Ifølge forskerne bidrager det nye studie med vigtig viden om specifikke psykosociale arbejdsfaktorer, som bør overvejes i fremtidige indsatser for sundhedsfremme og beskyttelse af gravide på arbejdsmarkedet.
For selvom risikoen er lille for den enkelte kvinde, peger forskerne bag studiet på, at det kan have en betydning på samfundsniveau. Mange kvinder arbejder i stillinger, hvor kravene til det følelsesmæssige engagement er høje, eller hvor risikoen for vold eksisterer.
»Som samfund og ude på arbejdspladserne skal vi i højere grad have opmærksomhed på de psykosociale arbejdsvilkår i forhold til gravide medarbejdere,« siger Luise Mølenberg Begtrup.
»Vi ved meget om sammenhængen mellem andre arbejdsmiljøbelastninger som tunge løft og skiftearbejde i forhold til graviditetsproblemer. Det er på tide at udvide fokus til også at omfatte det psykiske arbejdsmiljø.«
