Forskere har hidtil antaget, at kromosomfejl hos fosteret står bag halvdelen af alle tidlige, spontane graviditetstab, men nu har et nyt studie fundet fejl i generne hos to ud af tre spontant aborterede fostre.
Forskerne ved University of Maastricht i Holland er helt bevidste om, at andelen af aborterede fostre med genetiske defekter muligvis vil stige endnu mere, når de får bedre redskaber til at undersøge problematikken i fremtiden.
Mange kvinder, der ved at de er gravide og oplever en spontan abort, spekulerer på, om det er noget, de har gjort, der forårsagede graviditetstabet.
Nu slår forskerne fast, at det i mindst to ud af tre tilfælde er en genetisk defekt hos fosteret, der gør, at det dør tidligt i svangerskabet og bliver udstødt af kroppen.
Den resterende tredjedel af spontane, tidlige aborter skyldes sandsynligvis også faktorer uden for vores kontrol, mener forskerne.
Kvinder, der oplever, at embryoet eller fosteret dør i løbet af de første måneder af graviditeten, får som regel ikke svar på, hvorfor det skete.
Forskeren Zamani Esteki og kolleger i Maastricht har derfor undersøgt væv fra 1.745 spontane aborter. Kvinderne aborterede i gennemsnit, da de var syv uger henne.
Forskerne fandt, at der i cirka 50 procent af tilfældene var noget anormalt i de 23 par kromosomer, som vi mennesker har i vores DNA - for eksempel kan fosteret have et unormalt antal kromosomer. Dette fund var som forventet og i overensstemmelse med tidligere studier.
Men da forskerne brugte en ny og bedre analysemetode til at se nærmere på vævsprøver med tilsyneladende normale gener og kromosomer, fandt de også fejl i omkring en tredjedel af disse.
På den måde kunne de konstatere, at mindst to ud af tre tidlige, spontane aborter skyldtes genetiske defekter.
»Det er meget interessante fund,« siger Siri Eldevik Håberg, som er centerleder og forsker ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI). Hun har selv forsket i spontane aborter.
Siri Eldevik Håberg mener, at de hollandske forskeres fund stemmer godt overens med, hvordan hun selv tænker, det må forholde sig.
»Ved spontane aborter handler meget om tilfældige fejl og tilfældige mekanismer i embryonet. Det er ofte sådanne fejl, der gør, at det ikke overlever.«
Siri Eldevik Håberg mener, det er naturligt, at mange kvinder forsøger at finde forklaringer på, hvad der førte til et spontant graviditetstab. De spekulerer på, om der er noget, de selv kan have gjort, som har påvirket embryoet eller fosteret.
»Med viden som den, vi får gennem et studie som dette, bliver vi endnu mere sikre på, at mange spontane aborter er noget, der sker som følge af tilfældige fejl i celledelingen.«
»Det er ikke noget kvinden, der oplever det, har kontrol over. Det er ikke noget, hun ikke selv har forskyldt,« siger Siri Eldevik Håberg.
Forsker Siobhan Quenby ved University of Warwick i Storbritannien siger til tidsskriftet New Scientist, at kvinder ofte fejlagtigt bebrejder sig selv for et spontant graviditetstab.
Kvinderne fortæller for eksempel sig selv, at de stressede for meget tidligt i graviditeten, og at det kan være årsagen til deres abort.
»Hvis kvinden får at vide, at graviditeten blev afbrudt, fordi noget var unormalt med fosterets gener, kan det fjerne skyldfølelsen,« siger Siobhan Quenby.
Årsagen til den resterende tredjedel af aborter kan også i høj grad handle om genetiske fejl hos fosteret, mener de hollandske forskere. Men i disse tilfælde kan det være noget andet end de mest almindelige kromosomfejl.
Norge er ét af de få lande, hvor det er muligt at studere aborter på befolkningsniveau. Det skyldes, at forskerne kan bruge data fra landets nationale sundhedsregistre.
Ved Center for Fertilitet og Sundhed, der hører under Folkehelseinstituttet, har en gruppe forskere brugt de nationale sundhedsregistre til at vurdere risikoen for spontan abort blandt norske kvinder.
Forskerne ved centret fandt ud af, at risikoen for abort er stærkt knyttet til moderens alder.
Den gennemsnitlige risiko for, at en bekræftet graviditet ender med abort, var 12,8 procent blandt de omkring 420.000 graviditeter i Norge, som forskerne kiggede på.
Forskerne konkluderede, at risikoen steg kraftigt fra 30-års alderen og frem. Blandt kvinder på 45 år og derover endte 53 procent af de bekræftede graviditeter med abort.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
Genetic errors are behind more than two thirds of early miscarriages, New Scientist (2023)
