Man kan som kontornusser blive helt misundelig, når man kører forbi vejarbejdere eller murere, som slider for at reparere en vej eller bygge et hus, mens solen bager ned foroven. Det ser ud til, at de får god motion og potentielt lægger grunden til et langt og godt liv.
Men virkeligheden er en ganske anden. Hårdt fysisk arbejde giver ikke i sig selv god kondi, og hvad værre er, så ser kombinationen af dårlig kondi og hårdt arbejde ud til at give en dobbelt så stor risiko for at dø for tidligt af hjertekarsygdom, når man sammenligner med os andre, som sidder på en kontorstol hele dagen.
Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
»Rigtigt mange tror, at hårdt fysisk arbejde giver god kondi, og derfor skulle man ikke tro, at der var et problem. Men nu kan vi klart vise, at dem med hårdt fysisk arbejde ikke har højere kondital, end dem med mindre hårdt arbejde – og at personer i dårlig form endda har fordoblet risiko for at dø for tidligt af hjertekarsygdomme i forhold til personer uden hårdt fysisk arbejde,« lyder det fra seniorforsker Andreas Holtermann, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
»Derimod har personer i god form med hårdt fysisk arbejde ingen øget risiko for at dø tidligere end folk uden fysisk arbejde, og det er ret opsigtsvækkende,« konstaterer Andreas Holtermann og tilføjer, at der er nu er behov for at finde ud af, om andre undersøgelser kan bekræfte fundet.
Levetid følger konditallet
Forskerne definerer hårdt fysisk arbejde som arbejde, hvor man løfter eller bærer så meget, at man kommer til at svede af det. De kan ikke sige, præcis hvor mange år man mister på at arbejde hårdt, når man er i dårlig form, men de kan til gengæld sige, at levealderen daler i takt med konditallet.
Hårdtarbejdende i god form med et kondital på over 38 ser ud til at kunne arbejde uden risiko for at dø tidligere.
Hårdtarbejdende med et moderat kondital på mellem 26 og 38 har ‘kun’ 75% større risiko for at løbe ind i en dødelig hjertekarsygdom, mens hårdtarbejdende i dårlig form med et kondital på under 26 har fordoblet – helt præcis 104% større – risiko for at dø for tidligt.
Undersøgelsen antyder, at folk med hårdt arbejde og dårlig kondi generelt dør tidligere, men ifølge Andreas Holtermann er tendensen ikke lige så tydelig, som når man fokuserer på hjertekarsygdomme.
God form kræver høj intensitet
\ Fakta
VIDSTE DU
Konditallet er et udtryk for din kondition. Det dækker over kroppens maksimale evne til at optage ilt, divideret med din kropsvægt.
Derfor kan man forbedre sit kondital, enten ved at øge sin iltoptagelse gennem motion eller ved at tabe sig.
Jo højere kondital, des bedre kondition.
En hurtigt måde at måle kondital på er ved at tage en Cooper-test.
Det virker måske lidt underligt, at hårdt fysisk arbejde ikke giver et højere kondital.
Ifølge Andreas Holtermann kan det skyldes, at konditallet først stiger, når man er fysisk aktiv med en forholdsvis høj intensitet. Det vil konkret sige, at man skal yde over 60% af sin maksimale ydeevne, f.eks. målt på puls. Det gør man, når man løber, men sjældent, når man arbejder.
Under arbejde ser omvendt det ud til, at man helst ikke komme over 33% af sin maksimalpuls; så begynder dårligdommene at melde sig, med mindre man altså når over den magiske grænse på 60% af sin ydeevne.
»Der er et hul dér i intensiteten, som ser ud til ikke at give noget i træning, men som i stedet gør, at du bliver træt og måske får det dårligt. Det er det, man skal være opmærksom på,« siger Andreas Holtermann og konkluderer:
»I bund og grund handler det om ikke at have fysiske krav, som er for høje i forhold til kondien, for så får man problemer. Det vigtigste budskab er, at man bør være veltrænet for at lave hårdt fysisk arbejde.«
Vejarbejdere og militærfolk undersøgt
Holdet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har undersøgt data på 5.000 danskere gennem 30 år. Deltagerne var til at begynde med mellem 40 og 59 år og arbejdede bl.a. med veje og jernbaner samt i militæret. Andreas Holtermann understreger, at andre undersøgelser må afdække, om man kan finde samme tendens hos andre grupper, f.eks. yngre mænd eller kvinder.
Undersøgelsen er lavet ud fra spørgeskemaundersøgelser og konditest, og forskerne har taget højde – »kontrolleret« – for individuelle faktorer, der måske kunne påvirke konklusionen. Det drejer sig om alder, BMI, blodtryk, diabetes, alkohol og rygning.
Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Scandinavian Journal of Work Environment and Health.
Forskeren har tidligere fortalt om grundlaget for forskningen i artiklen Fysisk arbejde kan være sundhedsfarligt.
