Hård intervaltræning kan give dårligt humør
Cykelryttere er notoriske træningselskere. Men måske træner de faktisk mere, end hvad godt er.
tour de france videnskab traening smerte

For meget træning kan føre til dårligere resultater, humør og velvære for rytterne. (Foto: Shutterstock)

For meget træning kan føre til dårligere resultater, humør og velvære for rytterne. (Foto: Shutterstock)

Der er ingen tvivl om, at der skal trænes meget og hårdt for at blive klar til Tour de France. Og det har alle rytterne naturligvis gjort. 

Således cykler professionelle cykelryttere på dette niveau omkring 30-35.000 kilometer om året. Det er for eksempel beskrevet af hollandske forskere i 2000.

Men det er kendt viden blandt erfarne cykeltrænere, at nogle ryttere nærmere skal vejledes til at træne lidt mindre, i modsætning til lidt mere. 

Cykelryttere elsker (måske lidt for meget) at cykle

Det vil måske komme bag på mange mennesker, som har vanskeligt ved at motivere sig selv til at få lavet bare lidt motion i dagligdagen. 

Men på lige netop dét punkt er rytterne i Touren ikke helt almindelige. De fleste af dem elsker nemlig at træne. Og for mange af dem er det en herskende opfattelse, at jo mere og hårdere de træner, jo bedre må de vel blive. 

Men der er naturligvis individuelle grænser for hvor meget og hvor hårdt, der med fordel kan trænes. Overskrides grænsen bliver rytteren faktisk dårligere i stedet for at blive bedre. 

Intervaltræning gav fodboldspillere skidt humør

Måske spiller det også en rolle, hvordan træningen gennemføres. Er der tale om intervaller gennemført på en slavisk facon, som kan virke drænende på humøret, eller fartleg hvor begejstringen ved sporten forsøges udnyttet? 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

et tankevækkende studie fra 2018 sammenlignede forskere højintensiv intervaltræning med småspil hos professionelle fodboldspillere. Resultatet? Højintensiv intervaltræning gav en større total forstyrrelse af humøret hos fodboldspillerne. 

Som en del af forstyrrelsen af humøret blev der registreret større spænding, mere træthed og mindre vigør som følge af den højintensive intervaltræning. Det er meget muligt, at det samme gælder for andre sportsudøvere for eksempel cykelryttere. 

Som en tillægsinformation kan nævnes, at der for øvrigt ingen forskel var på hjertefrekvens, blodlaktat-værdier samt graden af opfattet anstrengelse under de to forskellige træningsformer. 

Det sidste kunne indikere, at den fysiologiske belastning ikke var væsentlig forskellig under de to typer af træning.

LÆS OGSÅ: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

LÆS OGSÅ: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etapeprofil - 4. etape - 9. juli - flad

4. etape er en forholdvis flad affære, der dog ikke er helt uden stigninger. Vi kan godt forvente, at sprinterholdene vil forsøge at kontrollere etapen, som er 213,5 kilometer lang fra Reims til Nancy.

tour de france cykler 4etape

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk