Graviditet slører risikoen for blodpropper
De kendte pejlemærker for, om man risikerer at blive ramt af en blodprop, fungerer ikke hos gravide. Forskere foreslår derfor særlige grænseværdier for svangre kvinder.

Graviditet påvirker ikke kun kvinders velbefindende. Blodet får også en anden sammensætning af proteiner. (Foto: Colourbox)

Graviditet påvirker ikke kun kvinders velbefindende. Blodet får også en anden sammensætning af proteiner. (Foto: Colourbox)

 

Gravide kvinder har en 5-10 gange større risiko for at få en blodprop end ikke-gravide.

Dertil kommer, at fødslen er en udfordring for blodets størkningssystem med risiko for blødning til følge.

En ny undersøgelse dokumenterer, at det er vanskeligt for lægerne at forudsige risikoen for blodpropper og blødninger ud fra de parametre, som de normalt bruger til at vurdere risikoen hos ikke-gravide ud fra blodprøver.

»Man har godt vidst, at der var en ændring i parametrene, og vi ville gerne vise, at disse ændringer også kan findes hos danske kvinder. Vi kan se, at det er betydelige ændringer,« siger læge Anette Tarp Hansen fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Universitetshospital. Hun er hovedforfatteren bag undersøgelsen.

55 gravide kvinder deltog i undersøgelsen og fik taget blodprøver i 1., 2., og 3. trimester i deres graviditet.

Røntgenstråler dur ikke

Forskerne kunne konstatere, at graviditeten i sig selv påvirkede niveauet af blodstørkningsproteinerne og forekomsten af nedbrydningsprodukter i blodet.

Det betyder, at det er problematisk at anvende de normale grænseværdier til at vurdere risiko for blodpropper hos gravide.

Problemet med at undersøge gravide kvinder for blodpropper er, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge røntgenstråler eller radioaktive stoffer på gravide.

Derfor er det ikke en god idé at scanne gravide på samme måde, som man normalt ville kunne scanne ikke-gravide ved mistanke om en blodprop. Lægerne foretrækker derfor at tage blodprøver. Men den nye undersøgelse viser, at lægerne skal være forsigtige med, hvad de udleder af blodprøverne.

Forhøjet niveau af nedbrydningsstof under graviditet

Blodet indeholder hos os alle en vis mængde af nedbrydningsproduktet Fibrin d-dimer. Det er et udtryk for en vis aktivitet i blodstørkningssystemet.

Ved en blodprop stiger Fibrin d-dimer, og derfor bruges nedbrydningsproduktet som et parameter for, om patienten kan have en blodprop.

Fakta

 

LÆS OGSÅ

Colourbox)

 

Gode madvaner starter i mors mave

 

 

»Vi kunne se, at niveauet af Fibrin d-dimer er forhøjet hos gravide,« siger Anette Tarp Hansen om resultaterne i undersøgelsen og fortsætter:

»Vi har nu et godt billede af, hvordan Fibrin d-dimer udvikler sig under graviditeten. Og vi vil gerne have, at undersøgelsen kan være et afsæt til, at man kunne hæve grænseværdierne for Fibrin d-dimer for gravide.«

Arvelig Protein-S-mangel vanskelig at tolke hos gravide

Forskerne bag undersøgelsen har også kigget på arvelige tendenser til blodpropper. Et lavt niveau af Protein S i blodet plejer at betyde, at patienten har en øget risiko for blodpropper.

»Det har vist sig at være vanskelig at tolke på Protein S i tilfælde af, at man er gravid. Er det bare graviditeten, som giver et nedsat Protein S-niveau, eller har kvinden en arvelig Protein S-mangel?« siger Anette Tarp Hansen.

Hun foreslår også her, at man øger grænseværdien for Protein S under graviditeten, så man bedre kan skelne en graviditetsbetinget nedsættelse af Protein S fra risikofyldt arvelig Protein S-mangel.

Lavt niveau af blodstørkningsfaktor

Den sidste parameter forskerne har undersøgt, er niveauet af det såkaldte Fibrinogen. Fibrinogen er også et af de proteiner i blodet, som man kalder blodstørkningsfaktorer.

Fibrinogen er således afgørende for, at kroppen kan standse en blødning.

»Hos en patient, der bløder, vil man typisk måle niveauet af Fibrinogen. Er det meget lavt, så er det et udtryk for, at patienten har mistet meget blod og mangler Fibrinogen,« siger lægen.

Graviditet medfører dog også her, at Fibrinogen-niveauet ser anderledes ud, end det normalt vil gøre hos en ikke-gravid. Niveauet er nemlig højere, når man er svanger. Derfor kan gravide kvinder bløde mere, inden et lavt fibrinogen-niveau viser sig, og det gør situationen mere alvorlig, hvilket danske læger nu vil være mere opmærksom på med den nye undersøgelse i hånden.

Nye grænseværdier bør fastsættes

Anette Tarp Hansen siger, at undersøgelsen kan bruges som et afsæt for, at man ved yderligere forskning kan fastsætte nogle grænseværdier, som særligt gælder de gravide.

Derudover vil undersøgelsen kunne bruges til, at læger og sundhedspersonale, som arbejder med gravide kvinder, vil kunne tage undersøgelsen af de ændrede niveauer hos gravide i mente, når de undersøger risikoen for blodpropper og blødninger.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk