Gratis tilbud til unge: Deltag i mindfulness-træning, og få værktøjer til at lette sindet under corona

Når jeg møder unge i dag i mit professionelle virke som forsker, læge og underviser, møder jeg en generation, som er i tvivl om, hvorvidt de er gode nok og har ret til at være her.

De har svært ved at udfolde deres evner, reducere stress og være med i meningsfulde fælleskaber.

Befolkningsundersøgelser i Danmark har gennem årene vist en stigning i antallet af unge med stress, angst og depression. Og de første befolkningsundersøgelser om mental sundhed under COVID-19 peger på, at unge rapporterer flest symptomer på mistrivsel.

Da Danmark lukkede ned i foråret 2020, besluttede mine kolleger og jeg at lave en corona-hjælpepakke, blandt andet med tilbud om gratis live online mindfulness til unge. Det kom der samtidig en undersøgelse ud af.

Hvis du vil læse resultatet af den, er nysgerrig på, hvad mindfulness er – og hvilken effekt det har – så læs med.

Unge vil gerne prøve kræfter med mindfulness

Vores corona-hjælpepakke til unge bestod af to programmer, som hedder mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT).

Det er videnskabeligt dokumenterede metoder, som vi forsker og underviser i i vores Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet.

Der er et stort behov for undersøgelser af måder at håndtere unges mentale sundhed på – særligt som følge af corona-nedlukningen – og derfor lavede vi et mini-studie sideløbende.

Vi slog hold op på vores hjemmeside, og alle hold blev fyldt op i løbet af få dage. 36 unge plaget af ensomhed, stress, angst eller depression fik tilbudt de 2 mindfulness-programmer, og 80 procent gennemførte undervisningen.

De unge besvarede spørgeskemaer før og efter mindfulness-forløbet.

Unge fik metoder til at finde ro

Vores mini-undersøgelse viser, at unges mentale sundhed kan styrkes med vores live online mindfulness-programmer. Det havde stor værdi for de unge at være en del af et meningsfyldt fællesskab, som var med til at bryde et tabu omkring det at tale om psykisk sygdom og mistrivsel.

De fik væsentligt forbedret deres trivsel, følelse af ensomhed, stress, angst og depression. De unge forklarer i den kvalitative undersøgelse, at de lærte metoder til at finde ro, reducere stress og til at være med i fællesskaber (se flere resultater i vores rapport her og i spørgeskemaundersøgelsen her).

De unges oplevelse af stress før mindfulness-forløbet blev markant reduceret efter forløbet.

Erfaringerne fra interviewene tyder på, at flere af de unge med depression fik modet til at bryde med tavsheden om, hvordan de egentlig havde det, over for deres nærmeste venner.

Ikke at turde dele det, der er svært, kan bidrage til følelsen af ensomhed.

’Corona har vist, at vi er forbundne’

Helt overordnet er mindfulness-baseret stressreduktion-forløbet, som de unge deltog i, et 8-ugers program med mindfulness, yoga, meditation og undervisning om stress, kommunikation og perception.

Perception betyder at opfatte, og der er undervisning i at se den måde, vi opfatter verden og os selv på. Ofte ser vi os selv som adskilte og glemmer, at vi indbyrdes er forbundne og afhængige af hinanden.

Corona har vist, at vi er forbundne via luften, og hvis én er syg, er det vores alles problem. Vores kultur beskrives som konkurrencesamfund.

Vi kommer ofte til at tro, at vi mangler noget, at vi er hinandens konkurrenter, vi kan være bange for at miste, og vi kan være bange for at være med. Mindfulness-forløbet kan hjælpe os til at være trygge i os selv og i samværet med hinanden.

Se, hvad et mindfulness-forløb går ud på, i filmen ’Styr på det hele – om unge, stress og mental sundhed’:

(Video: Person Film, produceret for Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet)

Internationale studier viser god effekt af mindfulness

Resultaterne fra vores corona-hjælpepakke til unge bakkes op af flere større studier. Den ene af metoderne, mindfulness-baseret stressreduktion, er undersøgt i over 100 videnskabeligt kontrollerede lodtrækningsforsøg, der viser, at den forbedrer trivsel, nedsætter stress, angst, depression og smerter (læs for eksempel dette og dette studie).

I lodtrækningsforsøg får en gruppe intervention og en anden gruppe får ikke intervention. Når den samme intervention er undersøgt med lodtrækningsforsøg mange gange af forskellige forskningsgrupper, kan resultaterne samles i systematisk oversigtsartikel.

I en sådan oversigtsartikel finder man den højeste grad af videnskabelig evidens. Og det er tilfældet i det to internatonale artikler, jeg har linket til.

De gavnlige effekter af mindfulness-baseret stressreduktion er desuden understøttet af hjerneforskning og genforskning. Metoden kan anvendes af alle, der ønsker at styrke mental sundhed, og den kan anvendes af mennesker, der er plaget af sygdomme.

Tidlig indsats kan forebygge psykiske lidelser

Den anden metode - mindfulness-baseret kognitiv terapi - som de unge i vores undersøgelse fik tilbudt, bakkes også op internationalt.

12 videnskabeligt kontrollerede lodtrækningsforsøg har vist, at mindfulness-baseret kognitiv terapi kan forebygge depression. Og forskning viser også, at programmet kan anvendes til behandling af depression. Mindfulness-baseret kognitiv terapi er således et alternativ til medicin.

Det er nyt i Danmark at tænke forebyggelse af psykiske lidelser. Halvdelen af alle psykiske lidelser diagnosticeres inden, personen er fyldt 14 år. 75 procent får diagnosen inden, de er 24 år.

Depression kommer ofte igen og igen; har en person haft 3 depressioner, er der 80 procent risiko for tilbagefald. Det er derfor afgørende, at vi inden for depression tilbyder børn og unge effektiv forebyggelse og behandling.

Bør mindfulness tilbydes i sundhedsvæsnet?

Stress, angst og depression er en af de største sygdomsbyrder, vi har. Alle bør have viden om, hvordan mental sundhed kan trænes, og hvordan depression kan forebygges.

Vi skal hindre, at flere får psykiske lidelser, vi skal hjælpe tidligt, og vi skal sørge for, at de, der har været syge, ikke bliver syge igen.

Sundhedsvæsnet kan med fordel spille en større rolle. De mindfulness-forløb, vi forsker i og finder evidens for, kan tilbydes til alle unge plaget af ensomhed, stress, angst eller kronisk sygdom og kan tilbydes til alle med depression.

Vi ønsker på Dansk Center for Mindfulness, at praktiserende læger får mulighed for at henvise unge til sådanne forløb, så de bliver en del af efterbehandlingen i psykiatrien.

Som borgere er det os, der ejer sundhedsvæsnet, og de beslutninger, der bliver taget om, hvilke behandlinger der tilbydes via det offentlige. Husk, at du har indflydelse.

Deltag i debatten, og følg med i forskning på www.mindfulness.au.dk.

Dansk Center for Mindfulness udbyder kurser og uddannelser på Aarhus Universitet. Eventuelt overskud går ubeskåret til forskning. Lone Overby Fjorbacks honorar for foredrag og lignende går ligeledes ubeskåret til Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Vores mission er at styrke mental sundhed og forebygge depression med videnskabelig evidens og social retfærdighed.