Videnskab.dk kan med artiklen 'Mysteriet om mindfulness: Den populære behandling, forskerne ikke kan blive enige om' efterlade læseren med det indtryk, at forskerne fortsat grundlæggende er uenige om, hvorvidt mindfulness-baserede interventioner virker.
Det er misvisende og giver et forkert billede af forskningen.
Målet bør ikke være at fremstille mindfulness som hverken en mirakelkur eller humbug.
Mennesker med stress, angst og depression har brug for et klart billede af de muligheder, der findes.
Og det kræver først og fremmest, at vi skelner mellem forskellige former for mindfulness og den forskning, der ligger bag.
Mindfulness er ikke én intervention
For det første er mindfulness ikke én intervention.
Begrebet bruges om alt fra meditation på egen hånd, på et retreat og mindfulness-apps til videnskabeligt veldokumenterede programmer som mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT).
MBSR og MBKT er blandt de bedst undersøgte mindfulness-baserede programmer, og forskningen i dem skal vurderes i de målgrupper og til de formål, hvor de er undersøgt.
Omfattende evidens
For det andet er evidensen for MBSR og MBKT efterhånden omfattende på globalt plan.
Et stort systematisk review identificerede 336 randomiserede studier af mindfulness-baserede interventioner med mere end 30.000 deltagere.
\ Om litteraturgennemgange, systematiske reviews, metastudier
Reviews, metaanalyser, litteraturgennemgange eller systematiske forskningsgennemgange - kært barn har mange navne, men alle sammen betegner de en forskningsmetode, som opnår den mest solide evidens.
I denne type studier gennemgår og opsummerer forskerne nemlig de tidligere studier af et specifikt forskningsspørgsmål - det kunne for eksempel være: 'Virker mundbind mod coronasmitte?' På den måde opnår reviews en langt stærkere evidens en blot et enkeltstående studie.
Men før du sætter din lid fuldt ud til konklusioner fra reviews, skal du være opmærksom på, at selv denne type studier har svagheder.
Pålideligheden af de systematiske reviews afhænger nemlig af kvaliteten af den forskning, de gennemgår (altså, hvilke forskningsmetoder der er brugt i de studier, der indgår). Og ikke alle metoder til forskning er lige troværdige, som du kan se i grafikken herunder:
Samlet viste forskningen positive effekter på blandt andet trivsel, stress, smerter og symptomer på angst og depression.
Effekterne var tydeligst sammenlignet med ingen eller minimal intervention og generelt mindre, når mindfulness-baserede interventioner blev sammenlignet med aktive alternativer.
For MBSR specifikt omfattede et andet systematisk review 101 randomiserede studier med mere end 8.000 deltagere.
Her fandt man en moderat positiv effekt på mental sundhed sammenlignet med passive kontrolgrupper. Effekten var mindre, når MBSR blev sammenlignet med andre aktive indsatser.
Gavner folk med angst og depression
MBSR er også undersøgt blandt mennesker med angstlidelser.
I et nyere randomiseret studie med 276 deltagere klarede otte ugers MBSR sig ikke dårligere end det antidepressive lægemiddel escitalopram på studiets primære mål for angst.
\ Om lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg)
Lodtrækningsforsøg er den bedste metode, der findes, når forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.
Lodtrækningsforsøg – også kendt som randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) – bliver brugt til at teste såkaldt kausalitet, altså om noget forårsager noget andet – for eksempel at et lægemiddel virker mod en sygdom.
I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i grupper:
Den ene får den behandling, forskerne vil teste effekten af, mens en eller flere kontrolgrupper får enten placebo (eksempelvis en pille uden effekt), en anden type behandling, eller de fortsætter med at leve, som de altid har gjort.
Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt – ved lodtrækning – sikrer forskerne, at de grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt. Dermed kan forskerne udelukke, at forsøgsresultatet bliver påvirket af, at den ene gruppe er sundere, fattigere eller på anden vis helt anderledes end den anden.
Forsøget kan desuden være såkaldt 'dobbeltblindet'. Det betyder, at hverken deltagere eller forskerne ved, hvilken af eksperimentets grupper deltageren befinder sig i. Dermed kommer forskerne ikke bevidst eller ubevidst til at manipulere med forsøgsdeltagernes respons.
Som du kan se i grafikken herunder, er lodtrækningsforsøg tæt på at være toppen af poppen inden for sundhedsforskning.
Men vær opmærksom på, at selv lodtrækningsforsøg har nogle brister, såsom:
- Lodtrækningsforsøg kan sjældent måle langtidseffekter. De kan for eksempel ofte ikke fortælle noget om skadevirkninger, der opstår efter lang tids brug af et testet lægemiddel.
- Man kan ikke være sikker på, at et lægemiddel eller en social indsats har samme effekt på patienter eller borgere i virkeligheden, som det har i et forsøg, hvor forsøgsdeltagerne ofte skal opfylde bestemte kriterier for at være med, og hvor behandlingen foregår under meget kontrollerede forhold.
- Sjældne skadevirkninger, der kun opstår hos visse mennesker, er svære at påvise i lodtrækningsforsøg, da der ofte indgår for få forsøgspersoner.
Bliv klogere på, hvilke forskningsmetoder der fører til forskellige grader af evidens i grafikken herunder:
For MBKT er evidensen særlig solid til mennesker med tilbagevendende depression.
En analyse af ni randomiserede studier med 1.258 deltagere viste, at MBKT reducerede risikoen for tilbagefald af depression.
I direkte sammenligninger med fortsat forebyggende behandling med antidepressiv medicin fandt man ikke, at MBKT var mindre effektiv til at forebygge tilbagefald.
Patienter med depression, der ikke har effekt af medicin eller psykoterapi, er i et randomiseret studie desuden vist at have effekt af MBKT.
Hjælper også mennesker uden psykisk sygdom
Mindfulness-baserede programmer er også undersøgt som mental sundhedsfremme blandt mennesker uden psykisk sygdom.
En analyse baseret på individuelle deltagerdata fra randomiserede studier fandt en lille til moderat reduktion i psykisk belastning efter gruppebaserede mindfulness-programmer, og sikkerheden af evidensen for dette resultat blev vurderet som høj.
En anden analyse af 419 randomiserede studier med 53.288 deltagere fandt, at mindfulness-baserede interventioner havde den største effekt på mental well-being blandt en række anerkendte psykologiske interventioner.
Danske randomiserede studier har ligeledes fundet positive effekter på mental sundhed, stress, angst og depression, når MBSR og MBKT er blevet integreret i uddannelse, efteruddannelse og sundhedsvæsen.
Effekterne er tydelige, men virker ikke for alle
Det betyder ikke, at MBSR og MBKT virker for alle, eller at de er bedre end alle andre veldokumenterede behandlinger.
Effekterne bliver generelt mindre, når programmerne sammenlignes med aktive alternativer.
Men det er misvisende at sige, at forskerne ikke kan blive enige om, hvorvidt programmerne har dokumenterede effekter.
Bivirkninger skal tages alvorligt
Selvfølgelig skal mulige bivirkninger tages alvorligt og samtidig vurderes præcist.
MBSR og MBKT indebærer, at deltagerne øver sig i at være opmærksomme på behagelige, neutrale og ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser, som er vigtige signaler og information for deltagerens selvregulering, egne behov, interesser og værdier.
Det er derfor ikke overraskende, at udfordrende eller ubehagelige oplevelser kan forekomme. Ubehag er imidlertid ikke nødvendigvis det samme som skade.
Omvendt skal betydelige eller vedvarende negative reaktioner heller ikke blot afvises som en naturlig del af processen.
Her har forskningen tidligere været utilstrækkelig, og bedre registrering er nødvendig.
Et helt nyt studie baseret på de ni randomiserede MBKT-studier fandt imidlertid ikke evidens for, at MBKT øgede risikoen for forværring af depressive symptomer sammenlignet med kontrolgrupper.
Det udelukker ikke andre former for uønskede virkninger, men illustrerer, hvorfor man må sammenligne med, hvad der sker hos mennesker, som ikke modtager interventionen, før man konkluderer, at en forværring skyldes mindfulness.
Bivirkninger understreger også betydningen af, hvordan mindfulness tilbydes.
Videnskabeligt veldokumenterede programmer som MBSR og MBKT bør undervises af uddannede lærere, der skal kunne håndtere vanskelige reaktioner og vurdere, hvornår der er behov for anden hjælp.
Sikkerhed og systematisk registrering af mulige uønskede virkninger bør være en integreret del af både forskning og praksis.
Kan ikke reduceres til mysterium
MBSR og MBKT er ikke de eneste evidensbaserede muligheder, og de er ikke de rigtige for alle.
Men forskningsgrundlaget er for omfattende til, at de rimeligt kan reduceres til et forskningsmæssigt ‘mysterium’.
De vigtige forskningsspørgsmål handler derfor i stigende grad om hvor store og varige effekterne er, hvad der virker for hvem, hvordan programmerne virker, hvordan mulige uønskede virkninger identificeres, og hvordan veldokumenterede programmer kan gøres sikkert og lige tilgængelige i sundhedsvæsenet og samfundet.
\ Svar fra Videnskab.dk
Videnskab.dk har taget kritikken til efterretning og valgt at justere overskriften, så den fokuserer på spørgsmålet om styrken af evidensen frem for uenigheden mellem forskerne.
Artiklens mål er at fortælle om brugen af mindfulness på godt og ondt, målbarheden af effekten, og hvor i forskningen der er uenighed.
