Natteravne kan koncentrere sig længere
B-mennesker, som både går sent i seng og står sent op, kan koncentrere sig over længere tid end A-mennesker.

Der var ingen forskel mellem de to grupper under den test, som foregik 1,5 time efter de stod op, men efter 10,5 time uden søvn klarede natteravnene sig bedst. (Illustrationsfoto: colourbox)

Et forsøg ved universitetet i Liége i Belgien har vist, at B-mennesker muligvis har en fordel frem for A-mennesker, når det gælder deres koncentrationsevne. Noget tyder nemlig på, at de er bedre til at holde opmærksomheden.

16 A-mennesker og 15 B-mennesker deltog i forsøget, hvor forskerne, ledet af doktorgradsstuderende Christina Schmidt, undersøgte deltagernes opmærksomhed ved at teste deres reaktionsevne både 1,5 time og 10,5 time efter, at de stod op.

Alle deltagerne fik lov til at følge deres naturlige søvnmønster.

Bedre reaktionsevneDeltagerne skulle følge med i forskellige talrækker på en skærm og blev bedt om at trykke på en knap, så snart nogen af tallene ændrede sig.

Der var ingen forskel mellem de to grupper under den test, som foregik 1,5 time efter, de stod op, men efter 10,5 time uden søvn var det natteravnene, som klarede sig bedst.

Reaktionsevnen hos B-menneskene blev beregnet til at være seks procent bedre end hos de morgenfriske.

Kan få store konsekvenserSøvnforsker David Dinges fra 'University of Pennsylvania School of Medicine' siger til ScienceNOW, at dette er en opdagelse, som kan få store konsekvenser for blandt andet forskning i ulykker.

Han fortæller, at de nuværende risikoanalytiske metoder, som bruges til at beregne, hvornår folk har størst risiko for ulykker - for eksempel i luftfartsindustrien - kun bruger klokkeslæt uden at tage højde for, at folk har forskellige søvnmønstre.

Nu, siger Dinges, skal man også være opmærksom på, at de morgenfriske har en tendens til hurtigere at miste lidt af koncentrationsevnen.

Forskerne studerede også deltagernes hjerneaktivitet og opdagede, at hjernerne hos natteravnene havde meget højere aktivitet i nucleus suprachiasmatic, den del af hjernen som styrer vores døgnrytme, da de foretog den sene test.

I følge Dinges tyder dette på, at døgnrytme og træthed efter at have været vågen længe kan påvirke hinanden direkte. I de seneste årtier har forskere troet, at de to faktorer opererede uafhængigt af hinanden.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Læs mere om billedet i denne artikel, og se flere flotte billeder på Videnskab.dk's Instagram-profil.