Gen afgør om placebo-medicin virker
Nogle mennesker får det bedre af placebo-medicin - neutrale sukkerpiller. Nu viser det sig, at et særligt gen hos patienter med en angstlidelse afgør, om pillerne virker eller ej.

Helt almindelige sukkerpiller kan lindre en angstlidelse. Det ser ud til at hænge sammen med et specielt gen.(Illustrationsfoto: Colourbox)

Helt almindelige sukkerpiller kan lindre en angstlidelse. Det ser ud til at hænge sammen med et specielt gen.(Illustrationsfoto: Colourbox)

Når forskere skal afprøve effekten af nye lægemidler, skal de altid teste hvor godt medicinen virker i forhold til narremedicin - placebo. Det er nemlig velkendt, at alene troen på medicinen faktisk kan virke lige så godt, som midlet selv.

Men hvad i alverden kan være årsag til denne underlige effekt? Og hvorfor virker den kun på nogle mennesker?

Svenske forskere har nu undersøgt en type placebo-virkning, som gør at helt almindelige sukkerpiller kan lindre en angstlidelse. Det hele ser ud til at hænge sammen med et specielt gen.

Fik det bedre af sukker

Det er psykologen Thomas Furmark fra Universitetet i Uppsala, som står bag opdagelsen, der dukkede op i forbindelse med en undersøgelse af et lægemiddel mod den sociale angstlidelse.

Furmark og kolleger undersøgte hvordan et angstdæmpende middel virkede på 108 personer med sygdommen. 25 af deltagerne fik placebo i form af sukkerpiller.

Af disse 25 rapporterede ti deltagere, at de havde mindre angst efter den otte uger lange undersøgelse. En scanning af deres hjerner viste også, at de havde lavere aktivitet i hjernecenteret amygdala, som er involveret i angstreaktionen.

Netop en sådan reduktion i aktivitet ser man også hos patienter, som har fået medicin eller terapi mod angst.

»Altså virker placebobehandlingen gennem de samme mekanismer i hjernen,« siger Furmark i en pressemeddelelse.

Men hvad styrer denne mekanisme?

Specielle varianter

Da forskerne undersøgte de deltagere, som havde fået placebo, viste det sig, at kun personer med en helt speciel variant af et bestemt gen havde mindre angst, samt den karakteristiske reduktion i aktiviteten i amygdala.

Dermed ser det altså ud til, at den specielle genvariant er med til at bestemme, hvem som opnår en effekt af placebo-medicinen.

Det kan få stor betydning for forskningen indenfor nye lægemidler, mener Furmark. Måske skal man kigge lidt i generne hos personer, som skal være med i medicinske forsøg, og frasortere mennesker med evnen til at opleve en placebo-virkning?

Men først og fremmest vil forskerne foretage flere undersøgelser af både generne og mekanismerne bag den forunderlige placeboeffekt. De vil finde ud af, om sammenhængen også gælder for andre sygdomme, og om andre gener også kan have en finger med i spillet.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk