De tager en bid, tygger lidt og spytter det så ud igen. Mange forældre er godt trætte af, at deres børn ikke har lyst til at spise det, de får serveret. Og selvom børnene lærer om sunde fødevarer i skolen, ændrer det ikke på, at poderne hellere vil have mayo-burger end grøn salat.
Men faktisk er det ofte forældrenes, skolernes og de offentlige myndigheders tilgang, der er forkert, når børnene ikke interesserer sig for maden på bordet. Det skriver de to forskere Karen Wistoft og Jonatan Leer i den nye bog 'Mod en smagspædagogik', som argumenterer for, at de voksne skal tage børnenes smagsoplevelser alvorligt i stedet for at stræbe mod at få dem til at spise helt bestemte madvarer.
»I stedet for at 'snyde' dem til at spise noget bestemt, så vil vi gerne have, at børnene lærer at forholde sig til det, de spiser. Hvordan deres smagsoplevelse påvirker deres lyst til at spise forskellige madvarer. Og det er noget andet end at få dem til at spise mere frugt og grønt,« siger Karen Wistoft, som er lektor og ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet (DPU).
Børnene skal selv smage efter
Frem for at diktere, hvad børn skal spise, foreslår forskerne, at man skal inddrage børnene i madlavningen og madvalget. Undervisningsforløbene skal på den måde være det, forskerne kalder 'ikke-styrende'. Ifølge forskerne, tager børnene nemlig ejerskab over for maden, hvis de er med til at lave den eller til at dyrke råvarerne.
»Når man inddrager børnene, kan det være med til at styrke forholdet til mad. Det handler om, at de skal få værktøjer til at være åbne over for mad,« siger Jonatan Leer, der er postdoc ved DPU.
Det kan for eksempel ske i et undervisningsforløb, hvor skolebørnene selv dyrker deres egne grøntsager. Derhjemme kan børnene deltage i madlavningen eller beslutte, hvad der skal stå på middagsbordet.
Når de så smager på maden, kan børnene selv bruge deres smagssans til at tage stilling til, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide.
»Formålet er at uddanne dem til kritiske bevidste forbrugere. Det åbner op for, at de bliver selvstændige individer, der kan begrunde deres valg. Og når de selv får lov at vælge, hvad de kan lide og ikke kan lide på et oplyst grundlag, kommer de også til at blive sundere på lang sigt,« forklarer Karen Wistoft.
Man prøver at styre børnene
I den nye forskningsbog har de to forskere analyseret 15 studier, som alle undersøger, hvordan smag er blevet brugt i forbindelse med undervisning.
»I de her undervisningsforløb forsøger man at skubbe og snyde børnene til at spise noget bestemt. Hvis man er heldig, så lander børnene der, hvor man gerne vil have, de skal lande, men det er sjældent, de lander der næste gang, for der er der ikke nogen, der puffer dem længere. Effekten er altså ret kortvarig,« siger Karen Wistoft.
I mange undervisningsforløb vedrørende smag er målet, at børnene skal lære at spise frugt og grønt eller mere traditionel national mad. Forskerne giver som eksempel et sydkoreansk projekt, som vil motivere børn til at spise på traditionel koreansk vis med et computerspil, hvor skurkene er pizzaslices og heltene er skåle med ris. Den slags projekter kalder forskerne for 'styrende', fordi de stiller klart op, hvad de rigtige fødevarer er i stedet for at lade børnene smage efter selv.
»Overordnet er vi overraskede over i hvor høj grad smag ses som en barriere i stedet for en ressource. Undervisningsforløbene handler om, at vi skal ændre børnenes smag. Det er ikke pædagogiske projekter, men styringsprojekter,« siger Jonatan Leer.
En værdibaseret diskussion
På Aalborg Universitet gør professor i ernæring & offentlig mad Bent Egberg Mikkelsen imidlertid opmærksom på, at bogen ikke beviser, at den ikke-styrende tilgang til at lære børn om mad skulle virke bedre end den styrende metode:
»Det, der kunne gøre det mere videnskabeligt holdbart, ville være, hvis de lavede en systematisk analyse af effekterne for ikke-styrende projekter i rapporten. Så kunne man se, om det førte til højere indtag eller øget viden,« siger han.
Bent Egberg Mikkelsen forsker selv i sundere spisning, maddannelse og bæredygtighed inden for især skolemad. Han er af den opfattelse, at mere opdragende programmer med klare mål om at få børn til at spise sundt er nødvendige.
»Der skal jo stadig være et normativt standpunkt, for lærerne er sat i verden for at lære børn om bestemte ting,« siger Bent Egberg Mikkelsen.
De to forskere mener dog, at Bent Egberg Mikkelsen vurderer bogens metode forkert:
»I bogen undersøger vi de projekter, som allerede foreligger, og så diskuterer vi dem ud fra et pædagogisk perspektiv. Og dertil kommer, at dette kun er første skridt i udviklingen af smagspædagogikken,« siger Jonatan Leer.
Projektet er en del af 'Smag for Livet', som er et forsknings- og formidlingscenter med fokus på, at smag kan bruges til at fremme livsglæde, læring og sundhed. Bogen bliver udgivet 21. august.
