Findes den perfekte vækkeurs-lyd?

Langt de fleste af os er vendt tilbage til kontoret, så vi kan ikke længere rulle ud af sengen og logge direkte på et Zoom-møde.

Mange af os stiller af samme grund vækkeuret lidt tidligere, så derfor er det vigtigt at sikre, at vi ikke er fristede til at trykke på ‘snooze’-funktionen igen og igen.

Men hvilken slags lyd på vækkeuret leverer maksimal årvågenhed, når vi skal ud af fjerene? Pythagoras stillede det samme spørgsmål omkring år 500 før vor tidsregning.

Han mente, at bestemte sange – melodier, der fyrede op under vores energiniveau – havde evnen til at modvirke den døsighed, som kan følge i kølvandet på opvågningen.

Og han ser ud til at have haft fat i den lange ende. Forskning viser nemlig, at visse lyde faktisk kan forbedre vores årvågenhed, når vi vågner.

Vigtigt at vågne ‘rigtigt’

Især vækkelyde, der har kvaliteter som ‘tunefulness’ (som ‘ABC‘ af The Jackson 5) og en melodi, der giver lytteren energi, er gode til effektiv vækning.

Men for at forstå, hvorfor dette er tilfældet, skal vi først forstå, hvordan hjernen reagerer på kompleks stimuli, når den bevæger sig ud af søvntilstanden.

Det er ikke rart at føle sig omtåget og uklar om morgen. Måden, vi vågner, påvirker ikke blot vores humør og gåpåmod, men også vores kognition og mentale præstation.

I vise tilfælde kan omtågethed efter opvågning potentiel være farlig flere timer senere ved at reducere vores præstation i forbindelse med kritisk beslutningstagning (eksempelvis i helbredsforhold, reaktion på akutte situationer, sikkerhed eller under kørsel).

Denne kognitive tilstand af reduceret årvågenhed kaldes ‘søvn-inerti‘ og er karakteriseret ved langsom reaktionstid og dårlig beslutnings- og opfattelsesevne.

Det er en voksende bekymring, da det kan have alvorlige konsekvenser, mens vi udfører højrisikoopgaver, herunder kørsel.

Hvordan vågner hjernen?

Overgangen fra søvn til vågen tilstand følger ikke et tænd/sluk-lignende system – noget, hjerneafbildningsteknikker har afsløret.

At gå fra søvn til vågen tilstand er afhængig af komplekse biologiske processer, såsom øget blodgennemstrømning til hjernen.

Studier viser, at de hjerneområder, der er vigtige for årvågenhed (de præfrontale kortikale regioner), er længere om at ‘starte op’ end andre områder (som de basale ganglier), der er vigtige for bevægelser og intellektuelle funktioner.

Det betyder, at man godt kan være vågen, men ikke helt alligevel.

Forskning har også vist, at blodgennemstrømningen i hjernen formindskes efter opvågning sammenlignet med tilstanden før søvn.

Årvågenhed kan således til dels kræve mekanismer, der tilskynder til en omfordeling af blodgennemstrømningen til hjernen – noget, visse typer lyd og musik kan hjælpe med.

Søvnstadiet har effekt

Endnu en faktor, der påvirker årvågenhed, når vi vågner, er søvnstadiet.

Vi er mindre tilbøjelige til at føle os uoplagte og omtågede, hvis vi vågner fra en let søvn, sammenlignet med en dybere slow-wave- eller REM-søvn.

Et let søvnstadie, som er karakteriseret ved Theta-bølgefrekvenser (målt ud fra hjernens elektriske aktivitet), kan være forbundet med at følelsen af døsighed. I denne søvnfase kan opvågning som følge af eksterne stimuli, som et vækkeur, hurtigt vække en person.

Omvendt består dyb søvn eller langsom bølgesøvn af deltabølgefrekvenser, som er associeret med bevidstløshed. Det er et mere udfordrende søvnstadium at vågne helt op fra.

Vækkeurets effektivitet afhænger også af vores alder. Unge voksne i alderen 18 til 25 har brug for et mere højtlydende vækkeur end ældre personer, og preteenagere har brug for et endnu mere larmende vækkeur end unge voksne.

Vækkeuret skal måske larme så meget som 20 decibel højere, hvis det skal vække en 18-årig, end hvis det står hos en 80-årig.

Er lydfrekvens og melodi vigtig?

Men når det kommer til valg af vækkeurets lyd, hvad er så det bedste valg?

En voksende evidensmængde indikerer, at forskellige lyde kan have en positiv indflydelse på menneskelig præstation, efter vi er vågnet.

Vores systematiske gennemgang publiceret i 2020 viser, at tidsmæssige frekvenser (lydens tonehøjde målt i Hertz) omkring 500 Hz er bedre til at vække små børn end 2000+ Hz varianter.

Vi mangler forskning for at sige med sikkerhed, om det også gælder for voksne, men det antages, at de samme alarmtyper ville være gavnlige.

Stemmemeddelelser som en person, der råber ‘Vågn op!’ fungerer bedre end højere frekvenser. De er dog ikke så effektive som 500 Hz-tonale bip-alarmer – der svarer til dem, der er forudinstalleret i de fleste mobiltelefoner.

Melodi fremfor ‘bip’-lyde

Vores forskning undersøger også, om musikalske egenskaber – specifikt melodien – spiller en rolle i at tilskynde vågenhed.

Vi fandt, at måden, folk fortolker deres vækkeurs ‘tunefulness‘ også afspejler, hvor omtågede de føler sig, efter de vågner.

Her vil personer, der bruger et vækkeur med en melodi, de let kan nynne med på, opleve mindre omtågethed end personer med en standard ‘bip’-lyd.

Med det for øje udviklede vi en brugerdefineret rytmisk melodi, der førte til en markant bedre præstation ved og efter opvågning sammenlignet med almindelige bip-alarmer.

Andre studier har også afsløret, at populærmusik (som kan tolkes som værende melodisk) er god til at modvirke søvninerti efter en kort lur; og endda endnu mere, hvis det er musik, lytteren personligt nyder.

Hvad kan jeg gøre for at forbedre min vækkeurslyd?

Hvad betyder alt dette i hverdagen?

Når vi tager højde for ovenstående, mener vi, at den perfekte alarm skal lyde sådan her:

• Har en melodi, du nemt kan synge eller nynne med på
• Har en dominerende frekvens omkring 500 Hz, eller i tonearten C5
• Ikke for hurtig eller for langsom (100 – 120 slag i minuttet er ideelt)

Husk også, at lyden skal være højere for yngre mennesker (eller for personer, der sover særligt dybt).

Der er altså plads til forbedring, når det gælder standardlydene, der er tilgængelige på vores telefoner og andre enheder – især fordi forskning på dette område er relativt ny.

Derfor går vi også ud fra, at tilgængeligheden af brugerdefinerede vækkeursdownloads vil stige med tiden.

De fleste forudindlæste lyde med en passende lydstyrke vil vække dig, men specifikke designs (som eksempelvis ovenstående) er blevet modelleret efter den seneste forskning for ikke kun at fremme opvågningen, men også øge årvågenhed.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Hvordan kom man op om morgenen, inden vækkeuret blev opfundet?

\ Læs mere

Søvnløs? 4 tips til at sove godt

\ Læs mere

Snooze-knappen gør dig mere søvnig