Mange overvejelser spiller en rolle i beslutningsprocessen om, hvorhen man skal booke sin næste ferie. Afslappende hoteller, spændende seværdigheder og autentiske restauranter spiller alle en rolle overvejelserne.
Én ting, du nok ikke har tænkt over, er hvilke livsfarlige slanger, som befinder sig på dit feriested.
Selvom det ikke er en åbenlys bekymring, er det et alvorligt, verdensomspændende problem. Slangebid er blevet genoptaget på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) liste over de mest negligerede tropiske sygdomme.
Hvert år bliver omkring fem millioner mennesker bidt af slanger, hvoraf op til 138.000 dør af det. Omkring 400.000 er nødsagede til at gennemgå amputationer eller lignende og kommer til at lide af permanente mén grundet giftens virkninger.
Alt afhængig af hvilken slange man er så uheldig at blive bidt af, er giftens virkning helt forskellig. Vi har derfor lavet en liste over de farligste slanger på danskernes foretrukne feriesteder, som vi udgiver løbende.
I denne første del vender vi os mod Sydøstasien.
Thailand: Masser af giftslanger i paradis
Thailand er et af danskernes absolutte favoritdestinationer i Asien. I 2017 besøgte omkring 117.000 danskere dette eksotiske rejsemål.
Det skyldes ikke blot det indbydende, tropiske vejr, de skønne strande og den delikate mad, men i høj grad også den spændende og imødekommende kultur.
\ Serie: Feriens farligste slanger
Hvert år bides ca. fem millioner mennesker af slanger. I denne artikelserie tager Andreas Hougaard Laustsen, Sofie Føns og Casey Xiangyou Meng, som alle beskæftiger sig med slanger og modgift på DTU, jer læsere med på en rejse til nogle af de lande, der huser verdens farligste slanger.
Turen går til Sydøstasien, Japan, USA, Costa Rica, Indien og Sydafrika.
Mange turister vender derfor tilbage år efter år – dog ofte udvidende om, at nogle af verdens giftigste slanger befinder sig her.
Der findes mindst 175 slangearter i Thailand, hvor 48 af dem er giftige. Monokelkobraen (Naja kaouthia) løber dog af med førstepla
dsen som den mest dødelige.
LÆS OGSÅ: Ny slange-art fundet: Den kan bide fra sig og forgifte dig med lukket mund
Monokelbærende kobraer kan lamme hele din krop
Hvert år er monokelkobraen (Naja kaouthia) skyld i størstedelen af alle slangerelaterede dødsfald i Thailand.
Monokelkobraens dødelige gift (som i øvrigt blev forskningsmæssigt kortlagt for første gang af en af denne artikels forfattere) består af ca. 40 forskellige toksiner. De primære bestanddele i giften er såkaldte postsynaptiske neurotoksiner, der angriber og lammer kroppens centralnervesystem.
Disse toksiner blokerer nervetransmissionen ved at binde sig til acetylkolinreceptoren. Acetylkolin samt dets receptor er nemlig sammen det molekylære makkerpar, som er ansvarlige for vores musklers evne til at trække sig sammen.
Når giften efter et slangebid spreder sig fra området, hvor man er blevet bidt, til resten af kroppen, (hvor de førnævnte toksiner binder sig til acetylkolinreceptorerne), bliver man lammet. Man kan hverken bevæge sine muskler, holde øjnene åbne eller bruge sine arme eller ben.
I de tilfælde, hvor bidet er dødeligt, er dødsårsagen typisk respirationssvigt, da lungemusklerne lammes, og man derfor ikke kan trække vejret.
Herudover indeholder giften cytotoksiner (toksiner, som er giftige for celler) og fosfolipaser (enzymer, der spalter de fedtstoffer, som cellemembraner er opbygget af).
Tilsammen ødelægger cytotoksiner og fosfolipaser cellernes membran og dræber vævscellerne omkring biddet, så muskel- og vævscellerne praktisk talt rådner.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
I de værste tilfælde bliver man nødt til at amputere for at undgå betændelse og blodforgiftning.
LÆS OGSÅ: Hvilken slange er den farligste i verden?
Spyttende kobraslanger
En anden af regionens giftige slanger er den indokinesiske spyttende kobra (Naja siamensis, også kendt som den spyttende thaikobra) – en spyttende kobra, som findes i adskillige lande i Sydøstasien (heriblandt Thailand, Cambodia, Vietnam og Laos).
Farven på disse slanger kan variere fra grå til brun og sort med enten hvide prikker eller striber. Den spyttende kobra jager om natten, hvorfor den sjældent ses i dagslyset.
Hvis man er så uheldig at støde på den midt om natten, vil den enten flygte til det nærmeste hul eller, hvis den føler sig truet, defensivt rejse sit hoved, folde sin nakke ud og begynde at spytte gift.
Spyttende kobraer fra Sydøstasien er i stand til at sprøjte deres gift ind i øjnene på en person på op til tre meters afstand med 90 procents præcision. Hvis man får øje på en spyttende kobra, anbefales det derfor at gå i en megetstor bue uden om den for at undgå at blive ramt.
Slangespyt kan gøre dig blind – og biddet er endnu værre
Hvis man rammes af kobraens gift i øjnene, vil man opleve en intens smerte og midlertidig (sommetider permanent) blindhed, fordi toksinerne i giften kan ødelægge øjenvævet.
Selvom de kaldes spyttende kobraer, kan disse farlige slanger bestemt også bide. Den indokinesiske kobras gift udgøres primært af cytotoksiner (som kan fremkalde celledød) og postsynaptiske neurotoksiner (toksiner, som sætter signaloverførslen mellem nerver og muskler ud af funktion).
Eventuelle dødsfald skyldes hovedsageligt lammelse og kvælning grundet giftens potente neurotoksiner, som har samme virkning som monokelkobraens gift.

Som tidligere nævnt findes der udover monokelkobraen og den indokinesiske spyttende kobra 46 andre giftige slanger i Thailand. Flere af disse er hugorme (vipers), som generelt har gifte, der forårsager vævskader omkring området, hvor man er blevet bidt.
Da det kan være svært at skelne mellem giftige og ugiftige slanger er rådet derfor, at man i det hele taget gør sig en tjeneste ved at holde sig fra dem alle.
Gift kan også være godt
Selvom de giftige slanger umiddelbart virker frygtindgydende, kan deres gifte også have eventuelle positive effekter.
Visse slangetoksiner er nemlig blevet brugt til at udvikle lægemidler mod forskellige sygdomme. Det har vi skrevet om i artiklen ‘Gift redder menneskeliv‘ her på Forskerzonen.
Slangegifte bruges også i produktionen af modgifte. Hvordan man gør det, forsker vi blandt andet i på DTU.
Næste artikel i ‘Feriens farligste slanger’ kommer senere på efteråret, hvor turen går til Japan.
LÆS OGSÅ: Hvilke urter bekæmper slange-gift?
LÆS OGSÅ: Den grønne mambas gift: Synergieffekten slår dig ihjel
\ Kilder
- Andreas Hougaard Laustsens profil (DTU)
- ‘Snake venomics of monocled cobra (Naja kaouthia) and investigation of human IgG response against venom toxins’. Toxicon (2015). DOI: 10.1016/j.toxicon.2015.03.001
- ‘Snakebite envenoming’. WHO (2019).
- ‘The timing is right to end snakebite deaths in South Asia’. BMJ (2019). DOI: 10.1136/bmj.k5317