Danskere på vej med modgift mod den sorte mamba
For første gang er det lykkedes at finde antistoffer fra mennesker, som virker mod slangegiften.

Den sorte mamba hører til blandt verdens giftigste slanger, men nu kan dansk forskning komme dens ofre til hjælp. (Foto: Shutterstock.)

I Danmark er der nok ikke mange, der går rundt og frygter et angreb fra en giftslange.

På verdensplan er det dog en mere seriøs trussel, og WHO anslår, at mellem 81.000 til 138.000 mennesker hvert år dør på grund af slangebid. Dertil kommer alle dem, der ikke dør, men får amputerede lemmer eller andre livsvarige mén.

Men nu står danske forskere klar med et gennembrud, der kan hjælpe mange mennesker verden over. De har nemlig udviklet antistoffer mod giften fra en af verdens giftigste slanger: Den sorte mamba.

»Vi har lavet prototypen på en helt ny type modgift, som vi forventer vil være mere effektiv, mere sikker og muligvis billigere,« siger Cecilie Knudsen, der er cand. scient. ved Københavns Universitet og en del af forskerholdet sammen med DTU-lektor Andreas Hougaard Laustsen.

Opdagelsen er lavet i samarbejde med Instituto Clodomiro Picado fra Costa Rica og IONTAS fra Cambridge, England, og er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Sådan virker den sorte mambas gift

Den sorte mamba holder til i store dele af Afrika, og dens gift indeholder to primære typer giftstoffer:

  • Dendrotoksinerne, der er unikke for mambaslanger, rammer nerverne, som er i kontakt med musklerne i din krop, og får dem til at gå i spasmer.
  • Alpha-neurotoksiner, lammer til gengæld nerveenderne. Denne effekt starter typisk ved, at du får svært ved at holde øjenlågene åbne. Når den ned til åndedrætsmusklerne mister man evnen til at trække vejret, og det er ofte det, patienterne dør af.

Forskerholdet viser i det nye studie, at antistoffer kan stoppe dendrotoksinerne.

Cecilie Knudsen fortæller, at holdet også har fundet antistoffer mod Alpha-neurotoksinerne, men at de ikke er nået til at teste dem endnu.

Alt efter hvor man er blevet bidt og hvor stor man er, kan man dø indenfor få timer, hvis man ikke får hjælp.

(Kilde: Cecilie Knudsen)

Den første modgift baseret på mennesker

Det er første gang, det er lykkedes at danne antistoffer fra mennesker mod slangegift i laboratoriet.

I dag bruger man ellers kun modgifte, der er baseret på antistoffer dyrket i heste eller får - og det er ikke helt uproblematisk, forklarer Cecilie Knudsen.

»Det kan ske, at kroppen genkender antistofferne fra dyr som fremmede, og så kan kroppen begynde at bekæmpe modgiften, og det kan give bivirkninger. Den eksisterende behandling mod slangegift er væsentligt ældre end opdagelsen af antibiotika. Det er simpelthen på tide, vi gør noget,« siger hun.

Spørger man, hvorfor man så ikke har udviklet modgift fra mennesker noget før, får man ikke bare et, men to svar.

»For det første er forgiftning på grund af slangebid et meget forsømt område. Det sker ofte i fattige lande, hvor der ikke har været meget incitament for at gøre behandlingen bedre,« siger hun.

»For det andet, så har teknologien ikke indtil for nylig været til, at man kunne finde menneskelige antistoffer i laboratoriet uden at skulle stikke mennesker med slangegift. Indtil nu har man derfor udvundet antistoffer fra heste ved at immunisere dem med slangegift.«

Hidtil har man brugt antistoffer fra heste ved at sprøjte slangegift ind i hesten, men hestens antistoffer har stor risiko for bivirkninger hos mennesker. (Foto: Shutterstock.)

Intet behov for at sprøjte dyr eller mennesker med slangegift

I det nye studie har forskerne fundet en mere moderne tilgang, hvor hestene helt slipper for at deltage.

Forskerne har nemlig udelukkende arbejdet i laboratoriet, hvor de har fundet frem til antistoffer i et bibliotek lavet ved hjælp af antistoffer i hvide blodlegemer fra bloddonorer.

»Den bioteknologiske metode kan bruges til at udvikle menneskelige antistoffer på en måde, hvor vi simulerer det menneskelige immunsystem i laboratoriet, og dermed undgår vi at skulle stikke patienter med slangegift, for at finde antistoffer vha. immunisering,« siger Andreas Hougaard Laustsen i en pressemeddelelse.

Forskerne har taget DNA fra de hvide blodlegemer i donorblod og sat det ind i viruspartikler, der er blevet genetisk ændret, så de kan udtrykke menneskelige antistoffer på deres overflade.

På den måde kan viruspartiklerne bruges til at screene og finde humane antistoffer, som kan binde til de giftstoffer, der er i slangegift.

I videoen herunder kan du høre lektor Andreas Hougaard Laustsen forklare, hvordan de har gjort.

Lektor: Flot studie, der giver nye muligheder

Simon Glerup, der er lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, og som ikke var en del af studiet, roser den nye forskning.

»Det er et flot studie, hvor forfatterne bruger en moderne tilgang til at finde en ny modgift. Det kan få stor betydning i mange lande, hvor behandlingen ellers ikke er så god,« siger han.

Traditionelle metoder, har nemlig stor risiko for bivirkninger, og der har hidtil ikke været meget økonomisk interesse i at udvikle noget bedre.

»Når man tager antistoffer fra et dyr og sprøjter ind i mennesker, vil nogle få en meget stærk immunrespons, og derfor har den hidtidige medicin næsten været ligeså farlig som giften,« siger han og fortsætter:

»De mennesker, der bliver bidt, er mennesker, der går ude i marken eller junglen. De har ikke mange penge, og der har simpelthen ikke været noget marked for bedre medicin,« siger han.

Men den nye forskning kan godt gå hen og skabe noget økonomisk interesse, vurderer han.

»Man kan bruge den her viden til at udvikle en standardiseret behandling, som man kan tage med sig, og som man ved, hvordan virker. Jeg kunne godt forestille mig, at der bliver skabt et økonomisk attraktivt marked i det øjeblik, der er godt produkt, der faktisk redder liv.«

Forsøg med mus har vist, at antistofferne virker mod gift fra Den Sorte Mamba (Foto: Shutterstock.)

Modgiften virker i mus

Forskerne har med stor succes testet antistofferne i mus.

Alle mus, der fik indsprøjtninger med gift uden antistofferne, døde, mens alle mus, der fik både gift og antistoffer i den rette dosis overlevede, fortæller Cecilie Knudsen.

»Giften fra den sorte mamba virker primært på to måder. Den ene går ind og påvirker der, hvor nerverne går ud til musklerne og giver dem spasmer. Det er smart, for så kan byttet ikke komme væk. Den anden lammer nerverne, og når den ind til åndedrætsmusklerne, så kan du ikke længere trække vejret. I vores forsøg gik antistofferne ind og blokerede den første af disse effekter,« siger hun.

Cecilie Knudsen fortæller, at holdet også har fundet antistoffer mod Alpha-neurotoksinerne, der lammer nerverne, men at de ikke har testet dem endnu.

Men mus og mennesker er vel forskellige?

»Det ser vi faktisk ikke som så stort et problem med den her gift. Nerveenderne minder nemlig relativt meget om hinanden hos mus og mennesker, og derfor er de et godt modelsystem,« siger hun.

Simon Glerup, som ikke var en del af studiet, giver hende ret.

»I det her tilfælde giver det fin mening. Giften slår musen ihjel med de samme mekanismer, som man regner med, den gør hos mennesker. Det er et relativt simpelt system, og det virker helt plausibelt og i orden,« siger han.

Kan hjælpe mange ofre for slangebid

Før modgiften bliver udviklet til mennesker, vil forskerne dog undersøge, om de kan finde flere antistoffer.

»Vi skal finde flere antistoffer, så vi kan lave en bredspektret modgift, der virker mod gift fra flere slanger. Ofte ved patienterne eller lægerne nemlig ikke, hvilken slange der har bidt dem. Det vil kunne hjælpe rigtig mange mennesker,« siger Cecilie Knudsen.

Der kan dog gå flere år, før der står et præparat på hylden, både fordi forskerne skal finde de nødvendige antistoffer, men i højere grad fordi, det tager tid at teste og godkende nye medicinske lægemidler, fortæller hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.