Fejl på sygehuse koster milliarder
For første gang har forskere undersøgt, hvad fejl på landets sygehuse koster skatteborgerne.

Fejl på sygehusene går ikke kun ud over patienter. De koster også skatteborgerne dyrt, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Piller, som bliver forbyttet. Fejl under en operation. Eller blodprøver fra en syg patient, som forsvinder.

Hver eneste dag sker der fejl – eller utilsigtede hændelser, som det kaldes i fagsprog – på landets sygehuse. Nu har et nyt studie for første gang sat tal på, hvad de utilsigtede hændelser koster samfundet.

Ifølge forskernes beregninger er omkostningerne ved en utilsigtet hændelse i gennemsnit 100.000 kroner per patient, og ganger man tallet op, giver det en samlet udgift på omkring 27,5 milliarder kroner om året for det danske sundhedsvæsen, anslår forskerne i studiet.

»En utilsigtet hændelse er ikke bare alvorlig for den enkelte patient. Det er også en virkelig dyr historie for samfundet. Det er en kæmpe udgift, som vi helt klart kan gøre mere for at undgå,« siger Kurt Rasmussen, som er speciallæge og en af forskerne bag det nye studie.

Potentiale for store besparelser 

Forskerne understreger, at deres budskab netop er, at sundhedsvæsnet har en stor økonomisk gevinst at hente ved at gøre en indsats for at forebygge fejl på sygehusene.

Utilsigtede hændelser

En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade på en patient.

Hændelsen er utilsigtet, fordi de fagfolk, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre. De vil tværtimod gerne være hændelsen foruden.

De fleste utilsigtede hændelser sker i forbindelse med medicinering af patienter, men de kan også ske på grund af problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.

I 2016 blev 42.797 utilsigtede hændelser indberettet fra landets hospitaler

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

»Det er umuligt at forestille sig et sundhedsvæsen uden utilsigtede hændelser. Men man kan uden tvivl forhindre mange fejl ved at sætte ind med forebyggelse og strategier til at undgå fejlene,« siger Jakob Kjellberg, som er sundhedsøkonom og professor ved Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Ifølge et tidligere dansk studie mener sygehusansatte selv, at utilsigtede hændelser kan forhindres i 40 procent af tilfældene.

Professor: Lidt for utroligt?

Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, som ikke har været med til at lave beregningerne, mener, at det er et »nybrud,« at vi får beskrevet, hvad de utilsigtede hændelser koster i kroner og øre.

»Det er ikke et område, som har været beskrevet i Danmark før. Studiet dokumenterer helt klart, at der er tale om meget store beløb,« siger Kjeld Møller Pedersen, som er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet.

»Men som sundhedsøkonom kan jeg ikke lade være med at være lidt skeptisk, når tallet er så stort. 27,5 milliarder svarer groft sagt til, at en fjerdedel af sygehusenes samlede budgetter skulle gå til denne her patientgruppe. Det synes jeg umiddelbart lyder lidt utroligt, og det kunne godt have fortjent en diskussion i studiet.«

Forskerne bag studiet påpeger da også selv, at de 27,5 milliarder et »groft estimat« behæftet med flere usikkerheder.

»Men selv hvis det reelle beløb kun er halvdelen eller en tredjedel, så er der stadig tale om en kæmpestor udgift, som man kunne gøre en indsats for at undgå,« siger Jakob Kjellberg.

Utilsigtede hændelser betegner generelt hændelser, som fører til skade på patienten eller risiko for skade på patienten - hændelser som vel at mærke kunne have været undgået. Langt de fleste utilsigtede hændelser er medicineringsfejl. (Foto: Shutterstock)

Fejl hos hver femte patient

En tidligere rapport fra Danske Regioner tyder på, at hver femte patient selv vurderer, at der er sket en fejl under deres indlæggelse på sygehuset – fejl, som enten reelt forvolder skade eller potentielt set kunne have gjort det.

Kun ganske få udenlandske studier, primært fra USA og Australien, har tidligere undersøgt, hvad utilsigtede hændelser koster i gennemsnittet. I de udenlandske studier er forskerne nået frem til omkostninger i størrelsesordenen 21.000-45.000 kr. per patient, hvilket er en del lavere end de 100.000 kroner, som de danske forskere er nået frem til.

Som forklaring på prisforskellen påpeger forskerne, at de udenlandske studier er af ældre dato, og prisen på sygehusbehandlinger er steget med den generelle inflation i samfundet. Samtidig har de danske forskere taget prisen på genindlæggelse med i deres beregninger – altså hvad det koster, når en patient, som har været udsat for en utilsigtet hændelse, bliver indlagt på et sygehus igen efter hændelsen. Disse omkostninger er generelt ikke med i de udenlandske studier.

Sådan har forskerne gjort

I det danske studie har forskerne taget udgangspunkt i en akut-afdeling på et dansk regionshospital. Ved hjælp af bestemte søgeord – herunder ord som ’desværre’, ’forkert’, ’fejl’ og ’ikke modtaget’ – gennemsøgte forskerne 17.437 patientjournaler fra afdelingen for at finde tegn på utilsigtede hændelser.

Ved hjælp af søgeordene blev 800 journaler udpeget, som blev gennemlæst i fuld længde af en speciallæge for at undersøge, om patienterne reelt havde været ude for en utilsigtet hændelse, mens de var indlagt.

Til sidst sad forskerne tilbage med 91 patienter, som havde været udsat for en utilsigtet hændelse.

»Vi sammenlignede de 91 patienter med andre patienter, som lignede dem rigtig meget, men som ikke havde været udsat for en utilsigtet hændelse. De havde samme alder, køn, samme diagnose og matchede i det hele taget hinanden på en masse kriterier. Herefter så vi på, hvad de to patientgrupper kostede samfundet i sundhedsydelser i de første 12 måneder efter den første indlæggelse,« forklarer Jakob Kjellberg.

Resultatet var, at de 91 patienter, som havde været udsat for en utilsigtet hændelse, i gennemsnit kostede 100.000 kroner mere for sundhedsvæsnet, end de patienter de blev matchet med.

»Forskellen viste sig især i de første seks måneder efter, at patienterne var blevet udsat for en utilsigtet hændelse. De største meromkostninger gik til genindlæggelser på sygehuset, men vi tog alle sundhedsydelser med i beregningerne. Så ambulant behandling eller behandling hos den praktiserende læge er også med, men det er ikke det, som fylder i de samlede udgifter. Det er klart indlæggelserne, som er dyrest,« fortæller Jakob Kjellberg.

Hvilke fejl skete?

Selvom professor Kjeld Møller Pedersen roser forskerne for at gribe fat i et væsentligt og uudforsket område, påpeger han, at han savner, at studiet giver nogle mere konkrete beskrivelser af, hvilke utilsigtede hændelser de 91 patienter har været udsat for.

Fejl kan forhindres

Forskning tyder på at mere end 5 % af alle patienter, der indlægges på akutafdelinger bliver udsat for en 'utilsigtet hændelse'.

De utilsigtede hændelser kan komplicere og forlænge patientens sygdomsforløb.

Ifølge tidligere studier mener sygehusansatte selv, at disse hændelser kan forhindres i 40 procent af tilfældene.

Kilde: Hospitalsenheden Vest

»De skriver ikke særligt meget om, hvilke skader patienterne har fået af de utilsigtede hændelser. Det skal man bruge som udenforstående for at kunne vurdere, om de tal, de kommer frem til, er holdbare,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Speciallæge Kurt Rasmussen, som selv har gennemgået patientjournalerne, fortæller, at der indgår et bredt udsnit af forskellige former for utilsigtede hændelser i studiet.

»Vi tog ikke småtingsfejl med, som ikke havde nogen konsekvenser for patienten. Det var patienter, som havde haft en mellemstor eller alvorlig hændelse. 25 procent af hændelserne kategoriserede vi som alvorlige og tre som katastrofale,« forklarer Kurt Rasmussen, som er speciallæge ved Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest.

Tre typer fejl på sygehusene

De utilsigtede hændelser i studiet kan ifølge Kurt Rasmussen grundlæggende inddeles i tre typer af forskellige fejl:

  1. Medicineringsfejl. »Det kan for eksempel være, at en sygeplejerske har forbyttet to patienters medicin eller hældt det forkerte medicin op til patienten,« forklarer Kurt Rasmussen.
  2. Administrative fejl. »Det lyder uskyldigt, men det kan godt have alvorlige konsekvenser. Hvis lægen for eksempel bestiller en blodprøve, kan det være sygeplejersken ikke får taget den, eller laboratoriet får måske ikke sendt svar tilbage. Hvis der ikke er nogen, der følger op på sagen, får man måske ikke opdaget en sygdom hos patienten,« forklarer Kurt Rasmussen.
  3. Kliniske fejl. »De kliniske fejl kan for eksempel være fejl i den diagnostiske udredning, eller det kan være en kirurg, som laver en fejl under operationen og skærer en nerve over. I bund og grund er det skader, som kunne være undgået,« siger Kurt Rasmussen.

Forskerne har brugt en bestemt metode kaldet 'trigger tools' til at finde frem til utilsigtede hændelser i patientjournaler. De søgte på bestemte triggerord såsom 'fejl', 'ikke muligt', 'forsøgt at', 'desværre', 'forkert' og 'genindlæggelse'. (Foto: Shutterstock)

Sådan er det samlede beløb beregnet

I beregningerne af, hvad de utilsigtede hændelser samlet set koster samfundet, har forskerne taget udgangspunkt i antallet af utilsigtede hændelser, som blev indberettet til Dansk Patientsikkerhedsdatabase i 2013.

I 2013 udkom nemlig et studie, som tydede på, at kun omkring fem procent af alle utilsigtede hændelser bliver indberettet til Dansk Patientsikkerhedsdatabase – læs mere om studiet i denne artikel.

Dermed har forskerne skaleret det indberettede antal utilsigtede hændelser op, så det giver en grov estimering af, hvor mange utilsigtede hændelser der reelt sker – og ikke kun hvor mange der indberettes.

Ud fra gennemsnitsprisen på hver enkelt patient med en utilsigtet hændelse kunne forskerne således regne sig frem til, at utilsigtede hændelser på landsplan koster samfundet omkring 27,5 milliarder kroner om året.

»I beregningerne af, hvad det samlet set koster samfundet, har vi antaget, at de utilsigtede hændelser, som bliver indberettet, gennemsnitligt koster det samme, som dem, der ikke bliver indberettet. Det ved vi reelt ikke, om de gør, men mit gæt er at de formentlig ikke er helt så dyre. Derfor er de 27,5 milliarder nok et lidt højt sat estimat,« siger Jakob Kjellberg og tilføjer at usikkerhederne til trods, at er der fortsat tale om en meget stor udgift for skatteborgerne.

»Vi skal selvfølgelig først og fremmest undgå fejl for patienternes skyld. Men når det er sagt, så er en anden god grund til at stramme op på forebyggelsen af fejl, at der er en ganske betragtelig økonomisk gevinst at hente,« slutter Jakob Kjellberg.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift BioMed Central Health Services Research.

Sådan har forskerne gjort

Undersøgelsen foregik blandt akutpatienter med diagnoser inden for fire lægelige specialer (akutmedicin, kirurgi, ortopædkirugi og intern medicin)

17.437 patientjournaler fra en akutafdelingen på et dansk regionshospital blev scannet for såkaldte 'trigger words' – dvs. ord som 'fejl', 'ikke muligt', 'forsøgt at', 'desværre', 'forkert', 'genindlæggelse'.

800 af journalerne indeholdt mindst 7 og op til 21 'trigger words' og journalerne blev derfor gennemlæst i fuld længde af en læge.

91 patienter blev udtrukket som cases, fordi de havde været udsat for en utilsigtet hændelse. Hver case blev sammenlignet med 10 kontrolpersoner fra samme sygehus (via Landspatientregistret). Kontrolpersonerne matchede case-patienten i forhold til diagnose, alder og køn.

Forskerne opgjorde de samlede udgifter ved patienternes indlæggelsesforløb – det vil sige alle udgifter relateret til hospitalsopholdet og det efterfølgende forløb med eventuelle genindlæggelser over en 12-måneders periode.

Prisen på de konkrete udgifter blev fastlagt ud fra tal fra Omkostningsdatabasen, der viser de samlede omkostninger ved et sygeforløb.
 

Kilde: Arbejdsmedicin, Universitetsklinik Hospitalsenheden Vest

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.