Vidste du, at farven på din tallerken og dit glas har en betydning for, hvor meget du spiser, og hvordan maden smager?
Det lyder umiddelbart ret vildt og måske mest af alt som et dårligt salgstrick fra den keramiske industri, men nej, det er ikke desto mindre sandt.
\ Historien kort
- Småt spisende personer med for eksempel demenssygdomme kommer ofte på hospitalet på grund af sult og dehydrering.
- Men den manglende lyst til at spise skyldes blandt andet, at syns- og lugtesansen er nedsat, så de ikke kan se maden ordentligt.
- Serverer man i stedet maden på kontrastfyldte tallerkner, vækker det appetitten. Nu forskes der i, om samme tendens gør sig gældende for andre befolkningsgrupper.
Farvekompositionerne mellem måltidet og tallerkenen har en stor betydning for, hvordan du sanser det måltid, du skal til at indtage.
Prøv bare at forestille dig forskellen mellem en hvid fisk på en hvid tallerken og en blå; hvilken virker umiddelbart mest indbydende?
Det er nogle overvejelser, man bør gøre sig inden for sundhedsvæsnet, når man serverer mad til patienter og plejehjemsbeboere.
Især demente og Alzheimers-patienter, som udgør en stor andel af småt spisende personer, der gang på gang må indlægges på grund af dehydrering og sult, kunne drage nytte af den viden.
Når man som småt spisende får serveret et nok så vellykket måltid, fremmer det ikke nødvendigvis appetitten, bare fordi der er kræset for maden.
Alligevel ser man på mange hospitaler nu om dage, at de headhunter de bedste kokke for at tilberede mad af høj gastronomisk kvalitet til patienterne, idet maden anses som at være på lige fod med medicin. Men man glemmer noget: Tallerkenen.
Vurdering af madens smag bestemmes hovedsageligt af smags- lugte- og følesansen samt af den chemestetiske sans, som giver os oplevelsen af 'stærke' krydderier. Men hvad med farven af maden? Og måske endda farven på den tallerken maden spises på?
I Smag for Livets gruppe på Institut for Fødevarevidenskab på KU har vi ladet os inspirere af forskningen i farvede tallerkner for at guide – eller 'nudge' – spisevaner i en bestemt retning.
Derfor er vi i gang med at undersøge, hvad der sker med børn (og voksnes) vurdering af måltider, når de præsenteres på forskelligt farvede tallerkner. Hvis effekten er den samme hos børn, kan det måske hjælpe til at spise sundt hele livet.
Men først lidt mere om, hvorfor det er så vigtigt.
\ Læs mere
Farvekontrast øger opmærksomheden
En hvid tallerken med for eksempel ris eller kartoffelmos på er ikke en kombination, der tiltrækker stor visuel opmærksomhed.
Folk med demenssygdom har ofte problemer med perception og opmærksomhed, og det er derfor vigtigt, at omgivelserne inklusive mad på tallerkner tiltrækker sig opmærksomhed. Ved at servere mad på farvede tallerkner kan man hjælpe demente med at blive mere opmærksomme på den mad, der serveres.
Det er vigtigt med den rigtige kombination af farver, som giver en større kontrast og tiltrækker mere opmærksomhed. Altså for eksempel rød på grøn, blå på gul og så videre. Disse er eksempler på komplementære farver, som giver stor kontrast.
For eksempel vil en karrysild eller boller i karry med ris være mere synlig på en blå tallerken end på en hvid.
\ Læs mere
Lugtesansen er svækket hos Alzheimers-patienter
Når man er forkølet og tilstoppet i næsen, oplever man, at maden har mistet meget af sin smag. Men hvorfor er det sådan, når det nu er på tungen, de fem grundsmages receptorer sidder – og ikke i næsen?
Lugtesansen er en sans, der er med til at give en langt mere varieret oplevelse af madens 'smag' på grund af forskellige aromastoffer, som opfattes med lugtesansen. Lugtesansen kan skelne op til en billion forskellige duftstoffer, men ikke når man er tilstoppet og forkølet.
Undersøgelser har vist, at et af de første tegn på Alzheimers er forringelse af lugtesansen helt op til 10 år før, man begynder at vise andre symptomer på Alzheimers.
Dette er essentiel viden til at komme Alzheimers i forkøbet med, men det hjælper stadig ikke på, at disse personer mister evnen til at smage maden på den måde, som den er tiltænkt.
Man mister ligeledes evnen til at genkalde minder. Alzheimers-patienter mister således evnen til, at en vis duft kan frembringe et minde fra fortiden som for eksempel duften af mormors frikadeller. Tænk aldrig at opleve det igen!
Blød mad på blege tallerkner
Når lugtesansen er svækket, skal høresansen nu klare det meste af arbejdet for helhedsindtrykket af det samlede måltid. Men hvis man er ældre, får man oftest blød mad, der er nænsomt at tygge og synke, og det betyder, at madens tekstur bliver mindre interessant.
Hvis man samtidig befinder sig på et hospital, vil man nemt kunne blive distraheret og generet af andre lyde og derved miste appetitten.
Derfor er det af afgørende betydning, at det, som maden præsenteres på, tiltrækker stor opmærksomhed, og det kan det blandt andet ved at have en rigtig tallerkenfarve.
Derfor hjælper det heller ikke, at man på hospitaler kun har maden og madværtskab in mente for at forøge indtaget af føde for småt spisende. For hvis man ikke kan lugte eller smage maden og måske heller ikke engang kan se den, hvem ville så spise den?
\ Læs mere
Kan man spise mad, der ikke er der?
I USA og i England har man på visse plejehjem og hospitaler indført blå tallerkner, da undersøgelser har vist, at det hjælper patienterne til at spise mere og opretholde en afbalanceret kost.
Mange demente oplever problemer med synet og opfattelsen af deres omgivelser. Dette medfører, at deres fortolkning af virkeligheden er ganske anderledes end for dem, der ikke er demente eller har Alzheimers.
Ved at servere mad på en blå tallerken bliver maden mere synlig på grund af den visuelle farvekontrast mellem mad og tallerken.
Kartofler, fisk og kylling forsvinder på en hvid tallerken, og selvom plejepersonalet prøver at opmuntre patienterne til at spise ved for eksempel at agere madvært eller ved at folde en serviet pænt, hjælper det ikke på appetitten, når maden synes at være nærmest usynlig.
Det er blandt andet The Dementia Centre at the University of Stirling, som har undersøgt effekten af farvekontrast mellem mad og tallerken og har opnået imponerende resultater. Selv patienter med svær Alzheimers forøgede deres indtag af føde med op til 200-250 gram per dag.
Drik af røde glas
Andre neurogastronomiske undersøgelser har vist, at det ikke kun er maden, man kan ændre indtaget af for småt spisende patienter. Også væskeindtaget stiger betydeligt, hvis man udskifter glassene til at være røde.
Et langvarigt forsøg i USA viste, at væskeindtaget steg med helt op til 84 procent ved at udskifte glassene med røde glas, og fødevareindtaget steg med 25 procent for mad serveret på blå tallerkner.
En forskningsgruppe fra Cornell University i USA har også bidraget med mange undersøgelser af, hvordan forskellige typer information og arrangementer påvirker folks valg af (mængden) af mad og drikke. 'Nudging' af omgang med mad har været et fokusområde for denne gruppe.
Smag for livet
Ovenstående resultater om indflydelse af tallerkenfarve på vurdering af måltider og indtag motiverede os i Smag for Livet til at igangsætte en undersøgelse af, om børn også er påvirkede af tallerkenfarve, når de vurderer, hvor meget de har lyst til at spise forskellige typer mad.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
For hvis tallerkenfarven er så betydningsfuld for ældre med demens og Alzheimers, har den så ikke også betydning for alle os andre? Det er vi nu i gang med at undersøge.
Vores foreløbige hypoteser er:
- Hvis man skifter de hvide tallerkner ud med en tallerkenfarve, der er komplementær til måltidet, så det ser mere appetitligt ud, vil det fremme lysten til at spise for eksempel flere grøntsager eller gøre, at man tør smage noget nyt, fordi det ser spændende ud.
- Hvis man i en tidlig alder får måltidet præsenteret på en komplementær farve tallerken, vil man bedre lagre et sundere valg af fødevarer i hukommelsen og dermed senere i livet huske det og leve et sundere liv.
Disse interessante og vigtige spørgsmål vil vi gerne have svar på. Det er endnu uvist, om forskningen fra demenspatienter kan overføres direkte til andre grupper, men hvis den kan, er der uanede muligheder for at forbedre folkesundheden for os alle.
