Falske minder: Hvorfor kan man huske noget, der aldrig er sket?
Hukommelsen er ikke fejlfri, og derfor er det muligt at plante falske erindringer i vores hjerner.

Faktisk er der ikke så langt mellem fantasti og virkelighed. Din hjerne kan nemlig godt finde på at ændre i dine minder, så du pludselig tror, du kan huske noget, du slet ikke har oplevet. Hvordan hænger det sammen? Brainstorm undersøger sagen! (Foto: Shutterstock)

Faktisk er der ikke så langt mellem fantasti og virkelighed. Din hjerne kan nemlig godt finde på at ændre i dine minder, så du pludselig tror, du kan huske noget, du slet ikke har oplevet. Hvordan hænger det sammen? Brainstorm undersøger sagen! (Foto: Shutterstock)

Kender du det, når du har hørt om noget så mange gange, at du føler, du har oplevet det selv?

Måske er det den der vildt skægge historie fra den legendariske bytur, du ikke selv var med på, eller fortællinger fra din barndom, som, du føler, står lyslevende for dig.

Selvom vi slet ikke har oplevet de her ting, stopper det ikke nødvendigvis hjernen fra at kunne fremkalde minder derfra.

Fantasier kan nemlig nemt blive til falske erindringer, og hvordan det kan være, har Brainstorm-lytteren Emma Hein bedt os om at svare på.

Hvad I ønsker, skal I få, så Brainstorm-værterne, Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, dykker i denne uge ned i de falske erindringer.

Men de to værter kan ikke klare ærterne alene, og derfor har de allieret sig med Thomas Alrik Sørensen, lektor på Institut for Psykologi og Kommunikation ved Aalborg Universitet, og Dorthe Berntsen, Centerleder på CON AMORE - Center for Selvbiografisk hukommelse, der er oprettet af Grundforskningsfonden og Aarhus Universitet.

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Hukommelsen er fyldt med fejl

Når vi tænker tilbage på noget, vi har oplevet, vil der typisk være detaljer, vi har glemt. 

Det løser hjernen ved at fylde eventuelle tomme huller i vores minder ud. 

Når vi genkalder en erindring, kan vi altså ikke være helt sikre på, at det, vi husker, stemmer overens med det, der rent faktisk skete. 

De tomme huller fylder vi blandt andet ud med erfaringer, vi har fra andre dele af vores liv om, hvordan tingene plejer at være, fortæller Dorthe Berntsen i ugens podcast.

»Vi konstruerer vores minder udfra den konkrete information fra begivenheden, vi har bevaret i hukommelsen. Men vi gør det også ud fra det, vi ved om verdens indretning og vores eget liv. Det bruger vi til at fylde huller ud og skabe sammenhæng,« forklarer hun.

Vores minder ændrer sig

Som om det ikke var nok, at hjernen bare selv tilføjer detaljer til vores erindringer, så ændrer vores erindringer sig faktisk også for hver gang, vi genkalder dem.

Hver gang, vi mindes noget på ny, er der nemlig stor sandsynlighed for, at dele af mindet skiftes ud, og nye detaljer kommer til.

»Når vi genkalder erindring, lagrer vi den påny. Så det er ikke en statisk størrelse, men en dynamisk størrelse, der hele tiden kan blive modificeret af en ny situation,« forklarer Thomas Alrik Sørensen i ugens podcast.

Hvis du synes, den proces er lidt kringlet at forstå, kan du i podcasten høre Asbjørn forsøge at forklare det gennem en selvopfundet øl-metafor.

Om den gør dig mere eller mindre klog, må du selv vurdere. 

Hvorfor kan vi komme til at huske falske erindringer?

Faktisk kan andre mennesker også være med til at ændre på det, vi husker. 

Forskning har vist, at hukommelsen er så flydende, at det er muligt for andre mennesker at ændre detaljer i vores minder.

»Det skyldes, at vi har nogle hukommelses-strukturer og en hjerne, der tolker på ord. Vi vil altså selv tolke på en situation ud fra de ord, andre bruger, når de omtaler situationen,« forklarer Thomas Alrik Sørensen. 

Men hvordan kan andre mennesker så plante erindringer i vores hoveder, vi slet ikke har oplevet?

Jo, det skyldes simpelthen, at erindringsevnen og fantasien er meget tæt forbundne.

Ifølge Thomas Alrik Sørensen og Dorthe Bernsen er det mange af de samme steder i hjernen, der aktiveres, når vi tænker på ting, der allerede er sket, og på ting, der kommer til at ske i fremtiden.

»Fordi erindringer og forestillinger trækker på de samme aspekter af vores hukommelse og hjerne, kan man altså godt plante falske erindringer i andre folks hjerner ved at få dem til at overveje muligheden for, at der er noget, de måtte have oplevet,« forklarer Dorthe Berntsen.

Kort sagt vil det altså sige, at man kan have falske erindringer fordi, fantasi og virkelighed overlapper.

Du kan høre meget mere om hukommelsen og falske erindringer i denne uges udgave af Brainstorm - skynd dig at lytte til den, inden du glemmer det!

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk