Hvis vi bliver fortalt om en fiktiv begivenhed fra vores liv og gentagne gange forestiller os, at begivenheden sker, vil omkring halvdelen af os begynde at tro på, at det rent faktisk er sket. Det viser et nyt studie, skriver sciencedaily.com.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Memory. Det stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget vi kan stole på vores erindringer.
423 deltagere blev præsenteret for falske personlige minder såsom at have fløjet med luftballon som barn, at have lavet et fupnummer mod en lærer eller at have skabt ravage til et bryllup.
\ Læs mere
30 procent af deltagerne begyndte rent faktisk at 'huske' begivenheden efter at være blevet præsenteret for den. De reflekterede over, hvordan begivenheden var forløbet og beskrev i billeder, hvordan begivenheden føltes.
Derudover viste 23 procent af deltagerne tegn på at have accepteret begivenheden som deres eget minde til en vis grad.
»Vi ved, at mange faktorer påvirker skabelsen af falske overbevisninger og minder – såsom at bede en person om gentagne gange at forestille sig en falsk begivenhed eller at se billeder for at 'opfriske' deres hukommelse. Men vi forstår ikke fuldt ud, hvordan disse faktorer interagerer,« siger lektor i psykologi Kimberley Wade på University of Warwick i England, til sciencedaily.com.
\ Læs mere
»Store studier som vores mega-analyse bringer os en smulle tættere på at forstå det. Det, at en stor del af befolkningen er tilbøjelige til at udvikle falske overbevisninger, er vigtig. Vi ved fra andre undersøgelser, at forvrængede overbevisninger kan påvirke folks adfærd, intentioner og holdninger,« fortsætter hun.
Forskningens resultater stiller spørgsmålstegn ved, hvor ægte erindringer, der bruges kriminaltekniske undersøgelser, i retssale og i terapeutiske behandlinger, i virkeligheden er.
De kollektive minder, som en stor befolkningsgruppe eller et helt samfund har, kan også være forkerte på grund af eksempelvis misinformation i nyhederne.
\ Læs mere
\ Læs mere
pmd
