Få dages grovæderi sætter spor i dit DNA

Fem fede juledage med flæskesteg, konfekt og brun sovs sætter sig ikke kun på sidebenene. Ny dansk forskning viser, at få dage med for fed mad også efterlader spor i dit DNA.

»Vi er faldet over, at der sker ændringer på bestemte områder af arvemassen, hvis en sund og rask person i blot få dage spiser juleferiekost med 50 procent ekstra energi,« siger Allan Vaag, der er professor og overlæge på endokrinologisk afdeling på Rigshospitalet.

»Generne lukker simpelthen ned, når man har overspist,« fortsætter han.

Forskere har tidligere opdaget, at motion kan aktivere vores gener, men de ved endnu ikke, hvorfor vores DNA reagerer, som det gør, på de ydre påvirkninger.

I den nye undersøgelse nærmer Allan Vaag og kollegaerne sig et svar. Generne lukker måske ned for at beskytte kroppen mod noget farligt, som kommer udefra, viser deres forsøg. Her har de fået 46 voksne mænd, som spiser almindelig kost til daglig, til at spise dobbelt så meget fedt som normalt i fem dage.

Efter dagene med grovæderi havde mange af mændene tydelige ændringer i deres genom.

Lav fødselsvægt giver ufleksible gener

Halvdelen af mændene i Allan Vaag og kollegaernes undersøgelse vejede ikke ret meget, da de blev født. Den anden halvdel kom normalvægtige til verden.

»Og dér fandt vi noget meget overraskende: De mænd, der blev født lavvægtige, havde ikke de samme ændringer i deres arvemasse efter de fem dage med fed mad, som dem med normal fødselsvægt,« siger Allan Vaag.

Lavvægtige spædbørn har større risiko for at få forskellige sygdomme som type-2-diabetes og hjertekarproblemer senere i livet end normalvægtige babyer, har forskere længe vidst. Men de har ikke vidst hvorfor. Allan Vaag og kollegaernes undersøgelse giver et hint:

»Tilsyneladende er dem med lav fødselsvægt ikke i stand til at lukke deres gener ned ved overspisning. Vores undersøgelse tyder på, at deres gener ikke er så fleksible som hos dem med normal fødselsvægt,« siger Allan Vaag.

Forskerne kan se, hvordan vores gener reagerer på forskellige ydre påvirkninger ved at bruge ny genteknologi til at undersøge, hvor meget metyl der er bundet til generne. Hvis et gen har meget metyl, lukker det ned og holder op med at fungere.

Gener lukker ned for at beskytte DNA mod fedt

Før forsøget troede forskerne, at det ville være skadeligt, hvis nogle gener lukker ned, når man spiser for meget fedt. Men de nye resultater tyder på, at det har en gavnlig effekt, når generne reagerer, som de gør: De lukker sandsynligvis ned for at skærme kroppens DNA mod en overdosis fedt.

»Overfodring er farligt for kroppen, så vi troede, at det også ville være et dårligt tegn, hvis generne reagerer på for fed mad. Men vores resultater viser, at genændringerne kan være et tegn på, at kroppen forsøger at beskytte sit DNA mod at blive overaktiveret, når man spiser for meget,« siger Allan Vaag.

Når de berørte gener hos mænd med lav fødselsvægt ikke lukker ned, kan det være fordi, at de ikke fungerer, som de skal, tror Allan Vaag.

Måske er folk med lav fødselsvægt udsatte for at få diabetes, visse typer kræft og hjertekarsygdomme, fordi deres gener ikke reagerer på fed mad ved at lukke ned, ligesom de sunde gener hos normalvægtige ved fødslen gør.

Lavvægtige babyer bliver oftere diabetikere

Allan Vaag og kollegaerne fik idéen til at undersøge, om fed mad kan påvirke arvemassen, da de sammen med en stor gruppe udenlandske forskere fandt ud af, at det ikke er nedarvede genmarkører, der giver lavvægtige spædbørn særlige anlæg for at få type-2-diabetes senere i livet.

Sandsynligheden for, at lav fødselsvægt og diabetes er forbundne via de samme gener, er minimal, hvis den overhovedet findes, konkluderede forskerne efter undersøgelsen, som de netop har offentliggjort i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

»Kun i meget sjældne tilfælde kan være de samme genmarkører, som giver lav fødselsvægt og øget risiko for at få type-2-diabetes. Hvis et foster ikke vokser, som det skal, skyldes det højst sandsynligt moderens livsstil og andre miljøpåvirkninger,« siger Allan Vaag om resultatet (Læs mere om undersøgelsen i boksen under artiklen).

Det betyder, at det er noget ens mor gør eller er udsat for, mens hun er gravid, som fører til, at man er særligt disponeret for at få en række sygdomme som voksen, hvis ens fødselsvægt var blandt de laveste 10 procent.

Hvordan kan kroppen huske fosterstadiet?

Resultatet fik Allan Vaag og kollegaerne fra Rigshopitalet til at undre sig: Hvis det ikke ligger i de nedarvede gener, at lavvægtige spædbørn er særligt disponerede for at få type-2-diabetes og andre sygdomme senere i livet, hvad er det så, der sætter sig i deres kroppe, og gør dem udsatte resten af livet?

Spørgsmålet er helt centralt:

»Vi var interesserede i at finde ud af, hvordan en krop langt oppe i årene kan huske helt tilbage til fosterlivet. Altså hvordan kan en aldrende krop huske, at den vejede for lidt, da den blev født og derfor er disponeret for type-2-diabetes?« siger Allan Vaag.

Svaret fandt han og kollegaerne alligevel i vores DNA, bare ikke i selve den genetiske kode, vi giver videre til næste generation, men derimod i den fleksible del af DNA'et. Den del, som bliver aktiveret og deaktiveret ved ydre påvirkninger.

Da forskerne opdagede, at berørte gener reagerede på en overdosis fed mad hos en gruppe mænd med normal fødselsvægt, mens den fede kost ikke påvirkede generne hos en gruppe med lav fødselsvægt, kom de tættere på et svar:

»Måske er det her, kodens løsning ligger begravet,« siger Allan Vaag.

Epigenetik giver ny forståelse af kroppens biologi

Når bestemte gener lukker ned, efter en mand med normal fødselsvægt har spist for fed mad, kan det som sagt være for at beskytte mandens arveanlæg mod skadelige mængder fedt.

Når generne hos mænd med lav fødselsvægt derimod ikke er i stand til at lukke ned, kan det være, fordi generne på en eller anden måde har taget skade, mens de stadig var ved at etablere sig i fosteret. Moderens livsstil eller miljøpåvirkninger har måske ødelagt de berørte geners evne til at beskytte arvemassen mod for meget fedt.

Måske er det derfor, at lavvægtige babyer har særlige anlæg for at udvikle type-2-diabetes, lyder Allan Vaags tese.

»Det er dybt fascinerende, fordi den her type forskning fuldstændig kan ændre den måde, man hidtil har forstået menneskets biologi,« siger Allan Vaag.

Overspisning, sygdomme og genetik

Den type forskning, han og kollegaerne har lavet, hedder epigenetik. I en epigentisk undersøgelse studerer man, hvordan vores gener aktiveres og reguleres.

»Vi ved, at der er en sammenhæng mellem på den ene side overspisning og fedme og på den anden side type-2 diabetes, hjertekarsygdomme samt visse typer kræft. Flere og flere undersøgelser viser, at det kan skyldes epigenetiske ændringer,« siger Allan Vaag.

I hele verden får et konstant stigende antal voksne mennesker konstateret type-2-diabetes og hjertekarsygdomme.

Allan Vaag og kollegaerne skal nu i gang med at undersøge, om de genetiske ændringer, der sker, når man spiser for fed kost, er permanente og dermed kan blive ført videre til næste generation, eller om generne vender tilbage til det normale, når man skærer ned på fedtet.