Man kan roligt tappe mere blod fra bloddonorer. Sådan lyder konklusionen i et omfattende engelsk studie, som har undersøgt mere end 45.000 bloddonorer.
I England kan mænd donere blod hver tredje måned og kvinder hver fjerde, men studiet viste, at der ikke var nogen negativ effekt på hverken livskvalitet, mentalt helbred eller mængden af fysisk aktivitet, hvis blodet blev tappet oftere. Hveranden måned for mænd og hver tredje for kvinder.
I Danmark kan både mænd og kvinder få tappet blod hver tredje måned.
»Studiet tyder på, at hyppigere bloddonation er en potentiel og sikker mulighed for donorerne i England, og giver blodbankerne et kortsigtet valg om at tappe oftere, hvis forsyningen falder, eller efterspørgslen stiger,« siger hovedforfatter John Danesh, professor ved University of Cambridge, i en pressemeddelelse fra tidsskriftet The Lancet.
\ Læs mere
\ Historien kort
- Livskvaliteten falder måske ikke, men det gør jernniveauet, når man donerer blod ofte, siger danske forskere.
- Vi kender endnu ikke de fulde effekter af at lide over jernmangel i længere tid, pointerer de.
- I fremtiden skal der være en mere individualiseret tilgang til, hvor ofte man donerer blod.
Flere bivirkninger end livskvalitet
De danske forskere Videnskab.dk har talt med er dog ikke udpræget begejstrede for forslaget - blandt andet fordi der er andre bivirkninger ved at donere blod ofte, som af de engelske forskere bliver betegnet som mindre alvorlige.
Det gælder først og fremmest jernmangel, som tidligere forskning gentagne gange har vist er en bivirkning ved at få tappet blod.
»Vores data (Det Danske Bloddonorstudie, red.) viser, at for kvinder i den fødedygtige alder, der donerer med 12 ugers mellemrum, er der faktisk 38 procent af dem, der har svær jernmangel, hvis ikke vi gør noget massivt for at forebygge det. Det er et meget højt tal,« siger den danske professor Henrik Ullum, som arbejder ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.
I det nye studie ser forskerne ligeledes tegn på, at de hyppigere tapninger resulterer i jernmangel, hvilket blandt andet viste sig i mere træthed, åndenød og besvimelse hos donorerne. Jernmanglen gav sig dog ikke udslag i lavere livskvalitet hos donorerne og blev derfor ikke kategoriseret som en »alvorlig bivirkning« i studiet.
\ Kvinder i risikogruppe
Særligt unge kvinder er i risikogruppen for at komme til at mangle jern. Det skyldes, at de udskiller jern hver måned, når de har menstruation.
Gravide kvinder har desuden ekstra meget brug for jern, og derfor er dette en af de grupper, de danske forskere pt. er ved at kigge nærmere på ifb. med bloddonation.
Kilde: Henrik Ullum
Kommentar: Vi kan ikke bede om den ekstra pris
I en kommentar til studiet skriver en amerikansk forsker dog, at vi ikke kan være bekendt at bede folk om at »betale den ekstra pris« at komme til at mangle jern.
»Bloddonorer stiller allerede livreddende ressourcer af blod til rådighed gennem deres altruistiske donationer og bør ikke blive bedt om at betale den ekstra pris i form af jernmangel. Blodcentre har i dag de nødvendige redskaber til at monitorere deres donorer og justere deres donationsintervaller eller give jerntilskud,« skriver professor Edward Murphy fra University of California i San Francisco i forbindelse med udgivelsen af det nye studie.
Det er Henrik Ullum fuldstændig enig i.
Af samme årsag vil han ikke på baggrund af det nye studie mene, at det er en god ide at sætte tappefrekvenserne op. Særligt ikke fordi man i England ikke vil give patienterne jerntilskud af frygt for at sygeliggøre dem og tage arbejde fra de praktiserende læger.
»De engelske forskere foreslår at sætte tiden mellem donationer ned for både mænd og kvinder – mænd længere ned end vores og kvinder til vores niveauer – men hvis man ikke samtidig giver jerntilskud, vil jeg sige, at der skal være længere perioder mellem tapning,« siger Henrik Ullum, som også er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
De fulde konsekvenser af jernmangel er ukendte
Jern er meget vigtigt for kroppen, pointerer Henrik Ullum. Jern spiller blandt andet en vigtig rolle for vores evne til at producere hæmoglobin, som hjælper de røde blodceller med at sende ilt ud i kroppen. Hvis kroppen mangler jern over en længere periode, kan det for eksempel resultere i blodmangel.
I Danmark forsøger vi at imødekomme jernproblematikken ved at måle på jernniveauer og give tilskud til dem, der har behov for det. Alligevel er Henrik Ullum ikke tilbøjelig til at synes, at det er en god ide at sætte tapningsfrekvensen op for hverken mænd eller kvinder herhjemme heller.
For det første fordi den danske indsats indtil videre kun er afprøvet i København og ikke udfoldet til alle dele af landet.
\ Danske bloddonorer
I Danmark er otte procent af befolkningen bloddonorer, hvilket er et meget højt tal sammenlignet med mange andre lande.
Hovedprioriteten herhjemme er derfor ikke at få folk til at donere oftere, men at få flere forskellige typer mennesker - for eksempel flere indvandrere - til at donere blod, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen.
For det andet fordi der muligvis kan være konsekvenser forbundet ved at få nedsat kroppens jernniveauer gentagne gange, som vi endnu ikke kender, siger han.
Desuden har Danmark ikke umiddelbart behov for, at de eksisterende bloddonorer donerer oftere. Det kan du læse mere om i faktaboksen.
\ Læs mere
Flere tilfælde af 'rastløse ben'
Det nye studie fandt desuden også flere tilfælde af det såkaldte ’restless legs syndrome’, når der var kortere tid mellem tapningerne.
Det er ifølge Henrik Ullum et temmelig ubehageligt fænomen, hvor man oplever stærk uro i benene på tidspunkter, hvor man egentlig skulle slappe af – eksempelvis når man ligger i sin seng og skal sove.
»Dels er det en meget ubehagelig tilstand, dels kan vi se i vores egne data, at det også hænger sammen med andre risici som depression og dårlig søvnkvalitet. Hvis man begynder at intensivere tapningen uden at give tilskud, vil det tal alt andet lige stige,« siger Henrik Ullum.
Ikke relevant for Danmark
Resultaterne viste også, at den samlede mængde af tappet blod kunne øges med 33 procent for mænd og 24 procent for kvinder i løbet af to år. Det er en markant tilføjelse til blodbankerne i perioder, hvor de er i underskud af donationer, påpeger de engelske forskere.
De foreslår derfor, at man i perioder kan øge hyppigheden af tapninger, hvis der er underskud i blodbankerne. På verdensplan er det generelt en udfordring at skaffe nok donorer.
\ Det største af sin art
Det nye studie er den største randomiserede undersøgelse af sin art på området.
At et studie er randomiseret betyder, at patienter fordeles tilfældigt til enten at modtage den eksperimentelle behandling – i dette tilfælde kortere tid mellem tapninger – eller en kontrolbehandling.
Randomiserede studier betragtes generelt som den stærkeste form for forskning, der findes.
Klinisk forskningslektor Ole Birger Vesterager Pedersen er enig med Henrik Ullum i, at den løsning ikke er relevant for Danmark, hvor vi i forvejen har et stort bloddonorkorps. Til gengæld kan det være meget relevant for mindre udviklede lande, mener han.
»Der er lande, hvor det er rigtig svært at skaffe donorer nok. Der kan man stille spørgsmålstegn ved, om den bedste løsning ikke i stedet er at øge levestandarden, så der er en større gruppe, der kan blive donorer, men på den korte bane er det helt klart bedst at acceptere, at nogen donerer hyppigere,« siger Ole Birger Vesterager Pedersen, som arbejder på Klinisk Immunologisk Afdeling, Næstved Sygehus.
Lægger op til individuelle tapningstider
Det nye studie peger dog også på, at det kan være værd at overveje, om tiden mellem tapningerne måske i højere grad kan individualiseres. Og dét er til gengæld en virkelig god ide, mener Ole Birger Vesterager Pedersen.
»Vi er alle forskellige, og det lægger sig ind i en trend, som også er det, vi arbejder henimod i Danmark. Vi vil gerne lave en individualiseret algoritme på, hvor hyppigt folk kan donere,« siger han.
Henrik Ullum understreger da også, at han synes, det nye studie er meget elegant udført og har et omfattende og spændende datamateriale, som han og hans kollegaer kan have stor glæde af i fremtiden.
»Det er et super flot studie, som giver nogle meget præcise svar på, hvad der for eksempel sker, når man får jernmangel i større eller mindre grad. Det er bare ikke det samme, som at vi selv har lyst til at gå den vej i praksis,« slutter han.
Bloddonorer har generelt en tendens til at være sundere og levere længere end andre mennesker. Det kan du læse mere om i artiklen 'Hvorfor har bloddonerer bedre helbred end andre?'
