Én ud af otte oplevede senfølger af coronavirus, konkluderer hidtil mest detaljerede studie
Senfølger vil formentlig være mindre hyppige i dag på grund af vacciner og den mildere Omikron-variant. Studiet er dog stadig vigtigt, mener dansk professor.
åndedrætsbesvær

Vejrtrækningsbesvær, træthed og muskelsmerter er blandt de symptomer, der kan vare ved efter COVID-19-sygdom. (Foto: Shutterstock)

Vejrtrækningsbesvær, træthed og muskelsmerter er blandt de symptomer, der kan vare ved efter COVID-19-sygdom. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Befolkningsundersøgelser finder statistiske sammenhænge (korrelationer), så forskere kan opstille hypoteser om, at der er årsagssammenhænge (kausalitet). Et enkelt registerstudie giver ikke stærk evidens for årsagssammenhæng. 

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Knap tretten procent af deltagerne i nyt, stort studie oplevede følgevirkninger på grund af coronavirussen.

I studiet fra Holland, som er udgivet i tidsskriftet The Lancet, indgik over 4.000 coronasmittede personer, der blev spurgt ind til symptomer som vejrtrækningsbesvær, træthed, muskelsmerter og tab af smags- og lugtesans før og efter smitte, samt en kontrolgruppe på over 8.000 ikke-smittede personer.

»Studiet fremlægger håndfast evidens for, at der er en ikke ubetydelig del af smittede, der har længerevarende senfølger,« siger Reimar W. Thomsen, der er overlæge og professor i epidemiologi på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Selvom nogle måske vil mene, at det ikke er så alvorligt, når 'kun' én ud af otte har længerevarende symptomer, så bliver det altså et betydeligt sundhedsproblem, når man tænker på, at størstedelen af befolkningen nu har været smittet.« 

Han fortæller, at studiet bekræfter mange af de indtryk, som lægerne havde om senfølgerne af coronavirus. 

»Senfølgerne har vist sig at ramme en lidt større andel, end jeg havde regnet med, men ellers passer det med det, vi har set: At symptomer som eksempelvis tab af lugtesans, længerevarende åndenød, træthed og muskelsmerter måneder efter smitte højst sandsynligt kan tilskrives virussen.«

Studiets data for coronavirus-smittede blev indhentet i en periode, hvor størstedelen af den hollandske befolkning endnu ikke var vaccineret, mellem marts 2020 og april 2021.

Dertil var det i denne periode de tidligere varianter af coronavirus, og ikke den mildere Omikron-variant, der var de mest prominente.

Derfor vil færre danskere, der smittes nu eller blev smittet sidste vinter, formentlig opleve senfølger i forhold til deltagerne i det hollandske studie, tilføjer professoren. 

Studiets resultater er troværdige, mener professor 

I studiet bad forskere en stor gruppe raske personer i befolkningen om regelmæssigt at udfylde spørgeskemaer om 23 forskellige kropslige symptomer, der kan være forbundet med langvarig COVID-19. 

Spørgeskemaet blev udsendt 24 gange til de samme personer mellem marts 2020 og august 2021.

Af de deltagende blev 4.231 personer i denne periode testet positive for coronavirus. På den måde havde forskerne data på personernes symptomer fra før, under og efter smitte. 

I studiet indgik også en kontrolgruppe på 8.462 personer ikke-smittede personer, hvor der var taget højde for køn og alder. 

Forskerne fandt, at 21,4 procent af de coronasmittede oplevede mindst én ‘forværring’ af kropslige symptomer tre til fem måneder efter smitte, i forhold til tiden før smitte.

Af de ikke-smittede kontrolpersoner oplevede 8,7 procent en forværring. Det betyder ifølge forskerne, at 12,7 procent af de COVID-19-smittede oplever forværrede symptomer, der kan tilskrives virussen.

De uafhængigt indsamlede data før og efter smitte, samt den store kontrolgruppe, gør studiet mere troværdigt end tidligere studier, fortæller Reimar W. Thomsen:

»Før har man fundet smittede – eventuelt kun smittede med symptomer – og derefter bedt dem om at vurdere, hvordan de har haft det før og efter smitte. Men det kan være svært at opgøre neutralt, fordi symptomer som træthed og smerter er meget almindelige, og kan forværres over tid uafhængig af COVID-19-smitte eller ej. Og man har måske været træt eller haft hovedpine også før smitte, men bare ikke tilskrevet det samme betydning. I epidemiologisk forskning plejer vi at sige, at ‘sygdom skærper hukommelsen’. Det har man undgået her, og det gør studiet metodemæssigt stærkere,« fortæller han. 

Reimar W. Thomsen mener dog, at studiet optimalt set også kunne have kigget på nogle af de rapporterede mentale påvirkninger, som for eksempel 'hjernetåge', forværret hukommelse og koncentration, hvilket forskerne bag studiet også anerkender. 

Understøtter tidligere dansk forskning

I 2021 lavede forskere i Danmark, blandt andre Reimar W. Thomsen, et lignende studie ud fra registerdata om medicinforbrug og lægekontakter før og efter COVID-19-smitte. Her fandt de ud af, at »hyppigheden af kontakter til praktiserende læger steg mere blandt smittede end ikke-smittede kontrolpersoner, mens alvorlige senfølger, der krævede sygehuskontakt, var sjældne.« 

Det passer ifølge professoren til de hollandske forskeres resultat, at følgevirkninger som træthed, muskelsmerter, vejrtrækningsbesvær og ikke mindst en påvirket lugtesans rammer COVID-smittede.

Senere i år forventes en 'Efter COVID-rapport' fra Statens Serum Institut. Heller ikke denne rapport vil dog gå ind i de mentale følgevirkninger, skriver SSI i et skriftligt svar til Videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk