Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Drop shopping fra din smartphone, hvis du vil modstå unødvendige køb

Annonce:

Du kender sikkert lysten til at spise mad, selvom du ikke er sulten. På samme måde kender du måske også tendensen til at shoppe, selvom du egentlig ikke mangler noget.

Men nu er der godt nyt fra forskningsverdenen, hvis du forsøger at gøre op med dine indre shoppe-dæmon.

Hvis du bruger din computer til at handle online frem for din smartphone, køber du mindre, viser ny forskning fra The University of British Columbia (UBC), USA. Det skriver UBC i deres nyhedsbrev.

»Touchskærm-teknologien er hurtigt trængt ind på forbrugermarkedet og har indlejret sig i vores dagligdag. På grund af den hurtige vækst og popularitet ved vi overraskende lidt om smartphonens virkning på forbrugerne,« siger adjunkt Ying Zhu fra UBC.

Der er lige nu er mere end to milliarder smartphonebrugere i verden, og tallene tyder derfor på, at online shopping med en smartphone kommer til at repræsentere knap halvdelen af al e-handel næste år,« forklarer Ying Zhu.

Forskerne foretog en række eksperimenter med universitetsstuderende for at måle tankemønstret ved køb gennem henholdsvis touchskærme og stationære computere.

Undersøgelsen skulle påvise, om online køb ændres, når det gælder to forskellige typer produkter:

Annonce:
  • Hedoniske køb, som er de køb, der er drevet af fornøjelse eller nydelse, for eksempel chokolade eller massage.
  • Og utilitaristiske køb, som er produkter, der er praktiske - for eksempel brød eller printere.

Undersøgelse viste også, at deltagere der foretog køb ved brug af af touchskærme scorede betydeligt højere på de følelsesmæssige parametre modsat dem, der brugte stationære computere, som scorede højere på de rationelt tænkende parametre.

Forskeren råder forbrugere, der ønsker at spare lidt penge, til at holde sig fra smartphonen.

Studiet er publiceret i Journal of Retailing and Consumer Services.

viw