KORT NYT FRA UDLANDET:
Det er en dårlig idé at shoppe på tom mave. Og den sandhed gælder ikke kun mad-indkøb. Ny forskning fra University of Minnesota viser, at sult generelt får os til at bruge flere penge. Det skriver Forskning.no.
Forskerne bag det nye resultat stillede sig op foran en butik, som ikke forhandlede mad. Når kunderne gik ud af butikken, spurgte forskerne dem, om de måtte se deres kvitteringer. De blev også bedt om at anslå, hvor sultne de var.
De kunder, som var i gruppen af de mest sultne, viste sig at have brugt 64 procent flere penge i butikken end dem, der var mindst sultne.
Forskerne mener, at købelysten kan skyldes hormonet ghrelin.
»Derfor er det vigtigt at gøre forbrugere opmærksomme på, om de shopper på tom mave, så de risikerer at bruge flere penge, end de havde tænkt sig at gøre,« siger Alison Jing Xu fra University of Minnesota til tidsskriftet New Scientist.
Forskningsresultatet er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.
Læs også:
Shopping: Kvinder samler, mænd jager
Afsløring: Din identitet kan hentes ud af ‘anonyme’ kreditkort-data
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp