Doping i fitnesscentret er svær at bekæmpe
Ifølge nyt forskningsprojekt er det vanskeligt at komme brugen af doping i motionscentre til livs. Lige nu kender ingen det præcise omfang eller konsekvenserne af forbruget.

Mange motionister i de danske fitnesscentre doper sig med ulovlige midler. (Foto: Colourbox)

Mange motionister i de danske fitnesscentre doper sig med ulovlige midler. (Foto: Colourbox)

Store overarme, stærke lårmuskler og et svulmende skulderparti.

Det er velkendt, at anabole steroider kan anvendes i forbindelse med styrketræning, hvor brugeren forøger muskelmassen. Også i de kommercielle motionscentre, hvor danskerne strømmer til fitnessmaskinerne, anvendes anabole steroider og væksthormon som såkaldt motionsdoping.

Men det er vanskeligt at undersøge effekten af de strategier, man anvender for at bekæmpe forbruget, siger Andreas Kimergård, ph.d.-studerende ved Institut for Idræt, Aarhus Universitet.

I et samarbejde med engelske forskere fra John Moores University i Liverpool sammenligner han de strategier og sundhedsfremmende tiltag, der anvendes i Danmark og Storbritannien for at håndtere motionsdoping.

Unge mænd doper sig

Motionsdoping bliver primært anvendt af mænd i alderen 15 til 35 år. Men ingen har et præcist tal for, hvor mange det drejer sig om.

»Anti Doping Danmark har anslået, at mellem 10.000 og 50.000 personer bruger motionsdoping. Og den tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen meddelte Folketinget, at der er 13.000 personer, som anvender muskelopbyggende stoffer,« fortæller Andreas Kimergård og slår ud med armene for at indikere, at de angivne tal er upræcise.

Hver femte af de testede var dopet

Fakta

VIDSTE DU

Omkring 500.000 danskere træner i et fitnesscenter

Siden 2005 har Anti Doping Danmark, som er en selvejende institution under Kulturministeriet, arbejdet for at bekæmpe brugen af doping blandt eliteidrætsudøvere og motionister.

I 2009 foretog man 751 tests i kommercielle motionscentre, hvoraf de 151 var positive. Det vil sige, at omkring 20 procent af de testede personer havde brugt forbudte stoffer, og det tal har ligget stabilt de seneste fem år.

Leder af oplysning hos Anti Doping Danmark, Jakob Berget, er dog forsigtig med at sætte præcise tal på antallet af motionsdopede personer.

»Det er meget vanskeligt at give et eksakt bud på, hvor mange der doper sig. Området er meget tabuiseret. Men vi er i færd med at lave en stor undersøgelse, som i højere grad vil belyse området. Vi forventer, resultaterne er klar sidst på året,« siger Jakob Berget.

»Andelen af positive kan ikke overføres til hele samfundet, da der jo er tale om nøje udvalgte tests, som vi tager på baggrund af erfaring og mistanke. Men problemet eksisterer. Og billedet er det samme over hele landet,« siger han.

Mangler viden om omfanget

De manglende tal er et problem, mener Andreas Kimergård.

»Det er et problem, at det er vanskeligt at måle omfanget af brugen af motionsdoping. Det er også grunden til, at det er vanskeligt at bedømme, om den danske smiley-ordning i motionscentre reelt betyder, at færre anvender disse medikamenter. Hvis ordningen ikke får færre personer til at anvende medikamenterne, har man heller ikke opnået en sundhedsfremmende effekt,« siger den danske dopingforsker.

Skiltning i form af en glad eller sur smiley ved indgangen til motionscentrene viser nemlig, om der er indgået en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark eller ej.

Motionsdoping kan optræde i mange forskellige former. (Foto: Colourbox)

Hvis et center ikke har en aftale om dopingkontrol, skal de sætte en sur smiley op.

Men om centrene rent faktisk sætter den sure smiley op, er der ingen, der kontrollerer. Og det er et problem, mener Jesper Bøgh Christensen, der er sekretariatschef i Dansk Fitness & Helse Organisation.

»Jeg tror, mærkningsordningen vil virke mere effektivt, hvis nogen kontrollerede, om smileyen bliver sat op. For en glad smiley viser over for brugeren, at motionscenteret tager et ansvar for bekæmpelse af motionsdoping,« siger han.

Han erkender, at det er vanskeligt at vurdere omfanget af motionsdoping.

»Det er svært at sætte tal på og have overblik over antallet af motionsdopere. Men generelt anses det for et problem i branchen,« siger Jesper Bøgh Christensen.

Tre typer af steroidbrugere

Ifølge Andreas Kimergård kan man inddele brugere af præstationsfremmende medikamenter i tre kategorier:

Atleter, som gerne vil forbedre deres sportspræstation

Personer, der i deres arbejde har gavn af at være stærke eller muskuløse, f.eks. dørmænd, politibetjente, soldater eller skuespillere

Personer, som overvejende bruger præstationsfremmende medikamenter for at kunne løfte flere kilo, få større muskler og dermed en muskuløs krop. Denne gruppe er formodentlig den største.

Endelig er der eksempler på, at syntetisk testosteron bruges af f.eks. ældre mennesker for at formindske kroppens naturlige svækkelse.

Skadeligt for helbredet

Brugen af anabole steroider er forbundet med en række sundhedsskadelige bivirkninger. Blandt andet akne, mandlig brystudvikling, leverskader og indflydelse på hjertets muskulatur.

»Mange studier, som beskriver bivirkninger, mangler dog at undersøge det præcise indhold i det steroid, der er brugt. Det er et problem, fordi mange præparater produceres i illegale laboratorier, og de kan derfor indeholde urenheder eller et andet aktivt stof end det, der står på indpakningen. Det har desværre formindsket pålideligheden af studierne. Vi mangler derfor robust data,« siger Andreas Kimergård.

Han understreger, at mange brugere af motionsdoping ikke mener, det er så risikabelt, som læger, myndigheder og medier gør det til.

Anden strategi i England

I Danmark har det siden 'Lov om forbud mod visse dopingmidler' trådte i kraft i 1994 været forbudt at besidde, producere og distribuere dopingmidler. I England er det tilladt at have f.eks. anabole steroider til eget forbrug.

I stedet forsøger de engelske myndigheder via såkaldte harm reduction-klinikker at reducere de risici, der kan være forbundet ved at indsprøjte anabole steroider.

På klinikkerne kan brugere få uddelt nye sprøjter og kanyler, og de tilbydes undervisning i at foretage en sikker injektion. Og enkelte steder foretages generelle helbredsundersøgelser af brugerne.

Det er formodentlig umuligt at komme motionsdoping til livs. En muskuløs krop er for mange et eftertragtet kropsideal, hvilket også bekræftes i reklamer.

Andreas Kimergård

»Ligesom der i Danmark mangler data, som undersøger de positive effekter af bekæmpelsen af motionsdoping, mangler der i England data, som undersøger effekter af denne harm reduction-strategi i forhold til steroidbrugere. Hvis man skal afsætte penge på sundhedsbudgettet til sådanne klinikker, skal man kunne dokumentere en positiv effekt,« siger Andreas Kimergård.

Sammen med de engelske forskere er Andreas Kimergård nu ved at foretage en sammenligning af den danske og britiske strategi.

Sådan kommer vi videre

Om det er muligt helt at forhindre brugen af anabole steroider og derved eventuelle bivirkninger, er dog tvivlsomt.

»Det er formodentlig umuligt at komme motionsdoping fuldkommen til livs. En muskuløs krop er for mange et eftertragtet kropsideal, hvilket også bekræftes i reklamer, hvor for eksempel den portugisiske fodboldspiller Cristiano Ronaldo fremvises i underbukser med muskuløs overkrop og 'sixpack',« siger Andreas Kimergård.

Hvis vi vil forsøge at reducere antallet af brugere og mindske eventuelle følgeskader, kræver det ifølge Andreas Kimergård i hvert fald:

at man begrænser muligheden for at købe dopingmidler, f.eks. ved at få fat i udbyderne og producenterne frem for at straffe brugerne.

at man laver bedre undersøgelser af, hvilke bivirkninger motionsdoping kan forårsage, så man kan oplyse om dem.

at man undersøger effekterne af de strategier, man vælger for at håndtere brugen af motionsdoping.

Så spørgsmålet er, om man primært skal forsøge at reducere mulige bivirkninger ved harm reduction, som i England, eller om man primært skal foretage dopingkontroller i motionscentre, som i Danmark.

»Indtil videre er det utopisk at tro, vi får et samfund uden brugen af disse medikamenter,« siger Andreas Kimergård, der afslutter sit forskningsprojekt i august 2012.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk