Han sidder alene i sit mørke kælderværelse. Døgnet rundt ser han kun lyset fra den blinkende computerskærm. Han færdes i sit eget parallelle univers på internettet. Her kan han opføre sig, som det passer ham.
Er det dit billede af den typiske netspiller, der bruger 22 timer om ugen på World of Warcraft og andre fantasyspil? Så skal det revurderes, lyder det fra Claus Toft-Nielsen, ph.d-studerende, Institut for Medievidenskab, Aarhus Universitet, cand. mag. i dansk og film/tv.
Uskrevne netregler
“Jeg troede, at onlinespil ville være som i det vilde vesten i forhold til sociale normer. Men der er uskrevne regler, man skal overholde. Og hvis man bryder reglerne, bliver man stigmatiseret, og ingen gider at spille med en mere,” siger Claus Toft-Nielsen.
Gennem snart tre år har han undersøgt, hvordan folk opfører sig, når de spiller onlinespil. I World of Warcraft, som han primært har studeret, organiserer spillerne sig ofte i såkaldte Guilds, hvor grupper på måske 10-25 personer skal løse en fælles mission.
Intern censur
\ Fakta
VIDSTE DU
Massively Multiplayer Online Role-Playing Game er er en samlet betegnelse for netspil, hvor man med sin egen karakter tager på eventyr i et fantasy-univers.
Det er muligt at spille med og mod hinanden, uanset hvor man befinder sig. Blot skal man have en computer med netadgang.
Ifølge ph.d-studerende Claus Toft-Nielsen, Aarhus Universitet, er der op imod 20 millioner mennesker over hele verden, der spiller de såkaldte Massively Multiplayer Role-Playing Game. Et af de mest populære er World of Warcraft.
En af Claus Toft Nielsens hovedkonklusioner er, at der er høj selvjustits blandt internetspillerne.
“Hvis man f.eks. stjæler et stykke udstyr eller kalder en med- eller modspiller bøsse eller neger, så bliver man stillet for en onlinerettergang og risikerer at blive smidt ud af spillerfællesskabet. Der er helt klart nogle regler, der skal overholdes,” siger han.
Ingen anonymitet
Spillerne mødes kun i cyberspace og kan være spredt over hele verden. De kommunikerer i chat-rooms, hvor de også vurderer hinandens indsats og opførsel. Og selv om man spiller under et opdigtet karakternavn, findes der ifølge Claus Toft-Nielsen software, der hurtigt kan afsløre, om den samme spiller bare skifter navn. Så alle ved, hvem alle er.
En spiller med et dårligt rygte, der er blevet smidt ud af et fællesskab, kan altså ikke bare begynde at spille sammen med nogle andre eller skifte navn på sin karakter. Hvis han vil fortsætte med at spille, tvinges han til at give en offentlig undskyldning til den, han har fornærmet.
Kvinder spiller også
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Ifølge Claus Toft-Nielsen skal man revurdere både billedet af, hvordan spillerne omgås hinanden på nettet, og fordommen om den nørdede netspiller, der lever i sit eget univers uden respekt for andre personer og regler.
“Det er alle mulige typer, der spiller. Flest mænd. Men jeg kender en sammenslutning af spillere, hvor der både er en enlig engelsk mor på 43 år, en ph. d.-studerende fra Finland og en ufaglært hollænder midt i tyverne. Uddannelsesniveauet hos onlinerollespillere er meget blandet,” siger han.
Gennemsnitsalderen for en World of Warcraft-spiller er 26 år. 50 procent har fuldtidsarbejde.
\ Fantasyspil i folkeskolen
Når skolebørn i 4.-7. klasse skal lære at lave en personkarakteristik, kan de lige så godt bruge et af de medier, der motiverer dem. Det er en af grundene til, at Højby Skole på Fyn gennem de seneste fem år har brugt computerrollespil i undervisningen.
”Eleverne skal jo ikke spille, men fx trække danskfaglig viden ud af spillene. Det er et værktøj på lige fod med reklamer, kortfilm og bøger. Så computerspil som en del af undervisningen er kommet for at blive – og for at vokse,” siger Nikolaj Schnurre, viceskoleinspektør, Højby Skole.
Spore, Tycoon og Harry Potter er nogle af de computerspil, lærerne inddrager i undervisningen på Højby Skole.
