Dødelig druk overbelaster danske hospitaler
»Det er et problem, der ikke rigtigt bliver gjort noget ved.«
alkoholisme alkoholafhængighed behandling afvænning misbrug afhængighed alkoholbehandling rusmidler

Alkoholmisbrug sender folk på hospitalet igen og igen. (Foto: Shutterstock)

Alkoholmisbrug sender folk på hospitalet igen og igen. (Foto: Shutterstock)

I Danmark nyder vi alkohol. Berusende dråber er med, når vi fejrer store vendepunkter i livet, fester, er på ferie og spiser ude.

De fleste kan nøjes med at drikke en gang imellem. Men nogle mister kontrollen:

De udvikler en ubalance i hjernen og bliver så afhængige af øl, vin og sprut, at de får abstinenser, når de forsøger at stoppe med at drikke. 

De mest uheldige mister frihed, familie og helbred til flasken.

»Jeg møder dem igen og igen på hospitalet, hvor jeg arbejder. Det er et problem, der ikke rigtig bliver gjort noget ved,« siger Gro Askgaard, der er postdoc og læge på Sjællands Universitetshospital, Køge, til Videnskab.dk. 

Alkohol medfører hyppige indlæggelser

Tidligere i år publicerede Gro Askgaard og kolleger et studie, som dokumenterer stor overdødelighed og gentagne indlæggelser blandt 38.885 personer, som blev indlagt første gang i 1998 - 2002, fordi de havde drukket for meget. Dengang var de i gennemsnit 44 år.

I de efterfølgende 15 år blev de 38.885 personer i gennemsnit indlagt 3 gange så ofte som resten af befolkningen - i alt 226.885 gange på hospitaler og 50.178 gange på psykiatriske afdelinger.

Ofte blev de indlagt på grund af ulykker, alkoholforgiftning, alkoholisk leversygdom og alkoholpsykoser. 

»Der er tydelige tegn på, at mange af dem fortsatte med at drikke, efter at de første gang var indlagt,« siger Gro Askgaard.

Druk koster milliarder

Kommunerne brugte i 2014 mindst 3,5 milliarder kroner på konsekvenserne af borgernes overforbrug af alkohol, viser en opgørelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Udgifterne til hospitalsindlæggelser er ikke medregnet i de 3,5 mia. kr.

Find flere chokerende tal om alkohol på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Selvmord var ti gange så hyppige

Alkohol fik fatale konsekvenser for mange af de 38.885: Efter 15 år var 13.088 af dem døde. 

En tredjedel af dem døde af sygdomme forårsaget af alkoholmisbrug, viser studiet, som er publiceret i International Journal of Epidemiology.

Selvmord var 10 gange så hyppige blandt kvinderne og 6 gange så hyppige blandt mændene som i resten af befolkningen.  

»Den første kontakt, de havde med hospitalet, burde have fået alarmklokkerne til at ringe,« siger Gro Askgaard, som er ærgerlig over, at der ikke bliver gjort nok for at forebygge fortsat misbrug.

Patienter overlades til sig selv

De fleste, der indlægges på grund af alkohol, bliver sendt hjem, når de er afruset eller har fået behandlet deres skade.

Måske bliver de informeret om, at de kan henvende sig til kommunen, som tager sig af alkoholbehandling i Danmark.  

Men der bliver ikke fulgt op på dem, siger Gro Askgaard, som ville ønske, at sundhedsvæsenet var bedre til tage sig af folk med alkoholproblemer, så de ikke bliver indlagt igen og igen og i yderste konsekvens dør af deres afhængighed. 

Alkohol startede sygdom

70 procent af de 38.885 personer, Gro Askgaard har fulgt via patientregistre, havde ikke været indlagt med alvorlig sygdom, før de første gang blev indlagt på grund af alkohol. 

Anette Søgaard Nielsen, der er lektor og leder af Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet, er enig: 

»Der er ingen tvivl om, at der sker for lidt på området. Gro Askgaards studie er meget tankevækkende, for det viser konsekvenserne af, at ingen griber fat i folk, der bliver indlagt på grund af alkohol,« siger Anette Søgaard Nielsen til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Alkoholafhængighed kan muligvis behandles med diabetesmedicin

Forebyggelse fungerer ikke i praksis 

Problemet er, at ingen rigtig ved, hvordan man skal håndtere problemet. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger og sygeplejersker laver korte interventioner, blandt andet forebyggende samtaler, som skal motivere patienter, der indlægges på grund af alkohol, til at gå i behandling for deres afhængighed.

Men de forebyggende samtaler fungerer ikke efter hensigten, siger Ulrik Becker. Han er professor på Syddansk Universitet, overlæge på Hvidovre Hospitals Gastroenhed og har gennem mange år forsket i konsekvenser og behandling af alkoholafhængighed. 

»Samtalerne har meget lille effekt, blandt andet fordi der er store problemer med at implementere dem,« siger Ulrik Becker.

LÆS OGSÅ: Amerikansk topforsker chokeret over, at 16-årige danskere må købe alkohol

Motiverende samtaler virker i forsøg

I udlandet er der ellers lavet forsøg, som viser, at ansatte på hospitaler til en vis grad kan forebygge fortsat alkoholmisbrug ved at have korte, motiverende samtaler med patienterne, mens de er på hospitalet. 

I de forebyggende samtaler bruges en særlig teknik, hvor behandleren motiverer til adfærdsændringer ved at tage udgangspunkt i patientens værdier og livsstil, frem for at pege fingre, kritisere og pådutte.

Patienter med alkoholproblemer, der i forsøg har sådan en samtale med en sygeplejerske, en læge, en psykolog eller en anden sundhedsprofessionel, drikker efterfølgende mindre og overlever oftere end kontrolgrupper, som ikke får motiverende samtaler, konkluderer et review fra den uafhænige, internationale forskersammenslutning Cochrane.

Cochrane

Den internationale forskersammenslutning Cochrane er specialiseret i at lave grundige videnskabelige gennemgange af den samlede forskningslitteratur, for at overvåge om der er evidens for de lægemidler og tiltag, der bliver brugt i sundhedsvæsenet. 

Men i praksis virker de ikke

I den videnskabelige litteratur er der altså dokumentation for, at motiverende samtaler virker. Men en ting er at finde en effekt i et forsøg. 

Noget andet er at lave motiverende samtaler i virkeligheden og få en god effekt ud af det. Det har vist sig at være svært, siger både Ulrik Becker og Anette Søgaard Nielsen.

»Der er op mod 70 studier, som har undersøgt motiverende samtaleteknikker, og som dokumenterer en effekt. Men det er forsøg lavet på selekterede patienter under ideelle forhold. Det er ikke det samme som virkeligheden, for eksempel i en travl akutmodtagelse. Der er det slet ikke simpelt at implementere,« siger Ulrik Becker. 

Anette Søgaard Nielsen har selv forsket i brugen af motiverende, forebyggende samtaler til patienter med alkoholproblemer.

Hun nævner økonomi og den ekstra støtte, som sker i forbindelse med forskningsprojekterne, som en årsag til, at samtalerne ikke har samme effekt i virkeligheden som i forskningslitteraturen: 

»Når man forsker i et forebyggende tiltag, for eksempel motiverende samtaler, tilfører man i en periode en masse ressourcer. Under de omstændigheder kan man godt få det til at virke. Men det er svært at få den samme effekt i virkeligheden, hvor man ikke har de samme ressourcer at gøre godt med,« siger Anette Søgaard Nielsen. 

LÆS OGSÅ: Alkoholikere får behandling uden dokumenteret virkning

Forsøg ligner ikke virkeligheden

Virkningen af de forebyggende samtaler, Sundhedsstyrelsen anbefaler, er altså begrænset, når man forsøger at bruge dem på hospitalerne. Den manglende effekt er dokumenteret: 

»I England og Australien har man forsket i, om motiverende samtaler, som også kaldes korte interventioner, kan implementeres i praksis,« fortæller Ulrik Becker. 

Hverken det engelske eller det australske studie finder effekt af tiltaget, når det tages i brug på sygehuse.

Et problem er, at de patienter, der har deltaget i effektfulde forsøg med motiverende samtaler, ikke ligner de patienter, lægerne møder ude i virkeligheden. 

For eksempel har mange af forsøgene kun mandlige deltagere, og mange af dem inkluderer ikke patienter med psykiatriske diagnoser, som ellers er meget hyppige blandt folk, der misbruger alkohol.

Død og dårlig opvækst

Hvert år dør cirka 3.000 danskere som følge af alkohol, og omkring 122.000 børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer.

Kilde: Lægeforeningen

Personalet er ikke uddannet

Et andet problem er, at læger og sygeplejersker sjældent er trænet i samtaleteknikken, hvor man motiverer frem for at pege fingre.

»Og ofte er der ikke ledelsesmæssig opbakning til, at læger og sygeplejersker bruger tid og ressourcer på den slags,« siger Ulrik Becker. 

I de videnskabelige forsøg, som finder en god effekt af motiverende samtaler, har en sygeplejerske, en læge, en psykolog eller en socialarbejder, som er trænet i den særlige teknik, holdt 1-4 samtalesessioner på 5-20 minutter med patienter, der har problemer med alkohol. 

Men i virkelighedens verden er læger og sygeplejersker så optagede af at behandle patienterne for det, de egentlig er indlagt for, at de ikke har overskud til også at tage sig af patienternes alkoholafhængighed, siger Ulrik Becker. 

»I en akutmodtagelse opfatter personalet det ikke som deres kerneopgave at lave motiverende samtaler. De ser det som deres kerneopgave at behandle den hjernerystelse eller anden skade, som er årsagen til, at patienten er indlagt,« siger Ulrik Becker.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk fokuserer i et tema på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet. Følg med i temaet her.

Temaet støttes af TrygFonden, som dog ikke har indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs om aftalen her.

Gør alkoholbehandlere det bedre?

Anette Søgaard Nielsen og kolleger fra Forskningsenheden for Almen Praksis har undersøgt, om forebyggende samtaler virker bedre, hvis de bliver afholdt på hospitalet af en alkoholbehandler, der er uddannet i samtaleteknikken, og som ikke skal tage sig af patientens øvrige sygdomme, i stedet for en læge eller sygeplejerske.   

I studiet har forskerne tilfældigt inddelt 561 patienter, der opfyldte kriterierne for alkoholafhængighed, i to grupper:

  • En gruppe fik normalt behandling, mens de var indlagt. Det vil sige, at de fik behandlet deres skade eller sygdom, måske havde en forebyggende samtale med en læge eller sygeplejersker og blev informeret om kommunens behandlingstilbud mod alkoholmisbrug. 
  • En anden gruppe patienter havde en motiverende samtale med en uddannet alkoholbehandler, som havde stor erfaring med samtaleteknikken. 

»Alkoholbehandleren kom ud på hospitalet og talte med folk på en ordentlig og respektfuld måde for at øge deres motivation for at gå i behandling for alkoholafhængighed. Vi var overbeviste om, at det ville være en god måde at bruge pengene på,« siger Anette Søgaard Nielsen. 

Implementeringsforskning er nødvendig

Men resultaterne skuffede: Flere af de patienter, der havde haft en samtale med en behandler udefra, gik godt nok i behandling for deres alkoholafhængighed, efter de var blevet udskrevet. 

»Men effekten var ikke stor nok til, at, vi vurderer, det kan betale sig at bede specialiserede alkoholbehandlere om at lave forebyggende samtaler på hospitalerne,« siger Anette Søgaard Nielsen.  

Studiet blev tidligere i år publiceret i det videnskabelige tidsskrift Drug and Alcohol Dependence.

Ulrik Becker tvivler på, at der for alvor kommer til at ske noget på området foreløbig. For det er svært at forebygge fortsat druk, og der mangler ordentlig forskning i, hvordan man kan få motiverende samtaler eller andre interventioner til at passe ind i dagligdagen på hospitalerne, siger han.

Den slags forskning kaldes implementeringsforskning.

»Hvis man ikke laver implementeringsforskning, smider man bare penge efter noget, der ikke kommer til at virke,« siger Ulrik Becker.

LÆS OGSÅ: Alkoholisme knyttet til manglende tarmbakterier

Måske skal sygehuse ikke forebygge

I øjeblikket er Ulrik Becker involveret i et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital, som netop skal afdække, hvilke forhindringer der afholder hospitalspersonalet fra at lave forebyggende tiltag mod alkoholafhængighed. 

I projektet ser forskerne på personalets motivation og den stigmatisering, patienter med alkoholafhængighed er udsat for, når de er indlagt. Formålet er at udvikle bedre modeller og prøve dem af i den virkelige verden.

Trods nedslående resultater fra den hidtidige forskning, har Anette Søgaard Nielsen ikke mistet troen på forebyggende, motiverende samtaler. 

Hun foreslår, at kommunale behandlere tager samtalerne med patienterne, kort efter at de er blevet udskrevet, for eksempel i forbindelse med et genoptræningsforløb. 

Når patienterne ikke længere er på sygehuset, er der en større chance for, at de har overskud og motivation til at gå i behandling for deres afhængighed, tror hun.

Modellen kræver dog, at sygehuset systematisk informerer kommunerne om patienternes alkoholproblemer, og det sker ikke i tilstrækkelig grad i øjeblikket, understreger hun. 

LÆS OGSÅ: Paradoks: Hvorfor drikker vi så meget alkohol?

LÆS OGSÅ: Alkoholafvænning: Pupiller kan måske sladre om risiko for tilbagefald

Sygehuse har øget fokus på forebyggelse

Danske Regioner, som har ansvaret for hospitalerne, er opmærksom på, at folk med alkoholafhængighed indlægges meget hyppigere end resten af befolkningen og dør tidligere, siger Karin Friis Bach (R), der er formand for regionernes Sundhedsudvalg.

»Vi har generelt et stort fokus på at nedbringe antallet af genindlæggelser på hospitalerne, for alle de penge, der bruges på ekstra indlæggelser, bliver taget fra noget andet,« siger hun. 

»Det er en ny trend, at vi på hospitalerne er begyndt at ændre fokus fra kun at behandle sygdomme til også at tage os af forebyggelse. For få år siden, sagde man: ‘Det er ikke vores opgave.’ Men nu tager vi det på os,« forsikrer Karin Friis Bach.

Tvivl om, hvor ansvaret ligger

I Danmark behandler sygehuse og psykiatriske afdelinger dog ikke afhængighed. Det er kommunerne, der står for at afvænne og behandle folk, der ikke kan stoppe med at drikke.

Derfor er det ikke så underligt, at hospitalspersonalet ikke nødvendigvis opfatter det som deres bord at hjælpe patienterne videre, siger Karin Friis Bach: 

»Det kan sagtens være, at der nogle steder er tvivl om, hvem der har ansvaret.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.