Alkoholikere får behandling uden dokumenteret virkning
Britisk professor er chokeret over Danmarks behandling af folk, som lider af alkoholisme.  
alkholisme afhængighed alkohol behandling antabus sygdom

Milliarder af skattekroner bliver hvert år brugt på konsekvenserne af alkoholmisbrug. (Foto: Shutterstock)

I Danmark er vi mange, som godt kan lide at drikke. Vi elsker øl, vin og sprut. Men for nogle bliver drikkeriet ikke ved med at være sjovt.

En halv million danskere har et alkoholforbrug, der skader deres helbred, og omkring 147.000 er så afhængige af de berusende dråber, at de får abstinenser, når de ikke drikker.

De mange tusinde danskere, som lider af den sygdom, der hedder alkoholafhængighed, er ikke garanteret behandling, som har en videnskabeligt dokumenteret virkning.

For selvom forskere godt ved, hvilke behandlingsmetoder der virker mod alkoholisme, bliver der ikke stillet krav, hverken til kommuner eller private behandlere, om, at den behandling, de tilbyder, skal dokumenteres eller have en vis kvalitet.

»Inden for alkoholbehandling er der et stort sort marked, hvor man ikke aner, hvad der foregår,« siger Ulrik Becker, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed og overlæge på Hvidovre Hospital.

Alkoholbehandlere behøver ikke uddannelse

Ulrik Becker er især bekymret for, hvad der sker på det private marked, som er fuldstændig ureguleret. Hvem som helst kan slå sig ned som privat alkoholbehandler og tage flere hundrede tusinde kroner for afvænningskure, der ikke har dokumenteret virkning og måske er skadelige, siger han.

alkholisme misbrug alkohol druk abstinenser

Alkoholafhængighed er en sygdom, men der er ikke krav om, at behandlingen skal kunne dokumenteres. (Foto: Shutterstock)

Normalt skal man have en autoriseret uddannelse – eksempelvis som læge eller sygeplejerske – for at behandle sygdomme i det danske sundhedsvæsen. Men man behøver ikke have en særlig uddannelse for at kalde sig alkoholbehandler.

»Man har her en sygdom, som folk uden uddannelse kan få lov til at behandle, uden at myndighederne har styr på, om de metoder, der bliver brugt, er det rene kvaksalveri,« siger Ulrik Becker, som efterlyser klarere retningslinjer for, hvordan man skal behandle alkoholafhængighed.

Konfrontation kan give psykoser

Død og dårlig opvækst

Hvert år dør cirka 3.000 danskere som følge af alkohol, og omkring 122.000 børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer.

Kilde: Lægeforeningen

Professoren frygter, at der nogle steder i landet bliver brugt metoder, som skader mere, end de gavner.

Han nævner en konfronterende behandling, som et eksempel på en metode, der kan være skadelig.

Behandlingen blev landskendt i TV2-programmerne ‘Ultimatum’, hvor mennesker, der var svært alkoholiserede, blev konfronteret og stillet overfor et ultimatum af nære familiemedlemmer.

»Det er helt udokumenteret, at konfrontation virker. Tværtimod er der tegn på, at metoden kan være skadelig. Der er eksempler på, at folk er blevet psykotiske af det. Indenfor den etablerede behandlingsverden, er der ingen, som anerkender den konfronterende metode,« siger Ulrik Becker, som forsker i konsekvenserne af alkoholafhængighed.

Akupunktur, antabus og psykodynamisk samtaleterapi er andre metoder, som ikke har dokumenteret virkning, men som ifølge Lægeforeningen bliver tilbudt i nogle kommuner.

Retningslinjer er utilstrækkelige

Sundhedsstyrelsen lavede ellers for et par år siden kliniske retningslinjer for, hvordan man bedst behandler alkoholafhængighed. Retningslinjerne er baseret på dansk og international forskning og slår blandt andet fast, at der er god evidens for virkningen af:

  • Kognitiv familieorienteret terapi, hv or man inddrager familiemedlemmer til personer med alkoholafhængighed i behandlingen og arbejder med deres indbyrdes relationer. 

  • Rådgivning til pårørende.

  • Bestemte lægemidler i kombination med samtaleterapi.

Men ifølge Lægeforeningen er der mange kommuner, som ikke følger retningslinjerne.

Antabus

Siden 1948, hvor danskerne Erik Jacobsen og Jens Hald opdagede, at antabus medfører, at man får det dårligt, når man drikker alkohol, har præparatet været brugt til at afruse alkholikere. 

Men ifølge Ulrik Becker er der ikke dokumentation for, at antabus virker særligt godt. Det fjerner for eksempel ikke trangen til at drikke. 

»I adskillige år har vi anbefalet andre præparater. Alligevel er antabus stadig den medicinske behandling, der bruges allermest i Danmark,« siger Ulrik Becker. 

Ulrik Becker anbefaler præparatet Campral, som fjerner trangen til at drikke.   

Desuden er Sundhedsstyrelsens vejledning ikke fyldestgørende, og den fastsætter ikke minimumsstandarder for, hvad en behandling for alkoholisme skal indeholde.

Den beskæftiger sig kun med »udvalgte dele af behandlingsindsatsen på alkoholområdet. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret alkoholbehandling,« skriver Sundhedsstyrelsen selv i forordet til rapporten National Klinisk Retningslinje for Behandling af Alkoholafhængighed.

Britisk professor er chokeret

Ulrik Becker mener, at man bør lave mere detaljerede kriterier for, hvad en behandling for alkoholisme som minimum skal indeholde og samtidig lave en autoriseret uddannelse.

En britisk professor, Peter Andersson, som er en af Europas førende forskere i afhængighed og blandt andet rådgiver EU-Kommissionen samt Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i emnet, er enig.

Han er chokeret over de danske myndigheders tilgang til alkoholafhængighed.

»Hvis det virkelig er rigtigt, at der ikke er udførlige kliniske retningslinjer og minimumsstandarder for behandling af alkoholafhængighed, er det en chokerende fejl fra myndighedernes side,« siger Peter Andersson, som er professor på Institut for Sundhed og Samfund ved Newcastle University i England.

»Alkoholafhængighed er en udbredt og alvorlig lidelse. Mangel på kliniske retningslinjer og minimumsstandarder efterlader en stor gruppe mennesker til behandling, der potentielt kan være uhensigtsmæssig og mangelfuld,« siger han, efter at Videnskab.dk har fortalt ham, at vi i Danmark kun har Sundhedsstyrelsens vejledning.     

Britiske alkoholbehandlere får grundige, kliniske retningslinjer fra Englands Nationale Institut for Sundhed og Pleje (NICE), som svarer til den danske sundhedsstyrelse, siger han. De britiske retningslinjer fylder over 600 sider. Til sammenligning fylder Sundhedsstyrelsens 44 sider.

Lægeforeningen er bekymret

Lægeforeningen i Danmark er også bekymret. Til forskel fra andre områder af sundhedsvæsenet, som varetages af regionerne, har kommunerne ansvaret for at behandle folk for alkohol- og stofafhængighed.

»Forskellen på, hvad de enkelte kommuner kan tilbyde af behandling, er for stor, og flere kommuner kan ikke leve op til de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen stiller til god kvalitet og brug af videnskabeligt underbyggede metoder i alkoholbehandlingen,« siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen, i en pressemeddelelse.

Forskning finder løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra Trygfonden har muliggjort temaet. Trygfonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Foreningen opfordrer politikerne til at fratage kommunerne ansvaret for at behandle alkoholafhængighed. Området bør varetages af regionerne, mener foreningen, for i øjeblikket er de menneskelige og økonomiske omkostninger ved overforbrug af alkohol for høje, og der bliver ikke gjort nok for at bringe dem ned.

Man behøver ikke hardcore forskning

Kommunerne brugte i 2014 mindst 3,5 milliarder kroner på konsekvenserne af borgernes overforbrug af alkohol, viser en opgørelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Det er højst besynderligt, at man bruger så mange penge på noget, man ikke kender effekten af,« siger Jakob Kjellberg, der er professor og programleder for Sundhed i VIVE.

Jakob Kjellberg anbefaler, at man i det mindste begynder at sætte krav til, at den kommunale behandling af alkoholafhængighed bliver dokumenteret.

Hvis man samler dokumentation, kan man sammenligne de behandlinger, der bliver givet i forskellige dele af landet.

På den måde kan man finde ud af, hvad der virker bedst.

»Man behøver ikke lave hardcore forskning, hvor man opfinder den dybe tallerken. Man kan bare sammenligne kommunernes behandlingstilbud og finde ud af, hvad der er mest effektivt. Det er ikke raketvidenskab,« siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsstyrelsen afviser kritik

Sundhedsstyrelsen afviser Ulrik Beckers kritik af de nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed.

»Det er rigtigt, at de ikke er dækkende, men de er ikke anderledes end de retningslinjer, der gælder ved andre sygdomme. Man laver altid et nedslag på ti områder i patientforløbet, hvor man på baggrund af den evidens, der findes, vurderer, hvad der virker bedst,« siger Niels Sandø, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.  

Sundhedsstyrelsen fastsætter normalt ikke minimumsstandarder for, hvilken behandling kommuner, klinikker eller sygehuse skal bruge, tilføjer han. Traditionelt er det de danske lægefaglige selskaber, der fastsætter behandlingsstandarder.

Problemet er, at der ikke findes et fagligt selskab for alkoholbehandlere.  

Videnskab.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Vi ville gerne have spurgt hende, om det er forsvarligt, at tusinder af danskere, der er syge af alkoholafhængighed, ikke er sikret ordentlig behandling. Men ministeren har endnu ikke haft tid til at vende tilbage på henvendelsen. 

Kommunale udgifter på 3,5 milliarder kroner er et underestimat

Opgørelsen over, hvor mange penge kommunerne bruger på borgeres alkoholmisbrug inkluderer udgifter til behandling, overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp i hjemmet samt anbringelse og anden hjælp til børn og unge, hvis forældre er afhængige af alkohol.

Opgørelsen viser, at kommunerne i 2016 brugte 3,5 mia. kr. på området, men det er et underestimat, for alle omkostninger er ikke medtaget, og langt fra alle med alkoholafhængighed er inkluderet, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelse

Opgørelsen er lavet af VIVE for Sundhedsstyrelsen.