Forsøg med alkohol-glade aber: Afhængighed kan muligvis behandles med diabetesmedicin
Aber med hang til alkohol drikker mindre, når de får medicinen, som tilsyneladende får hjernen til at producere mindre dopamin.
alkoholafhængighed alkohol alkoholmisbrug afhængighed medicin rusmidler

Omkring 150.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol. (Foto: Flickr)

Omkring 150.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol. (Foto: Flickr)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

 

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Da diabetesmedicinen, som denne artikel omhandler, indtil videre kun er testet på mus og aber, er der endnu ikke stærk nok evidens for, at den også nedsætter trangen til at drikke hos mennesker med alkoholafhængighed.

Som du kan se på barometret, er der derfor kun middelstærk evidens for, at det virker. 

Læs mere om, hvorfor du skal passe på med at konkludere for meget ud fra dyreforsøg, i artiklen 'Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?'

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

»Vi skåler med vore venner og dem, som vi kender. Og dem, som vi ikke kender, dem skåler vi med.«

»SKÅÅÅL«

Druksange, skåltaler og fuldskab er sjov og spas for de fleste. Men ikke for godt 150.000 i Danmark, som drikker, fordi de ikke kan lade være. 

»Alkoholafhængighed har længe været et forsømt område. Der er kommet meget få lægemidler på markedet,« siger Anders Fink-Jensen, der er klinisk professor i Region Hovedstadens Psykiatri.

»Det kan skyldes, at medicinalfirmaerne har ment, at det var skadeligt at få sit renomme hængt op på noget med misbrug og afhængighed. Samtidig er der stadig folk, der ikke opfatter afhængighed som en sygdom, og som mener, at de ramte bare skal tage sig sammen og stoppe med at drikke,« fortsætter han. 

Diabetespatienter mister lysten til alkohol

Nu har Anders Fink-Jensen og kollegaer måske godt nyt til de mange tusinde danskere, der er syge af afhængighed. Diabeteslæger har igennem deres arbejde som behandlere opdaget, at medicin, der virker mod type-2 diabetes og overvægt, tilsyneladende har en bonuseffekt: 

Det lader til, at diabetespatienter, som tager medicinen, mister lysten til at drikke alkohol. 

Måske kan diabetesmedicinen hjælpe folk, som lider af afhængighed, med at få bugt med deres ustyrlige trang til alkohol, tænker forskerne, som har testet hypotesen i en række forsøg. 

Indtil videre ser deres resultater lovende ud: Alkohol-glade aber fra den caribiske ø St. Kitts drikker markant mindre, når de får diabetes-medicinen, viser forskernes forsøg. Vi vender tilbage til aberne, som over tid har udviklet en drukkultur, der minder om menneskers.

Alkoholafhængighed

I Danmark skønnes det, at omkring 150.000 mennesker lider af alkoholafhængighed. Tallet er dog forbundet med usikkerhed, da det ikke er blevet opgjort siden 2011.

Cirka 860.000 drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. 

Kun 8.000-9.000 kommer i behandling for alkoholafhængighed om året. 

Hvert år dør 3.000 mennesker i Danmark af alkoholrelaterede årsager. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Medicinen indholder mæthedshormon

Først lidt om medicinen.

Det drejer sig specifikt om en gruppe diabetes-lægemidler, som kaldes GLP-1-peptid-analoger, fordi de indeholder en kunstig version af et hormon kaldet GLP-1. 

Hormonet bliver normalt dannet i vores tarme, hvorfra det frigives, når vi spiser. Det spredes i kroppen og binder sig til molekyler - såkaldte receptorer - i hjernen, i organer og i blodkar, og det får bugspytkirtlen til at øge frigivelsen af insulin. 

I hjernen binder hormonet til receptorer, som bliver udtrykt i områder, der er involveret i afhængighed og lyst for eksempel til alkohol og mad.

Centralt i processen er signalstoffet dopamin: Når man drikker alkohol eller tager andre rusmidler, stiger hjernens produktion af dopamin. Dopaminen fortæller os, at det, vi gør, føles godt. Det motiverer os til at gøre det igen - for nogle fører det til afhængighed. 

Dopaminproduktionen falder

I forsøg med mus, der har fået kokain, kan forskerne se, at diabetes-lægemidlet mindsker dyrenes dopaminproduktion. 

»Dopaminniveauet i dyrenes hjerner stiger normalt markant, når de får kokain. Men når de fik GLP-1-medicin, steg det mindre. Samtidig indtog mus, som fik lægemidlet, mindre kokain, end mus, der ikke fik det,« siger Anders Fink-Jensen. 

Andre museforsøg viser, at medicinen også dæmper gnavernes hang til alkohol.

LÆS OGSÅ: 'Tømmermændshormon' beskytter dig mod for meget alkohol, antyder studier

Aber har menneskelignende drukkultur

Diabetes-medicinen dæmper altså dopaminproduktionen i musehjerner og giver gnaverne mindre lyst til rusmidler. Men virker det mon også på aber med ustyrlig alkoholtrang?

Ja! Vi skal lige en tur over Atlanten.

En art aber, kaldet marekatte eller Vervet aber, kom i 1600- og 1700-tallet med slaveskibe fra Etiopien til Caribien, blandt andet til øen St. Kitts, hvor de har udviklet en alkoholkultur, der ligner menneskers.  

»Aberne har fået smag for alkohol ved at spise nedfalden, fermenteret frugt,« siger Anders Fink-Jensen. 

I videoen herunder kan du se nogle af aberne stjæle drinks fra turister på stranden og drikke sig fulde. 

Marekatte på St. Kitts drikker sig fulde i turisters drinks. (Video: BBC)

»Man kan konstatere, at de har lyst til at drikke. Det sjove er, at de har et mønster, der minder om menneskers drikkemønstre: Alfahannerne drikker, men sjældent så meget, at de mister kontrollen. Yngre og mindre magtfulde hanner kan derimod drikke sig ihjel i løbet af et halvt år,« fortæller Anders Fink-Jensen. 

»Omkring tyve procent af aberne vil gerne drikke rigtig meget alkohol, når de får det tilbudt. Andre aber drikker en lille smule, og andre vil slet ikke drikke,« fortsætter han. 

LÆS OGSÅ: Alkoholikere får behandling uden dokumenteret virkning

Aberne mister lyst til alkohol

Anders Fink-Jensen har været på St. Kitts for at teste, om GLP-1-lægemidler har en effekt på Vervet-abernes alkoholtrang. 

»I tre uger gav vi aber, der har stor lyst til alkohol, enten det virksomme stof eller placebo bestående af en saltvandsindsprøjtning. Samtidig målte vi, hvor meget de drikker,« siger Anders Fink-Jensen. 

Forsøget viste, at GLP-1-medicinen nedsatte abernes trang til at drikke: De aber, der fik det virksomme stof, drak markant mindre end aberne på placebo, fremgår det i studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Psychopharmacology.

Hvor stærk er evidensen?

Videnskab.dk udvikler i øjeblikket et barometer til sundhedsnyheder. Barometret angiver visuelt, hvor meget evidens der er bag den forskning, historien handler om. Du kan se barometeret i brug øverst i artiklen her.

Da diabetesmedicinen, som denne artikel omhandler, indtil videre kun er testet på mus og aber, er der endnu ikke stærk nok evidens for, at den også nedsætter trangen til at drikke hos mennesker med alkoholafhængighed.

Som du kan se på barometret, er der derfor kun middelstærk evidens for, at det virker. 

Men hvad med mennesker?

I øjeblikket tester Anders Fink-Jensen, om diabetes-medicinen også nedsætter trangen til at drikke hos mennesker.

Personer, som lider af alkoholafhængighed, har enten fået det aktive lægemiddel eller placebo i et halvt år. 

»Vi undersøger, om de drikker mindre - både om deres daglige alkoholforbrug er blevet mindre, og om de sjældnere går på massiv druk. Vi undersøger dem også i hjernescannere,« fortæller Anders Fink-Jensen. 

Normalt aktiveres bestemte centre i hjernen hos folk, der ikke kan stoppe med at drikke, når de ser billeder af alkohol. Ved at scanne forsøgspersoners hjerner undersøger forskerne, om hjerneaktiviteten er blevet ændret hos patienter, der har fået GLP-1-medicin.  

Resultaterne forventes at være klar i foråret 2020.

Anette Søgaard, der er lektor og direktør på Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet, venter med spænding. 

»Jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af det. Det er fremragende, hvis diabetesmidlet har en god effekt, for der er et stort behov for nye behandlinger mod afhængighed,« siger Anette Søgaard, som ikke selv er involveret i forsøgene.

»Jo flere redskaber folk med alkoholafhængighed får til at slippe af med deres trang, desto bedre,« siger hun. 

Medicin kan tage toppen af afhængigheden

I Danmark er det meget svært på egen hånd at stoppe med at drikke, hvis man er afhængig, siger Anette Søgaard. 

For folk, der har mistet kontrollen over deres alkoholforbrug, bliver hele tiden konfronteret med det, de har trang til, for eksempel når de er i supermarkedet, hvor der står flasker med alkohol på hylderne, eller når de er til familiefest. 

»Når ens hjerne konstant er tunet ind på alkohol, og alle systemer i kroppen skriger efter det, kan det være virkelig svært at deltage i sociale sammenhænge, hvor der som regel er alkohol,« siger Anette Søgaard og fortsætter: 

»Den psykologiske del, hvor man skal lære at begå sig socialt uden alkohol, er hård nok i sig selv. Oveni kommer så den biologiske afhængighed. God, evidensbaseret medicin kan være med til at tage toppen af det, der gør det slidsomt at ændre på de vaner, man har.«

LÆS OGSÅ: Paradoks: Hvorfor drikke vi alkohol?

Måske skal der medicin-kombi til

Et lægemiddel mod alkoholtrang kan ikke kurere afhængighed, understreger Anette Søgaard, som nævner kognitiv terapi og familieterapi som effektive metoder til at gøre noget ved den psykologiske og sociale afhængighed. 

»Men medicin kan være med til at gøre det nemmere for folk at stå igennem den proces, hvor man skal arbejde med sine vaner og finde alternativer til at drikke,« siger hun. 

I forvejen findes tre medicinske præparater mod alkoholafhængighed; Antabus, Naltrexon og Acamprosat. 

Antabus medfører, at man får det dårligt, når man drikker, men det fjerner ikke trangen til alkohol. Naltrexon har en række bivirkninger, og Acomprosat skal man tage tre gange om dagen. 

Fordelen ved diabetes-medicinen med GLP-1 er, at den fjerner trangen til at drikke og kun skal indsprøjtes et par gange om ugen. 

»Det har en anden angrebsvinkel end de lægemidler, der findes i øjeblikket,« siger Ulrik Becker, der er professor og overlæge på Hvidovre Hospitals Gastroenhed og gennem mange år forsket i konsekvenserne og behandling af alkoholafhængighed. 

»Ultimativt kan man forestille sig, at man kan bruge en kombination af forskellige midler i behandlingen af alkoholafhængighed, ligesom man ofte gør med andre sygdomme,« tilføjer professoren.

Anders Fink-Jensen forventer, at resultaterne af de kliniske forsøg med GLP-1-medicinen bliver offentliggjort i foråret 2020. Forsøgene bliver støttet af Novavi - en privat virksomhed, der udbyder alkoholbehandling til kommunerne.

Hvorvidt medicinen nogensinde for alvor kommer i brug, afhænger af om en medicinalvirksomhed vil investere i markedsføring og registrering, siger professoren. 

LÆS OGSÅ: Alkoholisme skyldes måske en hjernefejl

LÆS OGSÅ: Amerikansk topforsker chokeret over, at 16-årige danskere må købe alkohol

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.