Selvom du dropper cigaretterne, lever af rå grøntsager og dagligt tager turen rundt om søerne, så bliver du aldrig helt herre over, hvor længe du lever.
Også din dna spiller en væsentlig rolle, når det gælder din udløbsdato.
I en ny undersøgelse fra tidsskriftet Science har en gruppe forskere fundet frem til 150 specifikke, genetiske kendetegn, som har en afgørende betydning for, om du kan komme til at fejre din 100 års fødselsdag.
Faktisk kan forskernes genetiske model med næsten 80 procents sikkerhed forudsige, om du skal regne med at blive rigtig gammel - altså mere end 100 år.
En fjerdedel arv - tre fjerdedele miljø
På internettet findes utallige 'hvor længe vil jeg leve?'-test, som ud fra din livsstil giver et bud på, hvor gammel du kan håbe på at blive.
Men gulerødder og løbetræning er ikke alt.
Tvillingestudier har tidligere vist, at omkring 75 procent af aldersvariation kan forklares ud fra livsstil og miljø, mens genetikken forklarer omkring 25 procent.
»Det er sådan set ikke noget nyt, at generne har en betydning for, hvor gamle vi bliver,« siger Lene Christiansen, som forsker i sammenhængen mellem gener og aldring ved Syddansk Universitet.
Men det nye studie konkluderer ikke bare, at generne spiller en rolle, det peger også på hvordan.
»For hver gang nogen laver et studie som det her, så kommer vi tættere på at kende de mekanismer, der ligger bag aldring,« siger Lene Christiansen.
150 tegn på langt liv
Mennesker, som bliver usædvanligt gamle, må have nogle genetiske træk til fælles, mente forskerne bag undersøgelsen. De lavede derfor en analyse af generne hos 801 mennesker i alderen 95 til 119 år og sammenlignede med en kontrolgruppe.
I sidste ende kan man bruge det her til at lave genetiske risikoprofiler, som kan fortælle hvem, der skal passe på hvad.
Lene Christiansen
På den måde fandt de frem til de genetiske variationer, der adskilte de usædvanligt gamle mennesker fra gennemsnittet.
Ud fra disse genetiske afvigelser skabte forskerne en genetisk model, som indeholdt 150 forskellige variationer, der så ud til at kendetegne personer med lang levetid.
Særlige gener kan spå om levealder
Modellen kan bruges til at afgøre, hvor mange eller få af de særligt heldige genvariationer, som er til stede i en persons dna. På den måde kan modellen fortælle, hvor stor sandsynlighed personen har for at høre til gruppen af mennesker med en særlig lang levetid.
Forskerne testede den genetiske model på en ny gruppe af meget gamle mennesker og en ny kontrolgruppe.
Ved udelukkende at kigge efter disse 150 genvariationer kunne forskerne i hele 77 procent af tilfældene forudsige, om der var tale om et individ fra den meget gamle gruppe eller fra kontrolgruppen.
Forskerne kunne desuden se, at de allerældste individer (på 110 år eller mere) også var dem, der havde flest af de gunstige gener.
Skræddersyede risikoprofiler
Forskerne brugte også deres analyse til at dele de gamle mennesker op i 19 forskellige grupper ud fra deres genetiske sammensætning og sygdomshistorie.
På den måde kan den genetiske model ikke kun bruges til at afgøre chancen for at leve længe, den kan også bruges til at kæde særlige gener sammen med særlige sygdomme.
Det er netop et af de områder, hvor Lene Christiansen ser et stort potentiale for denne forskning.
»Det ser umiddelbart ud til, at de har lavet en ganske stærk genetisk risiko profilmodel til at forudse undergrupper af 'sunde længe-levere',« siger hun og fortsætter:
»I sidste ende kan man bruge det her til at lave genetiske risikoprofiler, som kan fortælle hvem, der skal passe på hvad. På den måde kan man bruge genetikken til at skræddersy både forebyggelse og behandling.«
