Det er måske ikke så mærkeligt, at små børn hopper en halv meter i vejret, når en lastbil kører forbi – og at det store drog ved siden af slet ikke lægger mærke til den.
Svensker forskere har gennem grundige eksperimenter som nogle af de første vist, at filosoffer og psykologer har ret, når de påstår, at vores kropsstørrelse påvirker vores syn på omgivelserne.
»Små kroppe opfatter verden som kæmpestor – og omvendt,« konkluderer forsøgsleder, lektor Henrik Ehrsson fra instituttet for neurovidenskab på det anerkendte Karolinska Institutet i Sverige.
Du kan få et indtryk af forsøget i videoen herover, og det er beskrevet i detaljer i det frit tilgængelige onlinetidsskrift Plos One.
Du er ikke en mand; du er en Barbie-dukke!
Kort fortalt fik forskerne narret forsøgspersonerne til at identificere sig med en krop i Barbie-dukkestørrelse på 30 cm, i lidt større format på 80 cm eller med en kæmpekrop, der var hele 4 meter lang.
Forskerne snyder forsøgspersonernes hjerne til at sætte sig helt i dukkens sted ved at dække personens øjne med en skærm, som er forbundet til et kamera, der sidder over hovedet på en dukke og filmer ned langs benene.
En forsker rører ved forsøgspersonen, f.eks. på benet, samtidig med at dukken bliver berørt samme sted. Forsøgspersonen ser kun bevægelsen på dukken, og efter et par gange ’oversætter’ hjernen følelsen fra sit rigtige ben til dukkebenet.
Derefter holder forskerne en ting, f.eks. en kasse, foran dukkens ben, og forsøgspersonen bliver bedt om at vise med sine hænder, hvor stor tingen er. Forsøget viser, at folk overvurderer størrelsen, når de har kigget på tingen med deres Barbie-krop, men undervurderer størrelsen, når de har kigget med en kæmpekrop.
Hjernen bliver lettest snydt, når vi er blevet rørt ved
Forskerne har varieret forsøget ved at få forsøgspersonerne til at træde hen over ting og gøre ting med hænderne, og de er blevet målt og udspurgt i både spørgeskemaer og interview.
Eksperimentet tegner samlet set billedet af, at små kroppe får mennesker til at opfatte ting som større og længere væk, end de er, mens store kroppe får os til at opfatte mindre og tættere på.
Fornemmelsen var vel at mærke mere udtalt, når forsøgspersonerne opfattede Barbie- eller kæmpekroppen som deres egen, end når forsøgspersonerne ikke var blevet manipuleret med berøringer.
Viser, at vi godt kan klare at lege små robotter
Konklusionen er ifølge forskerne, at vores krops fysiske størrelse virker som grundlæggende referencepunkt, når vi bedømmer objekter og afstande i verden omkring os.
Det giver ifølge Henrik Ehrsson spændende praktiske perspektiver for fremtiden.
»Teoretisk set er det muligt at skabe den illusion, at man er en lille robot, som kan lave operationer i den menneskelige krop. Eller at være en kæmperobot, der reparerer atomkraftværker efter et uheld,« spekulerer han i en pressemeddelelse fra Karolinska.
