Så tæt er vi på at kunne lave en motionspille
Flere studier peger i retning af, at vi i fremtiden kan få vores daglige motion i pilleform. Danske forskere har netop lavet et ’proof of concept’-studie, der viser, at det er muligt.
motionspille, AMPK, PPAR

I fremtiden kan en løbetur måske erstattes af en pille, som giver de samme helbredsmæssige fordele. To nye studier, herunder et dansk, viser, hvilke mekanismer i kroppen der skal skrues på for at få en effekt. (Foto: Shutterstock)

I fremtiden kan en løbetur måske erstattes af en pille, som giver de samme helbredsmæssige fordele. To nye studier, herunder et dansk, viser, hvilke mekanismer i kroppen der skal skrues på for at få en effekt. (Foto: Shutterstock)

I fremtiden kan motion komme på pilleform.

Skyl en pille ned med et glas vand, og det svarer til at løbe ti kilometer i skoven.

Historien kort
  • Forskere mener, at vi i fremtiden kan få motion i pilleform.
  • Både et dansk og et amerikansk studie peger på, hvordan sådanne piller kan designes.
  • Almindelig motion vil stadig være sundest.

Du kan også snuppe en pille, som øger din forbrænding og gør dig generelt sund.

Flere og flere studier peger på, at vi i fremtiden kommer til at få motions- og sundhedspiller, der uden sved på panden og timer i fitnesscenteret giver folk de samme helbredsmæssige fordele, som motion.

Forleden kunne vi blandt andet bringe historien om et nyt, amerikansk studie, der viser, at man med en pille formentlig kan øge folks udholdenhed i et maratonløb, uden at de behøver at flytte sig fra sofaen.

Nu viser et nyt, dansk studie desuden, at man med en anden type pille formentlig kan sætte sin sukkerforbrænding i vejret, på samme måde som motion gør, uden at gå uden for en dør.

»Det er forskellige måder, hvormed vi kunstigt kan aktivere nogle af kroppens proteiner, som normalt bliver aktiveret ved motion,« fortæller professor i molekylær fysiologi ved Københavns Universitet, Jørgen Wojtaszewski, der står bag det danske forskerhold, som er en del af det internationale samarbejde omkring studiet.

»Dermed kan man få alle fordelene ved motion, uden at man behøver at motionere. Det kan selvfølgelig være rart for mennesker, som har for travlt til at løbe en tur, men det vil primært gøre en stor forskel for folk, som ikke har mulighed for at motionere på grund af eksempelvis sygdom,« siger han. 

Studiet, som for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism, vender vi tilbage til lidt senere i artiklen og i boksen under artiklen.

Tre forskellige slags motionspiller

Først skal vi lige runde, hvad forskere mener, når de snakker om motionspiller.

Ifølge Jørgen Wojtaszewski kan man dele begrebet motionspille op i tre kategorier.

  • Det kan dreje sig om en pille, der eksempelvis øger udholdenheden blandt løbere ved kunstigt at aktivere nogle af de samme af kroppens signalveje og mekanismer, som bliver aktiveret gennem gentagne løbeture. Altså en pille, som giver fordele i sport. Det amerikanske studie peger netop på mekanismer til at få sådan en pille til at fungere.
  • Det kan også dreje sig om en pille, der gør folk sundere ved at aktivere andre af kroppens mekanismer, som bliver stimuleret af motion. Det kan eksempelvis dreje sig om mekanismer, der regulerer forbrændingen, når kroppen ikke arbejder. Den type motionspille handler det nye danske studie om.
  • En tredje type pille kunne være en pille, som forbedrer andre kropslige funktioner, der ligeledes bliver forbedret under motion. Det kan være muskel- eller knoglestyrke. Den type motionspille vil eksempelvis være gode for ældre eller folk med knogleskørhed, som ikke har muligheden for at motionere.

»Afhængigt af hvem man spørger, vil folk have forskellige opfattelser af, hvad en motionspille er. Nogle vil snakke om sundhed, mens andre vil snakke om fysisk formåen. Vi finder nok aldrig én pille, som kan det hele, men med forskellige piller kan man opnå forskellige ting,« siger Jørgen Wojtaszewski.

Motion sætter gang i mange processer

Når vi taler om, hvad piller skal være i stand til for at kunne erstatte en løbetur, skal man se på, hvad motion gør af godt for kroppen.

Når du løber en tur, sætter du gang i en lang række biokemiske processer i kroppen.

Disse biokemiske processer opbygger muskulatur, øger cellernes energiomsætning, ændrer på forholdet mellem at forbrænde fedt og sukker i muskelcellerne, ændrer på cellernes evne til at optage sukker, øger muskelcellernes udholdenhed, gør knoglerne stærkere og så videre og så videre.

Derfor gør motion overordnet to ting:

  • Det gør dig sundere.
  • Og det gør dig bedre til at motionere.

»De samme processer vil vi gerne aktivere med en pille, som biokemisk efterligner effekten af motion,« forklarer Jørgen Wojtaszewski.

Protein bliver aktiveret under sport

Forskere har længe ledt efter de af kroppens molekyler, som regulerer alle disse processer, netop fordi det er interessant at se, om man kan tænde for nogle hovedkontakter og få de biokemiske processer til at forløbe, med alt hvad dertil hører af positive effekter, uden at få sved på panden.

Om PPAR

PPAR (Peroxisome Proliferator-Activated Receptor) er en type proteiner, der er med til at regulere, hvilke gener kroppen udtrykker.

Det gør PPAR’erne ved at binde til DNA’et og enten øge genernes funktioner eller mindske dem.

PPARD, der er den specifikke type PPAR, som forskerne har studeret i deres forskning, kontrollerer mere end 1.000 gener. Blandt andet gener, der øger cellernes energiniveauer, gener for fedtforbrænding, gener for fedtsyretransporten og gener, som kontrollerer sukkeroptaget i musklerne. Disse ændringer leder til øget fedtforbrænding og nedsat glukoseforbrænding under motion.

I det amerikanske studie viste forskerne eksempelvis, at proteinet PPAR (se bokse til højre) spiller en vigtig rolle i at aktivere forskellige gener, som er vigtige for præstation ved eksempelvis udholdenhedssport.

Det drejer sig blandt andet om gener, der øger cellernes energiniveauer, gener for fedtforbrændingen, gener for fedtsyretransporten samt gener, som kontrollerer sukkeroptagelsen i musklerne.

I den sammenhæng kan man forestille sig en motionspille, der øger kroppens produktion eller aktiviteten af PPAR og derved giver en masse helbredsmæssige fordele, som normalt er forbeholdt folk, der spenderer flere timer i træningscenteret om ugen.

»Den type pille vil være rigtig god at give til folk, der måske har været ude for en ulykke og skal være sengeliggende. Når man er sengeliggende – selv i kort tid – går det meget hurtigt ned ad bakke for kroppen, men det vil sådan en pille kunne modvirke, så kroppen stadig er stærk, når man eksempelvis skal til at genoptræne,« siger Jørgen Wojtaszewski.

Dansk studie er ’proof of concept’

I Jørgen Wojtaszewski og kollegaernes studie viser forskerne, at de ved at aktivere et helt andet af kroppens molekyler, som går under navnet AMPK (se boksen til højre), kan få muskelcellerne til at optage meget mere sukker og samtidig lave flere af kroppens energiproducerende centre (mitokondrier).

Normalt bliver AMPK aktiveret ved fysisk træning, men i det nye studie har forskerne fundet et stof, som kan gøre det samme, så man derved kan springe hele motionsdelen over, men stadig få de samme fordele ud af en øget aktivitet af AMPK.

I studiet viser forskerne, at den kunstige aktivering af AMPK blandt andet får mus og aber med diabetes til at få bedre kontrol over deres blodsukker.

Om AMPK

AMPK (AMP-aktiveret proteinkinase) er et enzym med flere funktioner. Blandt andet hjælper enzymet med til at omdanne fedtsyrer og sukker i musklerne samt forbedre den effekt, insulin har på musklernes stofskifte. AMPK forhindrer kolesterol i at blive dannet, stimulerer insulinproduktionen i bugspytkirtlen og hjælper musklerne med at optage sukker.

Mange sundhedseffekter af motion menes at være koblet til en stigning i niveauerne af AMPK.

»Det er et ’proof og concept’-studie, hvor vi viser, at det er muligt at få sundhedsfremmende effekter ved at aktivere de her motionsmekanismer i kroppens muskler ved hjælp af et farmaprodukt, som man på sigt kan forestille sig at lave piller ud af,« forklarer Jørgen Wojtaszewski.

Et skridt på vejen mod en motionspille

At det nye forskningsresultat er et skridt på vejen mod at kunne lave en træningspille, er Niels Jessen, der er professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og forsker i kroppens metabolime, herunder AMPK, enig i.

Han har ikke deltaget i forskningsarbejdet, men han har læst det nye studie og synes, at det er en spændende fortsættelse i forskernes forståelse af, hvordan fysisk træning påvirker kroppen.

»Det her studie viser, at vi kan komme skridtet videre i forhold til at lave motionspiller,« siger Niels Jessen.

Dog mener forskeren også, at der stadig er mange bump på vejen, før vi kan stå med en træningspille i hånden.

Blandt andet fortæller han, at det potentielt kan være farligt at skrue på nogle knapper, som ser ud til at have en helbredsmæssig virkning, og ikke andre.

»Vi er ikke der, hvor vi helt kan afskaffe motion. Eksempelvis forbrænder vi under motion sukkeret, som bliver lagret i musklerne, og hvis vi kun øger aktiviteten af AMPK, får vi jo bare ophobet sukkeret. Det kender vi ikke effekten af endnu,« forklarer Niels Jessen.

Niels Jessen mener, at nogle specifikke problemer skal overkommes, før vi kan have en motionspille klar, og dem kan du læse mere om i historien om de nye forskningsresultat under artiklen.

Piller kan være på hylderne om 10 år

Kan du så tage ned på apoteket om et par uger og købe motionspiller som håndkøbsmedicin?

Svaret er: Nej, det kan du ikke.

Der kommer stadig til at gå nogle år, inden motionspiller kommer på markedet, men det er ifølge Jørgen Wojtaszewski et forskningsfelt, der er utrolig meget fart på – blandt andet fordi lægemiddelindustrien har fået øjnene op for området.

Eksempelvis arbejder Jørgen Wojtaszewski sammen med det store amerikanske farmaselskab Pfizer om at udvikle en pille på baggrund af deres opdagelser.

»Jeg tror, at vi med både AMPK og PPAR er længere, end vi aner. De store lægemiddelfirmaer holder selvfølgelig deres kort tæt til kroppen, så mon ikke de er kommet længere, end de siger, de er,« siger Jørgen Wojtaszewski.

Derfor mener forskeren også, at vi vil se de første piller, som er udviklet på baggrund af forskningen i motions effekt på kroppens muskler, om mindre end 10 år.

Det danske studie
diabetes sukker motion muskler affaldsstoffer motionspille pille medicin træning dansk studie

Danske forskere har lavet forsøg på mus, der viser, at det er muligt at få musklerne til at optage mere sukker, så det er lettere at kontrollere sukkerbalancen, hvis man eksempelvis har diabetes. (Foto: Shutterstock)

I det danske studie har Jørgen Wojtaszewski sammen med kollegaer undersøgt muligheden for at stimulere kroppens enzym AMPK (AMP-aktiveret proteinkinase).

Kroppens AMPK bliver normalt stimuleret af træning og leder til forskellige helbredseffekter – herunder højere optagelse af sukker i muskler, øget følsomhed overfor insulin og produktion af flere mitokondrier i cellerne. 

Specielt personer med diabetes kan have gavn af motion, da både kroppens optagelse af sukker i musklerne og følsomheden overfor insulin afhjælper effekterne af diabetes, der kendetegnes ved forhøjet blodsukker.

»Problemet for diabetikere er, at deres lever bliver ved med at lave sukker, samtidig med at muskulaturen har svært ved at optage og omsætte dette sukker. Det er som at fylde vand i et badekar med prop i,« fortæller Jørgen Wojtaszewski og fortsætter:

»Derfor er det også relevant at se, om vi kan øge aktiviteten af AMPK i kroppens celler, da det vil kunne give diabetespatienter en række gavnlige effekter, uden at de skal motionere for at opnå dem. I badekar-analogien vil det være som at hive proppen op af badekarret. Leveren producerer stadig sukker, men kroppen får en måde at komme af med det.«

Stof skal modificeres

I studiet har forskerne designet stoffet PF-739, som de har testet i forsøg på både mus og aber.

Deres forsøg viser, at PF-739 er i stand til at aktivere AMPK i muskelvævet og dermed gøre musklerne i stand til at optage mere sukker, hvorved forsøgsdyrene blev bedre til at kontrollere deres sukkerbalance/diabetes.

PF-739 er dog ikke direkte egnet til brug som motionspille, da stoffet også går i andre væv end muskulaturen og kan medføre mindre gavnlige effekter som eksempelvis en mindre stigning i blodtrykket.

Derfor arbejder forskerne i samarbejde med Pfizer på at modificere PF-739, så det kun aktiverer AMPK i skeletmuskulaturen.

»Det vil være det næste skridt på vejen til et stof, som kan komme på markedet. Men vores opdagelse er proof of concept på, at det kan lade sig gøre, hvilket også gør, at store medicinalfirmaer er begyndt at blive rigtig interesserede,« siger Jørgen Wojtaszewski.

Niels Jessen ser to områder, hvor forskerne skal fokusere deres kræfter, for at gøre PF-739 attraktiv som kandidat til at blive en motionspille.

»For det første er det vigtigt, at stoffet ikke øger sukkeroptaget i hjertemusklen, da det også øger risikoen for hjertefejl. Det skal der være styr på,« siger Niels Jessen. Han fortsætter: 

»For det andet er forskerne også nødt til at finde ud af, hvad muskelcellerne skal gøre med alt den ophobede sukker, som de jo ikke har brug for, hvis folk ikke motionerer. Vi skal på en eller anden måde kunne komme af med det igen.«

Videnskab.dk's julekalender - tryk på en julekugle

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.