Derfor er en tur i naturen den bedste træning for din balance

Hver gang du sætter foden på ujævnt underlag, tager din krop en lynhurtig beslutning for at holde dig oprejst.

Det føles helt automatisk, når vi træder udenom en sten, over et trappetrin eller dukker nakken for en gren. 

Som forsker i bevægelse og balance er jeg derfor optaget af, hvordan kroppen ’planlægger’ sin strategi for, hvordan vi bevæger os gennem verden uden at falde og træde forkert.

Så da jeg blev spurgt om, hvad min favorit-bevægelse er, var svaret entydigt: At gå en natur-tur – altså en tur i skoven, langs vandet, ud over stepperne.

En sådan tur stimulerer sanserne og giver udfordringer til motorikken.

Der er ujævnt underlag, vidsyn, lyde og lugte, som man typisk ikke møder i den daglige civiliserede hverdag. En masse stimuli, som hjernen kan få lov til at bearbejde, og som man kan blive i godt humør af.

Kroppen planlægger vores bevægelser

En gåtur erstatter naturligvis ikke styrke-, udholdenheds- eller færdighedstræning, men de varierende motoriske udfordringer fra natur-turen er med til at vedligeholde ’bevægelses- repertoiret’ (de bevægelser, vi har lært og kan bruge).

Det er eksempelvis ret fantastisk, at vi ikke snubler over hver trærod eller græstot, når vi går i skoven.

Vi lavede engang et forsøg, hvor deltagerne skulle gå hen mod en trappe og træde op ad den.

Her kunne vi se, at skridtene blev tilpasset ’på magisk vis’, så den sidst fodplacering før trappen var lige, hvor den skulle være.

Der var variation i data, og ældre mennesker sagtnede farten mere, men deltagerne kunne alle fortsætte op på trappen uden de var nødt til at stoppe op.

Så dygtige er vi til at planlægger og udføre vores bevægelser - helt uden vi tænker over det.

Vi skal vedligeholde de motoriske evner

Det også fantastisk, at vi kan planlægge vores balancestrategier forude. I et andet forsøg lod vi vores forsøgspersoner stå på en platform, der kunne bevæge sig pludseligt ved at glide eller vippe, så personernes balance blev forstyrret.

Bevægelserne blev gentaget igen og igen på en forudsigelig måde. Vi kunne her registrere, at personerne ret hurtigt lærte at forberede sig på forstyrrelsen.

Ældre mennesker havde lidt sværere ved det, når der var andre samtidige forstyrrelser, men som udgangspunkt flyttede forsøgspersonerne deres vægt i modsat retning af bevægelsen. Og det skete cirka 200 millisekunder før forstyrrelsen blev udløst.

Som børn lærer vi at finde balancen på to ben og vi kan efterhånden kontrollere vores bevægelser og færdes i uvejsomt terræn.

Men vores studier tyder på, at vi er nødt til at gøre noget for at vedligeholde disse motoriske evner i voksenlivet. Det er populært at referere til princippet ’use it or loose it’, som indikerer tab af det vi ikke bruger.

I forhold til denne logik, er det bare med at bruge sig selv - komme ud at gå en tur i skoven – eller eventuelt det, der er vildere.

Drop grusstien og høretelefonerne

Mangler du flere gode argumenter for en tur i naturen? Så kan du se denne video, hvor jeg forklarer, hvorfor det er vigtigt at holde vores motorik ved lige, når dagligdagen foregår påfladt gulv og med kunstigt lys.

Videoen bygger på en ny grundbog om bevægelse, som jeg har skrevet sammen med mine kollegaer Nils Erik Sjöberg og Anne-Merete Kissow. Bogen er udkommet på forlaget Munksgaard.

Til sidst får du tre tips til den gode natur-tur:

1. Underlaget skal ikke bare være en grussti i en pæn anlagt park. Nej, det er meget sjovere at komme ud i den rigtige natur, hvor der er bakker og snoede stier, og hvor det hele er lidt uforudsigeligt.
2. Hvor udfordrende skal det være? Tja - dette er jo individuelt, men det skal gerne afpasses, så det samtidig er en dejlig oplevelse. Gå efter glæden ved bevægelse.
3. Det er selvfølgelig rart med lidt underholdning i form af musik eller en podcast i ørerne, men man går samtidig glip af naturens lyde og bliver mindre opmærksom på de indtryk som skulle være en del af formålet med turen.