Vidste du, at knap hver femte dansker vil få en depression i løbet af deres liv? Halvdelen af dem vil få depression flere gange. Det gør depression til den hyppigste psykiske sygdom i Danmark.
Depression koster både den enkelte, familie og venner samt samfundet.
Sundhedsstyrelsen estimerer, at vi årligt bruger 1,2 milliarder på behandling og pleje af depression og taber 3,1 milliarder i tabt produktion.
Vi ved, at arv og miljø har betydning for risikoen for mange sygdomme, herunder depression. Men hvor stor betydning har vores familiemedlemmers sygdomshistorik egentlig for vores egen risiko for at udvikle depression?
Det har vi undersøgt i et nyt studie.
Den danske guldmine af registerdata gav svaret
Danmark er et af de lande i verden, der historisk set er bedst til at registrere sine borgere, eksempelvis: Hvem fejlede hvad hvornår? For os forskere er det en ren lækkerbisken.
Det gør os nemlig i stand til at lave kæmpestore studier, der strækker sig over tid.
Vores studie inkluderer knap tre millioner personer i Danmark født mellem 1960 og 2003, hvor vi har indsamlet information om depressionsdiagnoser stillet af en læge i hospitalspsykiatrien.
Herefter har vi koblet data fra hver enkelt person med deres familiemedlemmer via CPR-oplysninger.
Vi har i gennemsnit indsamlet information om personerne over godt 20 år indtil udgangen af 2018.
Både arv og miljø spiller en vigtig rolle
I løbet af studiet blev 2,6 procent af mændene og 5,0 procent af kvinderne diagnosticeret med depression i hospitalspsykiatrien.
At de tal er markant lavere end ’knap hver femte’ handler om: 1) At langt fra alle med depression ender i hospitalspsykiatrien, og 2) at vi ikke fulgte dem over hele livet.
Vi fandt, at ens risiko for at udvikle depression er dobbelt så høj, hvis et medlem i ens nære familie har haft depression.
Overraskende nok er denne risiko stort set uafhængig af, om det er din mor, far, helsøskende eller halvsøskende, der har været diagnosticeret med depression.
Risikoen for depression er altså den samme, om det er et familiemedlem, man deler halvdelen af sine gener med som for eksempel en forælder eller et familiemedlem, som man deler færre gener med som en halvsøskende.
I figuren herunder viser tallene under personerne den relative risiko for, om man selv udvikler depression, ud fra om hver af ens specifikke familiemedlemmer har haft depression (venstre figur: mænd, højre figur: kvinder).

Man er særligt sårbar i sine unge år
Vi fandt desuden, at risikoen for depression er særlig forhøjet, hvis din mor, far eller søskende blev diagnosticeret, mens du selv var barn eller ung.
Hvis vi kun kigger på betydningen af at have en mor, som har haft depression, finder vi eksempelvis, at kvinder, hvis mor havde depression, da de var 1-12 år gamle, havde dobbelt så stor risiko for selv at udvikle depression senere i livet sammenlignet med kvinder, hvis mor ikke har haft depression.
\ Brain Awareness Week
Hele denne uge er der verden over øget opmærksomhed på hjernen. Uge 11 er nemlig Brain Awareness Week.
Hensigten med kampagnen er at sætte fokus på den hjerne, vi alle sammen går rundt med – og mere præcist oplyse vidt og bredt om, hvordan det står til med forskningen i hjernen.
Desto mere vi ved om hjernen, desto bedre er vi nemlig til at afhjælpe de sygdomme og problemer, vi og vores hjerne kan rende ind i i løbet af livet.
Det vil vi gerne bakke op om her på Videnskab.dk’s Forskerzonen. Derfor bringer vi i løbet af ugen artikler, der zoomer ind på en del af hjernen, som du kan blive klogere på.
Brain Awareness Week arrangeres af Dana Fonden.
Tilsvarende havde kvinder, hvis mor havde depression, da de var 19-30 år, 27 procent højere risiko for selv at udvikle depression senere i livet.
For kvinder, hvis mor havde depression, da de var 30+ år, var der en 34 procent lavere risiko for selv at udvikle depression senere i livet.
Vi skal her være opmærksomme på, at vi ikke direkte kan sammenligne disse resultater med resultaterne for alle familiemedlemmer, da sammenligningsgruppen her er kvinder, hvis mor ikke har haft depression, mens sammenligningsgruppen i den tidligere analyse er kvinder, hvor ingen familiemedlemmer havde haft depression.
Hvorfor risikoen for depression er særlig forhøjet, hvis du oplever depression i familien, mens du selv er barn/ung, kan vores studie ikke sige.
Et kvalificeret bud er dog, at barn- og ungdom er særlig sensitive perioder, fordi det er særlig belastende at bo sammen med et familiemedlem med depression.
Dertil kan familiemæssige og socioøkonomiske konsekvenser, der kan følge, efter et familiemedlem diagnosticeres med depression, også tænkes at spille ind.
Jo flere, jo større risiko
Studiet viser også, at risikoen for depression øges med antallet af familiemedlemmer, som har haft depression. Dette er især udtalt for mænd.
Når man sammenlignede mænd uden depression i familien med mænd, hvor både begge forældre samt minimum en søskende har haft depression, er risikoen for selv at udvikle depression knap seks gange så stor.
Mænd, hvor ’kun’ mor eller far og minimum én søskende har haft depression, har omkring tre gange øget risiko for selv at udvikle depression.
Familiær depression, hvad nu?
For at gøre noget ved den kedelige udvikling i mental sundhed i Danmark er det helt essentielt, at vi får en bedre forståelse for, hvorfor nogen udvikler psykisk sygdom, mens andre ikke gør.
Samlet set giver resultaterne fra vores studie et nuanceret indblik i, hvordan familiemedlemmers sygdomshistorik, herunder arv og miljø, spiller en vigtig rolle i udvikling af depression.
Derfor bør vi have større fokus på familiemiljøet i både forebyggelse og tidlig opsporing af depression.
Eksempelvis ved, at skolesundhedsplejersker har øget fokus på børn og unge, som har depression i deres familie – både i forhold til at sætte ind med støttende tiltag samt ved tidlig opsporing af tegn på depression.
Hertil kan afstigmatisering af psykisk sygdom spille en vigtig rolle.
Endelig giver studiet anledning til at kigge nærmere på, hvorfor barn- og ungdommen er særlig sensitive perioder at være udsat for depression i familien i forhold til risikoen for selv at udvikle depression senere i livet.
\ Kilder
- Terese Sara Høj Jørgensens profil (KU)
- Frederikke Hørdam Gronemanns profil (Frederiksberg Hospital)
- Rikke Kart Jacobsens profil (Frederiksberg Hospital)
- Marie Kim Wium-Andersens profil (Frederiksberg Hospital)
- Martin Balslev Jørgensens profil (Region Hovedstaden)
- Merete Oslers profil (KU)
- ‘Association of Familial Aggregation of Major Depression With Risk of Major Depression’ JAMA Psychiatry, (2023), DOI:10.1001/jamapsychiatry.2022.4965
\ Mere om depression i Danmark
Depression er en folkesygdom med godt 10.000 nye tilfælde i Danmark hvert år baseret på tal fra hospitalspsykiatrien.
Forekomsten er særlig høj blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år og mænd i aldersgruppen 35-44 år.
Diagnosen stilles på baggrund af en række kernesymptomer: nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi eller øget tendens til at blive træt.
De kan ledsages af symptomer som nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelse eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, besvær med at tænke eller koncentrere sig, indre uro, søvnforstyrrelser samt ændring i appetit eller vægt (se mere i Hamiltons depressions-skala).
Depression kan behandles medicinsk med såkaldt antidepressiv medicin, med samtalebehandling som psykoterapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi og i svære tilfælde med elektrokonvulsiv terapi, også kendt som elektrochokbehandling.
Kilder: Sundhed.dk, ’Danskernes sundhed’, …’depression hos voksne’ og ’Sygdomsbyrden i Danmark’.