Den første menstruation er i høj grad genetisk bestemt

Menstruation kan være nederen: Du skal bruge penge på Tampax eller bind og passe på, at du ikke bliver gravid. Du får måske mavepine, elendigt humør og ustyrlig hang til chokolade hver gang, den er på vej. Men månedlige blødninger er også et godt tegn, som viser, at du udvikler dig normalt.

Rart. I hvert fald hvis man får sin menstruation på nogenlunde samme tid som de andre piger i klassen. Hvis man begynder at bløde flere år før de andre, eller hvis man er den allersidste, kan den første menstruation være en pest.

Første menstruation ligger i generne

Desværre er der ikke så meget at gøre ved det, for tidspunktet for den første blødning er i høj grad genetisk bestemt, viser en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature: Over 100 forskellige variationer i genomet kan være med til at bestemme, hvornår din første menstruation melder sin ankomst, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Det er et ekstremt stort studie, som giver os vigtig ny grundviden om, hvordan generne påvirker en helt almenmenneskelig begivenhed som at få menstruation,« siger overlæge og professor i molekylær onkologi Stig Bojesen fra Herlev Hospitals klinisk biokemiske afdeling.

»Det allermest opsigtsvækkende ved undersøgelsen er, at den viser, at menarken (den første menstruation; red.) er delvist afhængig af, om man har bestemte gener fra sin far eller sin mor,« fortsætter professoren, som har været med til at levere data til studiet.

Mors og fars gener har forskellig virkning

Undersøgelsens resultater er kommet frem, efter at forskere fra en række forskellige lande -deriblandt Stig Bojesen og andre forskere fra Danmark – har lavet analyser af 182.416 kvinders DNA. De tusindvis af kvinder har alle leveret blod i forbindelse med i alt 57 populationsstudier.

På baggrund af de mange analyser fra hele verden har forskere fra Cambridge University i England fundet 106 steder i kvindens genom, som har betydning for, hvornår den første menstruation kommer.

I deres artikel konkluderer Cambridge-forskerne, at:

• Menarke-alderen er polygenetisk. Det vil sige, at det ikke er et enkelt gen, som alene bestemmer tidspunktet for den første menstruation, men at flere gener og variationer i DNA’et er involveret.
  
• Moderens og faderens gener har i en række tilfælde forskellig virkning: De genvarianter, der har betydning for tidspunktet for den første menstruation, er de samme hos alle kvinder, men for nogle af varianterne er det afgørende, om de kommer fra moderen eller faderen. Man siger, at gener er imprintede, når deres virkning er bestemt af, hvilken forælder de kommer fra. Analyserne viste, at bestemte genvarianter påvirkede menarke-alderen forskelligt afhængigt af, om de kom fra moderen eller faderen.

»Vi har længe vidst, at bestemte gener er imprintede, det vil sige, at deres virkning afhænger af, om de kommer fra moderen eller faderen. Men man har ikke tidligere været klar over, at de imprintede gener spiller en rolle i forhold til, hvornår man får sin menstruation,« siger Stig Bojesen.

»Det er et meget spændende fund,« fortsætter professoren, som sammen med kolleger fra Herlev Hospitals biokemiske afdeling har bidraget med DNA-analyser fra danske kvinder, som i en tidligere sammenhæng har deltaget i en brystkræftsundersøgelse på afdelingen. (Se faktaboks)

Helbredet bliver påvirket af menarken

På Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion, som ikke er involveret i den nye undersøgelse, er man også interesseret i dens resultater.

»Studiet er absolut det største, der nogensinde er lavet på området,« siger afdelingens klinikchef, professor Anders Juul.

»Vi har længe vidst, at både genetiske faktorer og livsstil har en indflydelse på, hvornår piger første gang får menstruation, men indtil videre har man kun kunnet identificere få af de gener, der er involveret,« fortsætter han.

Anders Juul har tidligere stået i spidsen for en række undersøgelser om danske unges pubertetsudvikling og pigers menstruationsalder. De nye fund gør ham endnu klogere på området, end han var i forvejen.

»Helt overordnet giver de os ny viden om de genetiske mekanismer, der er på spil i forhold til menarken. Det er vigtigt, for det betyder noget for helbredet resten af livet, hvornår man får sin første menstruation,« siger Anders Juul.

Tidlig menstruation har konsekvenser

Piger, der får menstruation meget tidligt har øget risiko for fedme og for at få forskellige sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og brystkræft.

»Der kan være psykosociale konsekvenser ved at få menstruation lang tid før sine veninder, og det er det samme, hvis man er ekstremt sent på den, men menarken har også en betydning i et større perspektiv,« siger Anders Juul og fortsætter:

»Tidlig menarke er associeret med et dårligt helbred, så det har samfundsmæssige konsekvenser, hvis piger kommer meget tidligt i puberteten. Derfor er det væsentligt at forstå de mekanismer, der er på spil.«

Børn kommer tidligere i puberteten

Flere undersøgelser har vist, at piger i dag får menstruation tidligere end for et par årtier siden.

En undersøgelse fra Anders Juuls Afdeling for Vækst og Reproduktion viste dog i 2009, at mens danske børn i gennemsnit kommer i puberteten et år tidligere end for bare 15 år siden, har pigernes menstruationsalder kun har rykket sig lidt over tre måneder.

I øjeblikket undersøger forskerne på afdelingen, hvilke genetiske og miljømæssige faktorer, der kan have bidraget til, at tidspunktet for pubertetens begyndelse har ændret sig så markant.

Livsstil og miljø betyder også noget

Selv om den nye internationale undersøgelse viser, at adskillige områder i genomet er involveret, kan arvelige faktorer stadig kun forklare 60 procent af tidspunktet for den første menstruation. Resten er livsstilsbetinget.

For eksempel har man øget risiko for at få menstruation tidligt, hvis man er meget overvægtig, ligesom eksponering for hormonforstyrrende stoffer med stor sandsynlighed spiller en rolle, forklarer Anders Juul.