Vi har stadig meget at lære om Delta-varianten af coronavirus, og de fleste data, vi har lige nu, kommer fra Storbritannien.
Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om varianten er mere dødelig, eller om den spreder sig mere blandt børn. Tidlige data indikerer dog, at den er mere smitsom end andre varianter.
De gode nyheder er, at både AstraZeneca- og Pfizer-vaccinerne virker forholdsvis godt imod den - dog først efter det andet stik.
Delta-varianten hed tidligere 'den indiske variant'
Verdenssundhedsorganisationen bruger det græske alfabet til deres nye navnesystem for coronavirusvarianter, som giver anledning til bekymring.
Delta-varianten blev tidligere kaldt den 'indiske variant', fordi den først blev fundet i Indien. Delta-varianten, som er én af tre underlinjer af den indiske variant, kaldes B.1.617.2.
\ Delta-varianten B.1.617.1 i Danmark
Statens Serum Institut forventer, at Delta-varianten på sigt vil blive den dominerende variant, på samme måde som Alpha (den britiske variant) blev det.
Fra uge 21 til uge 23 er andelen af smittede i Danmark med Delta-varianten gået fra 0,3 procent til 2,2 procent.
Det viser tal fra genom-sekventeringen hos Danish Covid-19 Genome Consortium.
I alt er der nu set 167 tilfælde, heraf er de 75 kommet til fra uge 21 til uge 23.
Verdenssundhedsorganisationen har introduceret det nye navnesystem for at undgå stigmaet forbundet med at knytte landnavne til forskellige corona-varianter.
Der var bekymring for, at det gamle navnesystem ville reducere sandsynligheden for, at lande rapporterer om nye varianter i fremtiden, af frygt for at deres land får skylden for varianten. Et historisk eksempel er den spanske syge, som faktisk formentlig slet ikke udsprang i Spanien.
Det nye system er en ikke-fordømmende måde at holde styr på de nye varianter.
Mere smitsom?
Delta-varianten er blevet fundet i mange forskellige lande over hele verden, blandt andet Storbritannien, USA, Fiji, Singapore og Australien.
\ Deltavarianten fundet i 74 lande
Deltavarianten af coronavirus har spredt sig til mindst 74 lande, efter den første gang blev fundet i Indien i oktober 2020, skriver JP. På listen er:
Indien, Kina, USA, lande omkring Stillehavet, afrikanske lande, Sverige, Norge, Danmark.
Kilde: JP (15. juni 2021)
I Storbritannien konkurrerer Delta med Alpha, der tidligere blev kaldt 'den britiske variant'.
Det alene indikerer, at Delta-varianten er mere smitsom end Alpha-varianten, som er betydeligt mere smitsom end den oprindelige virusstamme, der først blev opdaget i Wuhan, Kina.
Storbritanniens sundhedsminister siger, at Delta er 40 procent mere smitsom end Alpha, og Sharon Lewin, direktør for Peter Doherty Institute for Infection and Immunity, University of Melbourne, anslår, at den er omkring 50 procent mere smitsom end Alpha.
Personer, der er smittet med Delta, har en tendens til at smitte flere medlemmer i deres husstand end personer smittet med Alpha-stammen.
Vi ved endnu ikke, hvorfor Delta-stammen er mere smitsom, men data indikerer, at den er bedre til at replikere sig i vores celler end andre varianter.
I virologi har virusser, som er bedre til at replikere sig i celler, en tendens til at være mere smitsomme.
Kortere inkubationsperiode?
Har Delta-varianten en kortere inkubationsperiode (den periode, der går, fra man er smittet med en sygdomsfremkaldende organisme, til man viser symptomer på sygdommen)? Formentlig ikke.
Public Health England så på det tidsrum, som det tog et index-tilfælde af Delta-varianten at inficere en person i deres husstand.
De fandt, at tidsrummet mellem eksponering, og at husstandsmedlemmet blev symptomatisk, var fire dage, hvilket ikke adskiller sig signifikant fra Alpha-varianten.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Mere dødelig?
En del evidens indikerer, at Delta-varianten er associeret med større risiko for hospitalsindlæggelse end Alpha-varianten. Det er dog ikke noget, vi kan sige med sikkerhed, fordi det er så tidligt i forløbet.
Der er selektivt pres på en virus for at blive mere smitsom, fordi virussen gerne vil replikere sig så meget som muligt.
Men der er ikke det samme selektive pres for virusser for at blive mere dødelige, da det jo ikke er i virussens interesse at slå sin vært ihjel. En ultimativ succesfuld virus lever i værten på ubestemt tid.
Jeg var ret overrasket over at se det foreslået, at visse SARS-CoV-2-varianter potentielt er mere dødelige, selvom faktorer, som gør den mere infektiøse, også kan gøre dem mere dødbringende.
Der er rigtig mange eksempler på virusser, som bliver mere dødbringende på bekostning af mindsket smitsomhed.
Et eksempel er fugleinfluenza. Fordi denne virus angriber de nedre luftveje, er den ret dødelig, fordi det er her, iltoverførslen finder sted. Men det betyder samtidig, at smitteoverførslen er mere vanskelig.
Flere tilfælde blandt børn?
Spreder varianten sig mere blandt børn? Det er svært at besvare dette spørgsmål med sikkerhed.
I den australske delstat Victoria, hvor Delta-varianten nu også er opdaget, fortæller Chief Health Officer Brett Sutton, at der er anekdotiske rapporter om, at Delta-varianten er mere smitsom blandt børn. Den samme hypotese blev luftet, da Alpha-varianten først blev dominerende i visse dele af verden.
Mit laboratorium har for nylig undersøgt, om Alpha-varianten replikerer sig bedre i børnenes celler. Vi fandt, at det gjorde den ikke.
Vi har ikke været i stand til at teste Delta-varianten i vores laboratorium endnu, men jeg er forbeholden overfor denne teori af to grunde:
- For det første er stammen sandsynligvis mere smitsom generelt, hvilket kan føre til flere tilfælde blandt børn (og alle andre).
- For det andet er børn ikke vaccineret, hvorimod mange voksne er blevet vaccinerede, hvilket skævvrider datamængden.
Vaccinerne virker
En del data indikerer, at Delta-varianten kan angribe immunsystemet. Det kan vi undersøge ved at se på antallet af antistoffer i vaccinerede personer og så se, om antistofferne neutraliserer virussen i laboratoriet.
\ Undersøgelse: Så effektive er vaccinerne mod varianterne
De britiske sundhedsmyndigheder har forsøgt at kortlægge, hvor effektiv vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og AstraZeneca er mod to vartianter af virusset, skriver DR.
Data fra perioden mellem 5. april og 16. maj viser, at både Pfizer og AstraZeneca-vaccinen er 33 procent effektiv mod smitte fra Delta-varianten tre uger efter det første stik. Ved Alpha-varianten, der først blev opdaget i Storbritannien, er det 50 procent.
Underøgelsen viser desuden, at efter den anden dose er Pfizer 79 procent effektiv mod Delta-varianten og 92 procent mod Alpha-varianten. For AstraZeneca er tallene henholdsvis 60 procent og 66 procent.
Kilde: DR (18. juni 2021)
Den beskyttelse, som antistofferne leverer, faldt faktisk med denne variant. Men det er vigtigt at bemærke, at faldet i antistoffer i laboratoriet ikke nødvendigvis er en alvorlig hæmsko for vaccinerne. Laboratorieresultater skal tages med forbehold.
De gode nyheder er, at det nuværende udbud af vacciner stadig er forholdsvis effektiv mod Delta-varianten i den virkelige verden.
Data fra Public Health England viser, at 1. vaccinestik (AstraZeneca eller Pfizer) var 33 procent effektiv mod virusstammen, og at 2. stik var 60 procent (AstraZeneca) og 88 procent (Pfizer) effektiv.
Det viser nødvendigheden af to vaccinestik, og at vi alle bliver fuldt vaccinerede.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
