Britisk, brasiliansk og sydafrikansk: Det ved vi om de nye corona-varianter

Den coronavirus, som i øjeblikket hærger det meste af kloden, er ikke helt den samme, som oprindeligt dukkede op i Wuhan i slutningen af 2019.

Tusindvis af coronavarianter er i omløb. Mange af dem får ingen opmærksomhed – de opstår tilfældigt og forsvinder hurtigt igen.

Men tre vækker i øjeblikket bekymring: Den britiske (B117), den sydafrikanske (B 1351) og den brasilianske variant (P1).

De er årsagen til, at en række lande – herunder Danmark – i øjeblikket lukker deres grænser og indfører strenge coronarestriktioner.

»Der opstår utrolig mange varianter hele tiden, og nogle gange bliver der pludselig råbt højt om nye varianter, uden at der er gode data til at underbygge det. Men der er generelt enighed om, at de britiske, brasilianske og sydafrikanske varianter er bekymrende,« siger Mads Albertsen, som er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Men hvad er det, som gør de tre coronavarianter bekymrende – og hvor meget ved vi overhovedet om dem? I denne artikel gennemgår vi varianterne én efter én, og vi kommer ind på:

• Hvor smitsomme er de?
• Hvor syge bliver vi af dem – og medfører de øget dødelighed?
• Vil vi være immune over for dem, hvis vi allerede har været smittet med ‘almindelig’ coronavirus – eller hvis vi har fået en vaccine?

Når du læser artiklen er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at vores viden om både den britiske, brasilianske og sydafrikanske variant fortsat er yderst sparsom. Alle informationer er indtil videre behæftet med stor usikkerhed, fordi der mangler grundige studier, data og viden om varianterne.

Derfor skal artiklens oplysninger om de tre nye varianter tages med et gran salt og læses med forbehold.

Sydafrikansk variant (B1351)

Den sydafrikanske variant – kendt som B.1.351 eller den alternative betegnelse 501Y.V2 – blev første gang rapporteret i Sydafrika 18. december 2020. Siden har varianten spredt sig så hurtigt, at den i flere sydafrikanske regioner står for mere end 80 procent af smittetilfælde, indikerer et sydafrikansk studie.

Sidenhen er varianten også fundet i en række andre lande, herunder Danmark.

»Indtil videre har vi fundet fire tilfælde i Danmark. Alle fire tilfælde er personer, som kan forbindes til rejser i udlandet – nogle i Tanzania. Den gode nyhed er, at vi ser ud til at have fanget dem, inden de har nået at videreføre smitte i samfundet,« siger Mads Albertsen fra Aalborg Universitet.

Han står i spidsen for en forskergruppe, som analyserer (sekventerer) danske coronaprøver. Dermed er det hans forskerhold, som har fundet de fire sydafrikanske mutationer i Danmark.

Ifølge det sydafrikanske studie er B1351-varianten kendetegnet ved at have 23 mutationer – det vil sige, at den har 23 genetiske ændringer, som ikke findes i den oprindelige coronavirus, som brød ud i Kina sidste år.

Det sydafrikanske studie skal dog læses med forbehold, fordi det er et såkaldt preprint-studie – det betyder, at det fortsat ikke er publiceret og dermed ikke er gennemtjekket af andre forskere.

B1351: Smitsomhed

Den sydafrikanske variant vækker blandt andet bekymring, fordi den i øjeblikket ser ud til at være mere smitsom end de varianter af coronavirussen, som hidtil har været i omløb.

Der findes endnu ikke beregninger af, hvor smitsom den er, men ud fra viden om, hvor hurtigt den har har spredt sig, vurderes det, at den er »væsentligt mere smitsom«, oplyser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Den sydafrikanske variant bærer på en særlig mutation, som kan være en af årsagerne til, at den smitter mere. Mutationen bærer betegnelsen N501Y, men den bliver mere uformelt kaldt for Nelly.

Nelly-mutationen findes både i den sydafrikanske, den brasilianske og den britiske variant. Den sidder i det såkaldte spikeprotein på virussens overflade. Det er et vigtigt protein, fordi virussen bruger det til at trænge ind i kroppens celler, så den kan formere sig.

»Vi ved, at mutationen giver virusvarianter en bedre evne til at ’låse’ sig ind i vores celler. Det kan være en stor del af forklaringen på, at de smitter bedre, og at der måske skal mindre virus til at gøre dig syg« fortæller Kristian G Andersen, der er professor på forskningsinstituttet Scripps Research i Californien, til Politiken.

Nelly findes dog også i andre coronavirus-varianter, som ikke spreder sig hurtigere, hvilket er et tegn på, at mutationen ikke er den eneste, der påvirker virussens evne til at smitte mere. Formentlig indgår den i et samspil med andre mutationer.

»Nelly er måske uskyldig, bortset fra når hun hænger ud med dårlige venner,« siger Kristian Andersen til Sciencemag.

B1351: Immunitet

Den sydafrikanske variant har to andre mutationer, som også bekymrer forskerne. De to mutationer (kaldet K417N og E484K) sidder ligesom ‘Nelly’-mutationen i spikeproteinet.

Mutationerne kan muligvis hjælpe coronavirussen med at undslippe de antistoffer mod coronavirus, kroppen producerer, når man har været smittet en gang eller er blevet vaccineret, indikerer et sydafrikansk studie.

Studiet skal dog skal læses med forbehold, fordi det endnu ikke er gennemtjekket (fagfællebedømt) af andre forskere.

Med andre ord kan man altså måske blive smittet med den sydafrikanske variant, selvom man tidligere har haft coronavirus – og selvom man er vaccineret.

I det sydafrikanske studie har forskere testet hypotesen ved at bruge blod fra patienter, der har været smittet med coronavirus. Deres forsøg indikerer, at antistofferne i patienternes blod er dårligere til at neutralisere B1351-varianten.

Et andet hold sydafrikanske forskere når frem til et lignende resultat i analyser af blod fra 44 tidligere smittede. De finder, at blodets antistoffer ikke neutraliserer B1351-varianten i næsten halvdelen af prøverne, rapporterer de i et studie, der heller ikke har været gennem fagfællebedømmelse.

Det er imidlertid vigtigt at huske på, at antistoffer ikke er det eneste våben, som immunforsvaret gør brug af, når det bekæmper coronavirus – andre midler såsom T-celler kan også sendes ind i immunforsvarets kamp mod corona.

Derfor er der brug for mere forskning, før vi ved med sikkerhed om – og i hvor høj grad – den sydafrikanske variant kan undslippe immuniteten i samfundet, og om man kan blive smittet med varianten, hvis man allerede har haft COVID-19.

B1351: Vacciner

Det er også stadig usikkert, hvor godt vores nuværende coronavacciner virker mod den sydafrikanske variant.

Pfizer-BioNTech, som er en af de virksomheder, der leverer vacciner til Danmark, har lavet et lille forsøg, som indikerer, at deres vaccine i laboratoriet virker lige så godt mod den sydafrikanske variant som mod den oprindelige fra Kina.

Resultatet skal dog tages med en række forbehold: Studiet er endnu ikke fagfællebedømt, og forskerne har kun testet vaccinen på nogle af de mutationer, der er i den sydafrikanske variant. Desuden kan antistoftest, som dem virksomheden har lavet, ikke overføres direkte til virkeligheden.

Forsøg med den anden lignende vaccine fra Moderna viser, at den sydafrikanske variant til en vis grad formår at undvige vaccine-immuniteten, fremgår det i en pressemeddelelse.

Mest sandsynligt er, at de nuværende vacciner i nogen grad beskytter mod COVID-19 forårsaget af den sydafrikanske variant, men at de ikke virker lige så godt som mod de coronavarianter, der hidtil har spredt sig globalt, vurderer den danske professor Ali Salanti, der selv er i gang med at udvikle en coronavaccine.

»Man må formode, at de vacciner, der er i brug, i ringere grad beskytter, hvis man bliver smittet med den sydafrikanske variant, men at de nok kan tage toppen af sygdommen,» siger Ali Salanti, der er professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Folk reagerer i forvejen ikke ens på vaccinerne. Nogle reagerer kraftigt, andre mindre kraftigt. Mit gæt er, at dem, der reagerer mindre kraftigt, vil være beskyttet mod den oprindelige variant fra Kina, men ikke mod den nye fra Sydafrika,« fortsætter han.

Moderna tester i øjeblikket, om deres vaccine beskytter bedre mod den sydafrikanske variant, hvis den gives i tre doser i stedet for de nuværende to.

Ifølge Statens Serum Institut mangler der stadig tilbundsgående analyser, før man kan sige noget sikkert om, hvad den nye variant betyder for vaccine-dækningen.

»Der er endnu ikke fremkommet omfattende studier, der kan afgøre dette spørgsmål. Dette beror nok især på, at det tager en vis tid at lave de nødvendige videnskabelige analyser,« meddeler Statens Serum Institut.

B1351: Dødelighed

Indtil videre ser det ikke ud til, at den sydafrikanske variant medfører et værre sygdomsforløb eller større risiko for at dø for den enkelte, oplyser sydafrikanske forskere i en artikel på mediet The Conversation.

Samme melding kommer fra Statens Serum Institut, som har samlet tilgængelig forskning om den sydafrikanske variant i et notat. Men hvis det holder stik, at varianten er mere smitsom, vil flere imidlertid blive smittet. Og når flere bliver smittet, vil der samlet set være flere, der bliver alvorligt syge og dør.

»Øget smitsomhed vil lede til flere syge i et givet tidsrum, et højere smittepres og et højere pres på hospitalsvæsenet og derved udgøre et større folkesundhedsproblem,« skriver Statens Serum Institut i sit notat om den sydafrikanske variant.

I denne artikel på Videnskab.dk kan du læse mere om, hvorfor øget smitsomhed generelt kan være værre for samfundet end øget dødelighed – selvom det selvfølgelig er betryggende for den enkelte patient, som rammes af den sydafrikanske variant, at den tilsyneladende ikke gør os mere syge end andre varianter.

Den brasilianske variant (P1)

Den brasilianske coronavariant er bedre kendt under navnet P1, men indtil videre er vores viden om varianten meget sparsom.

»Vi har efterhånden en del data om den britiske variant og også noget data på den sydafrikanske. Men den brasilianske variant er den af de tre bekymrende varianter, som vi ved mindst om,« siger Mads Albertsen fra Aalborg Universitet.

Det ser ud til, at den brasilianske P1-variant nedstammer fra en anden virusvariant (kaldet B1128), som har cirkuleret i Brasilien siden februar 2020. I månedsvis har B1128 så vidt vides ikke haft mutationer i de vigtige områder af spikeproteinet.

Først i starten af 2021 fandt forskere den muterede P1-udgave af varianten. P1 minder på flere måder om den sydafrikanske B1351-variant, rapporterer brasilianske forskere, som har lavet genetiske analyser af P1.

Men igen er det vigtigt at understrege, at forskernes analyser ikke er publiceret og gennemtjekket af andre forskere.

P1 og corona-opblussen i Manaus

P1-varianten blev først opdaget i Rio de Janeiro og siden hos rejsende, der kom til Japan fra Brasilien. Den er endnu ikke fundet i Danmark, men en person fra Færøerne, der har været i Brasilien, er blevet smittet, oplyser færøske medier.

Varianten kan stamme fra den brasilianske by Manaus, hvor antallet af smittede og indlæggelser begyndte at stige støt i midten af december 2020.

Manaus blev ellers anset for at være kommet igennem den værste del af coronaepidemien. Et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science indikerer, at mere end tre fjerdedele af byens indbyggere havde været smittet med coronavirus i efteråret 2020 – mere end rigeligt til at opnå flokimmunitet og dermed undgå slemme fremtidige udbrud af virussen. Men nu hærger corona i byen igen, og forskere mener, at det muligvis kan være den nye, muterede P1-variant, som er drivkraften bag det nye udbrud.

Analyser af positive coronaprøver fra 31 patienter, der blev smittet i Manaus mellem 15. og 23. december, viser, at 13 af dem var smittet med den nye B1128-variant. Varianten findes derimod ikke i 26 prøver, der er indsamlet i Manaus mellem marts og november.

P1: Smitsomhed og immunitet

Den brasilianske P1-variant bærer mutationen N501Y – kaldet Nelly – som også findes i spikeproteinet på den britiske og den sydafrikanske variant.

Nelly-mutationen mistænkes – som tidligere nævnt – for at kunne medføre øget smitsomhed, men det er ikke endeligt dokumenteret, at den brasilianske variant smitter mere end de coronavirus-varianter, der hidtil har været i omløb.

Derudover har P1 to væsentlige mutationer, der sidder samme sted i spikeproteinet som i den sydafrikanske variant. Forskere frygter, at de to mutationer kan gøre virussen i stand til at undvige antistoffer, så man ikke er immun, selv om man har været smittet en gang eller er blevet vaccineret.

P1-varianten kan med andre ord være »associeret med stigende smitsomhed og tilbøjelighed til gensmitte af individer,« skriver brasilianske forskere i en rapport, som endnu ikke er fagfællebedømt.

»Det er altafgørende hurtigt at undersøge, om der er en øget forekomst af gensmitte hos individer, der tidligere har været smittet,« fortsætter de.

Det er imidlertid ikke sikkert, at den nye opblussen af corona i den brasilianske by Manaus skyldes, at den nye P.1-variant undslipper de antistoffer, der dannes, når man har været smittet.

Det kan være, at stigningen i antallet af smittede fra Manaus skyldes, at P1 er mere smitsom end de tidligere varianter, og der kan også være andre årsager til, at befolkningens immunitet er aftagende, påpeger Oliver Pybus, der er professor i epidemiologi på Oxford Universitet i England, til nyhedsmediet Science.

»Det kan selvfølgelig også være en kombination af disse faktorer,« siger professoren, som er leder af universitetets program for pandemisk genomforskning.

P1: Dødelighed og vacciner

Ligesom med den sydafrikanske variant er der endnu ikke dokumenteret øget dødelighed hos patienter, der er smittet med den brasilianske variant.

»Indtil videre er det svært at sige noget om, hvorvidt de nye varianter er mere dødelige end den oprindelige,« siger Jørgen Eskild Petersen, der er adjungeret professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.

»Man skal have et stort talmateriale for at være sikker på det, og det har vi ikke endnu,« uddyber han.

Det vides heller ikke på nuværende tidspunkt, hvor godt vaccinerne beskytter mod varianten fra Brasilien – der mangler simpelthen grundige undersøgelser af det.

Fra Statens Serum Institut lyder det, at »den gennemgående faglige internationale vurdering« ser ud til at være, »at vaccinerne som udgangspunkt må forventes at være effektive også mod de nyligt sete virus-varianter.

Instituttet henviser til en nylig udtalelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, hvor det hedder, at de aktuelle vacciner bør give beskyttelse mod de nuværende virus-varianter samt andre varianter, fordi vaccinerne udøver et bredt immunrespons.

Den britiske variant (B117)

Den britiske variant – kendt som B117 eller VOC 202012/01 – blev første gang opdaget i Storbritannien i september 2020. Siden da har varianten bredt sig hastigt i Storbritannien, og den breder sig i øjeblikket også i Danmark.

I begyndelsen var det kun en ganske lille andel af de danske coronaprøver, som stammede fra patienter smittet med den britiske variant. Men uge for uge har den britiske variant vundet større og større indpas i Danmark, fortæller Mads Albertsen.

»Vi kan se, at den britiske variant fortsætter med at stige i forhold til andre varianter. Alle andre varianter er faldende, men på trods af vores hårde nedlukning fortsætter B117 med at stige. Det er bekymrende,« siger Mads Albertsen.

Han fortæller, at de senest opgjorte tal viser, at den britiske variant udgjorde 12 procent af alle positive danske coronaprøver i uge 3.

Bekymringen over, at den britiske variant spreder sig, er netop årsagen til, at regeringen har indført strenge coronarestriktioner og nedlukning af store dele af landet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste 26. januar på Twitter, at de seneste beregninger fra Statens Serum Institut vurderer, at kontakttallet for den britiske variant er på 1,07 – »det vil sige, den er i vækst i Danmark og vil få overtaget,« skriver ministeren.

Kontakttallet angiver, hvor mange personer en enkelt smittet vil videreføre coronasmitten til.

B117: Smitsomhed

Før julen 2020 beregnede britiske forskere, at B117 var omkring 50-74 procent mere smitsom end ‘almindeligt’ coronavirus.

Det stod imidlertid klart, at tallene var behæftet med stor usikkerhed.

Sidenhen har flere medier rapporteret, at den britiske variant måske alligevel ikke var så smitsom som oprindeligt antaget. Men mediernes udlægning af sagen holder ikke vand, påpeger Mads Albertsen.

»Mediernes fortolkning af, at den alligevel ikke er så smitsom er helt forkert. Det er svært at kommunikere usikkerhed og intervaller, men estimatet er ligesom det hele tiden har været, at den er et sted mellem 40 og 74 procent mere smitsom end andre varianter i omløb,« siger Mads Albertsen.

»Så det er en underlig diskussion, som er opstået om, hvor smitsom varianten er. Det handler også om at tallene bliver brugt politisk, og pludselig griber folk fat i løsrevne tal.«

Statens Serum Institut har 14. januar 2021 estimeret, at B117 er »36% mere smitsom end de andre varianter.«

Men instituttet understreger, at tallet er »behæftet med betydelige usikkerheder grundet et relativt lille datagrundlag.«

Samtidig er der brugt andre metoder i de danske beregninger end i de engelske, hvilket betyder, at man ikke direkte kan sammenligne de danske beregninger med de britiske – du kan nørde ned i beregningerne i dette notat fra Statens Serum Institut.

Endelig er der tilsyneladende opstået misforståelser og sammenblandinger af begrebet ‘vækstrate’ (se faktaboks) og spørgsmålet om, hvor smitsom varianten er.

Det korte svar er, at vi stadig ikke ved præcist, hvor smitsom B117 er, men den ser under alle omstændigheder ud til at være betydeligt mere smitsom end ‘almindeligt’ coronavirus.

B117: Sygdom og dødelighed

Et lyspunkt midt i spredningen af den britiske variant har været meldinger om, at den tilsyneladende ikke gør os mere syge end ‘almindeligt’ coronavirus – og at den ikke medfører øget risiko for at dø.

Det har en række forskere flere gange understreget over for Videnskab.dk

21. januar 2021 udkom imidlertid et nyt notat fra en britisk ekspertgruppe, som løbende følger B117’s udvikling i Storbritannien. Notatet oplyser, at meget foreløbige og usikre data indikerer, at den britiske variant måske alligevel kan give et værre sygdomsforløb end andre coronavarianter.

»Der er en realistisk sandsynlighed for, at infektion med B117 er associeret med en øget risiko for død sammenlignet med« andre varianter, lyder det i notatet.

Før du bliver alt for bekymret, bør du imidlertid huske på, at beregningerne bag udmeldingen er behæftet med store usikkerheder. Andre tidligere beregninger har som sagt ikke fundet tegn på, at den britiske variant skulle være mere farlig for den enkelte end ‘almindeligt’ coronavirus.

»Historien bygger på nogle meget tidlige data fra England, som indikerer, at der måske kan være en lille overdødelighed af B117. Men det skal tages med et stort gran salt, for det er nogle ekstremt tidlige data, og det understreger forskerne også selv,« siger Mads Albertsen.

B117: Immunitet og virkning af vaccine

Et andet lyspunkt ved den britiske variant er, at der foreløbigt ikke er tegn på, at den kan undvige immuniteten, hvis man allerede har været smittet eller er blevet vaccineret.

Pfizer-BioNTech, som er en af de producenter, der i øjeblikket leverer vacciner til Danmark, har i to laboratorieforsøg testet, om deres vaccine virker lige så godt mod den britiske variant som mod den oprindelige variant, der opstod i Kina (se forsøgsresultater her og her).

Virksomhedens forsøg viser, at de antistoffer, vaccinen forårsager, er lige så gode til at neutralisere den muterede variant som den oprindelige.

Moderna – den anden virksomhed, som leverer vacciner til Danmark – har ligeledes lavet forsøg, som viser, at deres vaccine virker lige så godt mod den britiske variant som mod den oprindelige.

Virksomhedernes udmeldinger skal dog læses med forbehold: Pfizer-BioNTechs studier er endnu ikke publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter, men ligger på en preprint-server, og det samme gælder Modernas studie.

Endelig kan man ikke regne med, at den slags antistoftest, virksomhederne har lavet, kan overføres til virkeligheden, blandt andet fordi niveauet af antistoffer kan være anderledes i rigtige mennesker end i laboratorieforsøg med blodprøver.

Selv om spørgsmålet om immunitet skal undersøges nærmere, før der foreligger et sikkert svar, vurderer Verdenssundhedsorganisationen WHO dog ikke, at der er grund til bekymring.

RNA-vaccinerne fra Moderna og Pfizer-BioNTech giver en så bred immunrespons, at man må formode, at de til en vis grad beskytter mod alle tre nye varianter, meddeler WHO i en videobesked.