Ny forskning publiceret det britiske lægevidenskabelige tidsskrift The BMJ har fundet, at coronavirus-varianten med oprindelse i Storbritannien, kaldet B.1.1.7, er markant mere dødelig end den oprindelige SARS-CoV-2-stamme.
Ifølge forfatterne, er B.1.1.7-varianten mellem 32 og 104 procent mere dødelig.
Det er dog vigtigt at holde for øje, at denne datamængde kun er indsamlet fra én enkelt patientgruppe, så der er behov for yderligere forskning for at afdække, om disse tal stemmer overens i forhold til andre patientgrupper.
B.1.1.7-virusvarianten er ved at blive den mest dominerende virus i mange dele af verden (i Danmark står den for 92,9 procent af nye smittetilfælde – se grafen nedenfor, red.).
Den er mere smitsom end den oprindelige virusstamme (de britiske myndigheder indikerer, at den er op til 70 procent mere infektiøs).
Det giver mening, fordi en virus kan blive mere smitsom, i takt med at den udvikler sig. Men det faktisk mærkværdigt, at en virus også bliver mere dødelig over tid (mere om det senere).
De gode nyheder er, at de indledende data indikerer, at COVID-vaccinerne stadig klarer sig rigtig godt imod denne variant.
Hvad viste studiet?
Der findes to måder, vi kan tjekke, om vi er smittet med denne variant:
- Fuld genomisk sekventering, hvilket kræver både tid og ressourcer.
- En mere let og enkel metode, hvor man analyserer resultaterne fra en standard PCR-test, som normalt betyder podning fra næse eller hals.
Denne anden metode er rettet mod to virale gener i podeprøven. En af generne, som kaldes ‘S-genet’, fungerer ikke særlig godt i B.1.1.7-varianten.
Så hvis en person tester positiv for ét af disse gener, men negativt for ‘S-genet’, er der stor sandsynlighed for, at personen er inficeret med B.1.1.7-varianten.
Studiets forfattere så på S-genstatus blandt 109.812 patienter med COVID-19 og førte regnskab med antallet af døde.
Større risiko for at dø 28 dage efter positiv test
De fandt, at S-gen-negative patienter havde større risiko for at dø, 28 dage efter at de testede positive med virussen.
Studiet ‘matchede’ patienter i de S-gen-positive og S-gen-negative patientgrupper ud fra forskellige faktorer (blandt andet alder) for at sikre, at disse faktorer ikke forvirrede resultaterne.
Det svarer overens med en rapport fra den britiske regerings New and Emerging Respiratory Virus Threats Advisory Group (NERVTAG), som i januar advarede om, at der er en ‘realistisk mulighed for’, at infektion med denne stamme er forbundet med en højere risiko for død.
Med øget dødsrisiko som følge af denne variant kan vi forvente at se et stigende antal hospitalsindlæggelser samt intensivindlæggelser, der hvor smittetilfælde med varianten er stigende.
Vi venter stadig på bedre data, men et dansk studie (der ikke er fagfællebedømt og udgivet i et tidsskrift, red.) indikerer en øget risiko for indlæggelse som følge af denne variant.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvorfor større dødelighed?
Virusser har en selektiv fordel (det vil sige, at de har større sandsynlighed for at udkonkurrere andre virusser), hvis de er i stand til at inficere flere værter.
Det er også fordelagtigt for virussen, hvis de kan undgå værtens immunrespons, fordi det hjælper dem med at overleve længere og reproducere mere.
Men det er faktisk ret mærkeligt, at denne variant er mere dødbringende.
Der er ikke en selektiv fordel for en virus at dræbe værten, fordi værten måske dør, før virussen overfører overfører smitten.
Forskerne skal stadig afdække, hvorfor denne variant er mere dødelig, og hvorfor det forholder sig sådan.
En mulighed er, at variantens øgede sygdomsgrad er knyttet til dens øgede smitsomhed.
Det kan for eksempel være, at fordi virussen er mere smitsom, fører den til større infektionsklynger som eksempelvis plejehjem, som vi ved er associeret med flere dødsfald.
Vi ved det dog ikke med sikkerhed endnu.
Vaccineresponsen er god
Det er også vigtigt at holde for øje, at de nuværende vacciner klarer sig godt imod denne variant.
Et lille fald i antallet af neutraliserende antistoffer, der reagerer på B.1.1.7-virussen, blev registreret efter vaccination med vacciner fra Novavax og Moderna.
Men beskyttelsen, som disse vacciner leverer, bør stadig være tilstrækkelig til at forhindre alvorlig sygdom.
Denne variant havde også forsvindende lille effekt på T-cellernes funktion, som kan dræbe virusinficerede celler samt hjælpe med at tæmme infektionen.
Foreløbige data indikerer, at personer, der modtog AstraZeneca-vaccinen, også oplevede et lille fald i antallet af cirkulerende antistoffer, når de blev inficeret med B.1.1.7-varianten.
Men effekten er relativt beskeden, og forfatterne siger, at vaccinens effektivitet mod denne variant svarer til den oprindelige Wuhan-virusstamme.
Varianten dominerer
B.1.1.7-varianten er ved at blive den dominerende virusstamme i mange dele af verden.
ABC rapporterer, at den er dominerende i mindst 10 lande.
- I Storbritannien udgør den cirka 98 procent af alle nye tilfælde.
- I visse dele af Spanien står den for 90 procent af nye tilfælde.
- I Danmark udgjorde varianten 0,3 procent af nye tilfælde i november sidste år. Det tal var steget til 65 procent af alle nye tilfælde i februar 2021.
- Varianten står for mere end 2/3 af nye tilfælde i Holland.
I USA ser blandt andre delstaterne Florida, Texas og Californien en signifikant stigning i antallet af tilfælde af denne variant.
I dette tweet viser de blå grafer udviklingen i, hvor stor en andel af smittetilfældene der skyldes B.1.1.7:
Det er muligt, at smittespredningen af denne variant er højere end rapporteret.
Evnen til at detektere spredningen afhænger nemlig af, hvor ofte man udfører genomisk sekventering, og mange lande er i øjeblikket ikke i stand til at foretage regelmæssig genomisk testning.
En del forskere og kommentatorer foreslår, at varianten er forbundet med en stigning af smittetilfælde blandt børn.
Denne observation er dog stort set anekdotisk, for det står endnu ikke klart, om det simpelthen afspejler et samlet stigende antal tilfælde visse steder.
Kirsty Short modtager støtte fra ARC, NHMRC og Australian Eggs. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
