Danskere løser æggets mysterium

Professor Anne Grete Byskov og seniorforsker Claus Yding Andersen, begge Rigshospitalet, har siden 1981 arbejdet med at forstå den komplicerede modningsproces, der foregår i kvindens æg. Deres forskning er nu resulteret i et middel, der kan modne æg uden for kvindens krop. Det kan få meget stor betydning i arbejdet med kunstig befrugtning.

Undervejs har de to forskere også opdaget en mekanisme, der kunne føre til en mandlig p-pille.

Æg anlægges i fostertilstanden

Kvindens æg bliver anlagt, allerede mens hun er foster, og når en pige fødes, er hun allerede udstyret med næsten færdige æganlæg. Derfor er kvinder ikke i stand til at danne nye æg efter fødslen. De må holde hus med dem, de har, men da det drejer sig om godt en million, skulle man ikke tro, at det er noget problem.

Før et æg begiver sig ud på rejsen ned gennem æggelederen, skal det modnes, så det er i stand til at smelte sig sammen med en sædcelle. Anne Grete Byskov fortæller, at det er en impuls fra mellemnyren, som ligger lige over æggestokkene, der i fosterlivet sætter gang i æggets udvikling og modning:

»Vi ville finde ud af, hvad det var for en impuls,« siger hun.

Vi mennesker har som bekendt 46 kromosomer, men da vi skal have det halve fra far, må ægget halvere antallet af kromosomer. Det foregår ved en proces, der kaldes reduktionsdeling, eller meiose, og den foregår kun i ægget og i forstadierne til sædcellerne.

Claus Yding Andersen forklarer den komplicerede proces, som er baggrunden for deres forskning:

»Reduktionsdelingen starter allerede, mens pigefostret ligger i livmoderen. Men delingen af æggets kromosomer går kort efter i stå, når processen er nået en fjerdedel af vejen. Derefter ligger ægget i dvale i mange år og vågner faktisk først op, når kvinden går i pubertet, og når hun får ægløsning. Så begynder en ægblære at vokse, og når den er nået så langt, at det er lige før, den skal frigives til æggelederen, går delingen i gang igen. Det sker i midten af kvindens cyklus, men kun i det æg, der skal turen ned gennem æggelederen, i håb om at blive befrugtet. Men delingen er ikke helt tilendebragt, før ægget møder en sædcelle i æggelederen.«

Han tilføjer, at kun 400 af alle kvindens æg får chancen for at opleve turen ned gennem æggelederen, men at kun et fåtal bliver befrugtet.

Kunstig befrugtning

Men i de tilfælde, hvor et par får kunstig befrugtning, også kaldet IVF, bruger man ofte flere æg for at øge chancen for graviditet. For at kunne modne flere end det æg, der modnes naturligt, bliver kvinden stimuleret med overordnede kønshormoner, forklarer Claus Yding Andersen.

Herved modnes ofte ti æg, og de resulterer gerne i et antal befrugtede æg, hvoraf et, eller måske to, lægges op i kvindens livmoder og forhåbentlig fører til graviditet. Resten gemmes i fryseren til senere brug.

Men dels er det ubehageligt for kvinden at blive behandlet med disse kønshormoner, og dels er behandlingen dyr. I nogle tilfælde koster det 10.000 kr. pr. forsøg.

To sider af samme sag

Processen med modning af æg har to sider, fortæller Anne Grete Byskov:

»Claus kastede sig ud i at finde ud af, hvad der stimulerede, og hvad der hæmmede processen, og vi fandt ud af, at det var et fedtstof, der stimulerede, men et protein, der hæmmede,« siger hun

Arbejdet skred frem, og så - halvandet år efter - var der ikke flere penge fra forskningsrådet. Det satte en midlertidig stopper for projektet.

Anne Grete Byskov kom senere til Rigshospitalet, hvor hun, som den første, startede IVF- behandling.

»Men jeg var alene om det og måtte kæmpe hårdt, før Claus og nogle laboranter blev ansat,« siger hun, og fortsætter:

»Hvis vi skulle videre, var vi nødt til at finde en samarbejdspartner med det store isenkram. Novo Nordisk, hvor jeg havde arbejdet en periode, syntes heldigvis, at det var en god ide og satte forskningen omkring ægmodningen i gang med en hel afdeling og masser af penge.«

Novo for fuld hammer

I de næste to-tre år forskede de intensivt i æggenes modningsproces, både på Novo Nordisk og på Rigshospitalet:

»Det var et meget frugtbart samarbejde. Vi kunne forske, de havde isenkrammet, og Novo Nordisk gik ind i det for fuld hammer,« siger Anne Grete Byskov.

Og så lykkedes det:

Det var et meget frugtbart samarbejde. Vi kunne forske, de havde isenkrammet, og Novo Nordisk gik ind i det for fuld hammer

Professor Anne Grete Byskov

»Vi stod med den kemiske substans, MAS, og fik arbejdet publiceret i 'Nature' i 1995,« fortæller hun - og her, mange år efter, fornemmer man stadig begge forskeres dybe glæde og tilfredshed med, at de havde satset rigtigt.

Enormt potentiale

Men det er ikke gjort med at kende stoffet og kunne fremstille det:

»Novo Nordisk fortsatte i nogle år med forskning og afprøvning af MAS og har i løbet af årene postet et trecifret millionbeløb i projektet,« siger Claus Yding Andersen.

Målet er at fremstille et sikkert produkt, som kan bruges ved kunstig befrugtning, så man kan stimulere det æg, man har taget ud af kvinden og fremme dets modning ved hjælp af MAS, som vel at mærke kommer fra kroppen selv:

»Dermed vil vi kunne undgå at hormonstimulere kvinden og gøre modningen i laboratoriet så god, at flere æg bliver befrugtet,« siger Claus Yding Andersen.

Potentialet for MAS er enormt:

»Hvis det bare kan løfte graviditetsraten med fem procent, vil man bruge det i hele verden, men det kræver omhyggelige kliniske forsøg, før man kan markedsføre det. Men vi havde ikke haft en kinamands chance, hvis vi ikke havde haft den basale viden - grundforskningen.«

Lavet i samarbejde med Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel