Danske vacciner vinder slaget om Afrika

I bestræbelserne på at komme de to fattigdomssygdomme malaria og tuberkulose til livs, har et internationalt ekspertpanel i et stort felt af lovende vacciner, valgt at pege på to danske, som de absolut bedste.

Med Danmark som frontløber

Begge er udviklet af Statens Serum Institut, og med æren følger 70 millioner kr. fra ‘European and Developing Countries Clinical Trials Partnership (EDCTP)’, og de skal bruges til at dække omkostningerne til nye danske vaccineforsøg i Afrika. Forsøget mod tuberkulose er allerede sat i gang, og det mod malaria vil snart se dagens lys.

»Det er et kæmpe skridt på vejen til at få testet, om vores vacciner mod malaria og tuberkulose holder, hvad de lover,« siger Nils Strandberg Pedersen, direktør for Statens Serum Institut, der glæder sig meget over, at Danmark er blevet udpeget som international spydspids i kampen mod de to sygdomme.

Mulig afløser af calmettevaccinen

Som almindelig dansker kan man måske undre sig over, hvorfor man ikke blot bruger den klassiske ‘calmette’-vaccination, som man f.eks. frem til 1974 brugte i Danmark for at få bugt med bakterien Mycobacterium tuberculosis, der kan fremkalde tuberkulose.

Forskningschef Peter Andersen, der har stået i spidsen for udviklingen af den nye vaccine mod tuberkulose, forklarer:

»Calmettevaccinationen er god til at holde bakterien i skak hos børn, men de kommer sjældent helt af med den. Vaccinationen virker i 10 til 15 år, og så kan bakterien under uheldige omstændigheder blusse op igen og bl.a. fremkalde lungetuberkulose. Og man kan ikke gentage calmettevaccinationen, for den vil kroppen huske og udslette med det samme,« siger Peter Andersen til videnskab.dk.

Syntetisk vaccine virker på raske hollændere

Calmettevaccinationen er baseret på en mild udgave af tuberkulosebakterien, som man oprindeligt isolerede fra kalve. Så den kan ikke fremkalde rigtig sygdom i mennesker, men den kan bruges til at oplære menneskers immunforsvar til at genkende den.

Da vaccinationen er ‘levende’ kan den altså kun bruges en gang. Men nu har Peter Andersen og hans kolleger måske fundet en vej til at omgå det problem.

»Vi har lavet en syntetisk vaccine, der kun er bygget på to kritiske elementer fra bakterien. Populært kan man sige, at vi har skrællet alt væk fra bakterien på nær de to sidste elementer. Og det virker tilsyneladende,« siger Peter Andersen.

Han henviser til deres afsluttede forsøg i Holland, hvor de hos raske og rørige hollændere har set, at deres syntetiske vaccine fremkalder præcis det immunsvar, som de håbede på.

»Det var faktisk stærkere, end vi turde håbe på. Og det er præcist det immunsvar, vi håber, kan holde tuberkulosebakterierne i skak eller helt udrydde dem, hvis en vaccineret person bliver smittet. På sigt vil vi også undersøge, om vaccinationen kan hjælpe personer, som allerede er smittet med tuberkulosebakterien. Altså, om det udover at virke som en forebyggende vaccine også kan virke behandlende,« siger Peter Andersen.

Kan den holde tuberkulose på afstand i Afrika?

Og med 70 millioner kr. i ryggen til både tuberkulose- og malariavaccinen fra EDCTP, så er det altså ikke kun forskerne fra Statens Serum Institut, der har lagt mærke til resultaterne. Og Peter Andersen glæder sig nu til at komme i gang i Afrika:

»Med vores tuberkulosevaccine har vi lavet de indledende knæbøjninger i Holland, hvor vi har set, at den virker efter hensigten og ikke fremkalder nogen bivirkninger. Så nu rykker vi derhen, hvor tuberkulose er et problem, og vil snart blive klogere på, om den så også kan holde sygdommen stangen,« mener den danske forskningschef.

Etiopien er udvalgt som det land, hvor tuberkulosevaccinen skal testes i og forsøget er et såkaldt klinisk fase 2 forsøg. Målgruppen for vaccinen er unge voksne mellem 15 og 30 år.

Fire afrikanske lande får dansk malariavaccine

Vaccinen mod malaria (en sygdom, der på verdensplan dræber mellem 1,5 til 2,7 million mennesker om året) er i mindre grad lavet til at forebygge sygdommen, men i højere grad til at behandle den, når den først er opstået. Det vil sige at reducere omfanget af infektionen fra de sygdomsfremkaldende parasitter, der ankommer med malariamyggen.

Malaria vaccinen har vist lovende resultater i indledende forsøg både i Europa og i Gabon i Afrika (klinisk fase 1 forsøg). Med donationen fra EDCTP er Statens Serum Institut nu klar til at indlede en ny række forsøg (klinisk fase 2) i fire afrikanske lande.